Udland

Kraftigt jordskælv dræber 12 i Kina

Over 100 er blevet såret og 4000 er evakueret.

Et kraftigt jordskælv har dræbt mindst 12 og såret mindst 134 mennesker i den kinesiske Sichuan-provins.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Jordskælvet målte 6,0 på Richterskalaen, hvilket blandt andet resulterede i, at et hotel i byen Changing kollapsede. Derudover har flere veje taget skade.

Den kinesiske regering har sendt nødhjælpsarbejdere og redningsmateriale til området. Herunder 5.000 telte, 10.000 feltsenge og 20.000 tæpper.

Samtidig er mere end 4000 mennesker blevet evakueret.

Jordskælvets epicenter lå 16 kilometer under jordens overflade, oplyser China Earthquake Networks Center. Skælv i denne dybde har en tendens til i højere grad at ødelægge bygninger og infrastruktur.

Nødhjælpsarbejdere leder efter overlevende i en sammenstyrtet bygning.

På trods af de 11 døde dette jordskælv langt fra det værste skælv, der har ramt Kina. I 2008 blev Sichuanprovins ramt af et skælv, der dræbte næsten 90.000 mennesker. I 1976 mistede 250.000 mennesker livet, da et jordskælv ramte byen Tangshan.