Udland

Efter anklager om angreb på tankskibe - nu sender USA flere soldater til Mellemøsten

USA's præsident, Donald Trump, opruster i Mellemøsten.

Troppeforøgelsen kommer sideløbende med nye amerikanske anklager om iransk involvering i angreb på tankskibe.

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, annoncerede mandag, at man vil sende yderligere 1000 soldater til Mellemøsten.

Den fungerende amerikanske forsvarsminister, Patrick Shanahan, kalder troppeforøgelsen et forsøg på at "øge sikkerheden omkring amerikanske interesser" i regionen.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

De nylige iranske angreb bekræfter de pålidelige og troværdige efterretninger, vi har modtaget på fjendtlig adfærd fra iranske styrker

Patrick Shanahan, fungerende amerikanske forsvarsminister

Ifølge The Washington Post beskrives den øgede amerikanske tilstedeværelse som et signal til Iran. Samtidig skal det berolige amerikanske allierede i regionen.

- USA søger ikke en konflikt med Iran. Vores handlinger i dag skal ses som en sikring af sikkerheden for vores udsendte i hele regionen og som en beskyttelse af vores flåde, sagde forsvarsminister Patrick Shanahan om troppeforøgelsen.

EU's repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, har kommenteret de forøgede spændinger mellem USA og Iran og opfordrer parterne til at tænke sig om i den optrappede konflikt.

- Maksimal tilbageholdenhed og klogskab bør anvendes, siger Mogherini ifølge CNN.

Øget spænding mellem USA og Iran

USA's troppeforøgelse i Mellemøsten kommer sideløbende med de stigende spændinger mellem USA og Iran.

USA beskylder blandt andet Iran for at stå bag angreb på de to tankskibe Front Altair og Kokuka Courageous i Omanbugten i sidste uge.

Der gik hul i skroget på det japanskejede tankskib Kokuka Courageous i sidste uge.

- Angrebene bærer tydeligt præg af at være Irans værk, udtalte USA's præsident, Donald Trump, om episoden 13. juni.

Synspunktet blev kort efter bakket op af det britiske udenrigsministerium, der i en udtalelse skriver, at det næsten er sikkert, at en afdeling af det iranske militær - den Islamiske Revolutionsgarde - angreb de to tankere.

- Ingen anden stat eller ikke-statslig aktør kunne plausibelt have været ansvarlig, hedder det i udtalelsen.

Iran nægter enhver indblanding.

FN's generalsekretær, António Guterres, opfordrede i forbindelse med angrebene på tankskibene til ro mellem parterne og sagde, at verden ikke har råd til en anden krise i Mellemøsten:

- Hvis der er noget, som verden ikke har råd til, så er det en større konfrontation i Golf-regionen.

Flere tropper er signal til Iran

Den fungerende amerikanske forsvarsminister, Patrick Shanahan, har sideløbende med beskyldningerne om Irans angreb på tankskibene fremvist nye billeder, der angiveligt viser iranske styrker i et forsøg på at fjerne en ueksploderet mine ved et af de to tankskibe, det japanskejede Kokuka Courageous.

Pentagon har frigivet billedet, som ifølge USA viser iranske revolutionsgardister i færd med at fjerne en ikke-detoneret mine ved tankskibet Kokuka Courageous.

- De nylige iranske angreb bekræfter de pålidelige og troværdige efterretninger, vi har modtaget på fjendtlig adfærd fra iranske styrker, der truer USA's personel og interesser i hele regionen, siger Patrick Shanahan ifølge CNN.

Forsvarsministeren proklamerer, at USA "vil fortsætte med at overvåge situationen omhyggeligt og foretage tilpasninger af sine styrker efter behov" i form af troværdige truslerog efterretninger i Mellemøsten, som USA modtager.

I forvejen har USA oprustet markant i Mellemøsten, siden præsident Donald Trump valgte at trække sig ud af den internationale aftale om Irans atomprogram.

I øjeblikket består oprustningen af omtrent 10.000 soldater, flere langtrækkende bombefly samt et hangarskib med støttefartøjer.

Strenge sanktioner

En talsmand fra Irans atomagentur meddelte mandag, at landet ville øge berigelsen af uran til op mod 20 procent.

Dermed er Iran på vej mod at overskride den mængde uran, der er tilladt ifølge atomaftalen.

Det sker som en reaktion på USA's genindførelse af en række strenge sanktioner mod landets økonomi samt mod lande, der importerer iransk olie.

Det iranske præstestyre beskylder USA for sammen med regionale allierede som Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater at forsøge at piske en krigsstemning op.

Skulle det komme til et decideret amerikansk angreb på Iran, har landet gentagne gange truet med at blokere det strategisk vigtige Hormuz-stræde som svar.

En blokering af strædet vil have store konsekvenser for eksporten af olie fra Golfen.