USA frigiver nye billeder efter angreb på tankskibe

16x9
Billedet er ifølge Pentagon taget fra en amerikansk helikopter. Det viser ifølge amerikanerne iranske styrker i gang med at fjerne en ikke-detoneret mine på det japanskejede tankskib Kokuka Courageous. Foto: Us Navy / Ritzau Scanpix

Pentagon har samtidig med frigivelsen af de nye billeder annonceret, at USA vil sende yderligere 1000 soldater til Mellemøsten.

Det amerikanske forsvarsministerium har natten til tirsdag dansk tid frigivet flere billeder, der ifølge amerikanerne viser, at Iran stod bag angrebene på to tankskibe i Omanbugten i sidste uge.

På billederne ser man ifølge Pentagon iranske revolutionsgardister, der forsøger at fjerne en ikke-detoneret mine på det japanskejede tankskib Kokuka Courageous.

Pentagon har frigivet billedet, som ifølge USA viser iranske revolutionsgardister i færd med at fjerne en ikke-detoneret mine ved tankskibet Kokuka Courageous.
Pentagon har frigivet billedet, som ifølge USA viser iranske revolutionsgardister i færd med at fjerne en ikke-detoneret mine ved tankskibet Kokuka Courageous. Foto: Us Navy / Ritzau Scanpix
Ifølge Pentagon ses iranske revolutionsgardister på en båd i forbindelse med angrebet på det japanskejede tankskib Kokuka Courageous.
Ifølge Pentagon ses iranske revolutionsgardister på en båd i forbindelse med angrebet på det japanskejede tankskib Kokuka Courageous. Foto: Us Navy / Ritzau Scanpix
Ifølge Pentagon er den aluminiumsgrønne genstand resterne af en ikke-detoneret mine, der blev efterladt på skroget ​​af det japansk ejede tankskib Kokuka Courageous i Omanbugten.
Ifølge Pentagon er den aluminiumsgrønne genstand resterne af en ikke-detoneret mine, der blev efterladt på skroget ​​af det japansk ejede tankskib Kokuka Courageous i Omanbugten. Foto: Ritzau, Scanpix

- Det er den amerikanske regerings vurdering, at Iran er ansvarlig for angrebene, der skete i Omanbugten, udtalte den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, efter hændelsen.

Synspunktet er sidenhen blevet bakket op af det britiske udenrigsministerium.

Frigivelsen af de nye billeder fra det amerikanske forsvarsministerium skal ses i lyset af, at Iran kategorisk afviser alle beskyldninger om at stå bag angrebene på de to tankskibe.

Iran beskylder til gengæld USA for sammen med regionale allierede som Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater at forsøge at piske en krigsstemning op.

Iran har bedt EU om at hjælpe med at beskytte dem fra USA's sanktioner.

square to 16x9

Hul i skroget

Det norskejede tankskib Front Altair blev 13. juni ramt af tre eksplosioner og stod efterfølgende i flammer.

To tankskibe torsdag blev ramt i et formodet angreb i Omanbugten.
To tankskibe torsdag blev ramt i et formodet angreb i Omanbugten. Foto: - / Ritzau Scanpix

Det andet skib Kokuka Courageous fik skader på skroget og ét besætningsmedlem blev lettere såret ved angrebet.

Den japanskejede tankskib Kokuka Courageous fik et hul i skroget 13. juni.
Den japanskejede tankskib Kokuka Courageous fik et hul i skroget 13. juni. Foto: Us Navy / Ritzau Scanpix
Det nye billede frigivet af Pentagon viser et hul i skroget på det japanskejede tankskib Kokuka Courageous.
Det nye billede frigivet af Pentagon viser et hul i skroget på det japanskejede tankskib Kokuka Courageous. Foto: Us Navy / Ritzau Scanpix

Tysklands forbundsregering har opfordret til en international undersøgelse af hele forløbet, som ifølge regeringen giver grund til "usædvanlig dyb bekymring".

Der er endnu ingen, der har taget officielt ansvar for angrebene.

1000 flere tropper til Mellemøsten

Pentagon har samtidig med frigivelsen af de nye billeder annonceret, at USA vil sende yderligere 1000 soldater til Mellemøsten.

Den fungerende amerikanske forsvarsminister, Patrick Shanahan, kalder troppeforøgelsen et forsøg på at "øge sikkerheden omkring amerikanske interesser" i regionen.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Den øgede amerikanske tilstedeværelse i regionen har ifølge forsvarsministeren to formål.

Dels ønsker USA at sende et signal til Iran, og samtidig skal det berolige amerikanske allierede i regionen.

- USA søger ikke en konflikt med Iran. Vores handlinger i dag skal ses som en sikring af sikkerheden for vores udsendte i hele regionen og som en beskyttelse af vores flåde, siger Patrick Shanahan.