Udland

Iran truer med at optrappe atomprogram

Europa må handle nu, hvis atomaftalen skal reddes, siger iransk talsmand.

Iran melder nu ud, at landet måske vil berige uran op til 20 procent, hvilket er godt på vej mod en berigelse, der kan bruges i atomvåben.

Det siger en talsmand for Irans Atomenergikommission, Behrouz Kamalvandi, på iransk stats-TV. Det skriver Reuters.

Talsmanden siger samtidig, at landets lagre af lavtberiget uran allerede i denne måned vil overskride de grænser, der er sat op i atomaftalen med det internationale samfund.

- Vi har firedoblet graden af berigelse og har endda øget det endnu mere i den seneste tid, så om 10 dage passerer vi grænsen på 300 kilo, sagde Behrouz Kamalvandi på iransk TV.

Atomaftalen

Atomaftalen er indgået mellem Iran, de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, EU og Tyskland. 

Iran forpligter sig til at begrænse landets atomprogram til civil brug. 

Til gengæld har Iran fået adgang til de omkring 100 milliarder dollars, som var indefrosset i banker i udlandet.

Den amerikanske præsident skal jævnligt bekræfte, at Iran overholder vilkårene i aftalen. 

Hvis aftalen bliver brudt, bliver sanktionerne genindført. 

Han understregede dog, at det stadig ikke var for sent at redde den atomaftale, som Iran i 2015 indgik med USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Kina og Rusland.

Men så skal Europa hjælpe Iran med at klare sig under de skrappe amerikanske sanktioner.

- Det kræver handling, ikke mere snak, sagde talsmanden.

Steffen Jensen, TV 2's Mellemøstenkorrespondent

Iran er hårdt ramt

Det er ikke tilfældigt, at iranerne nu appellerer til Europa, siger TV 2’s Mellemøstkorrespondent Steffen Jensen:

- Iranerne siger med en vis ret, at atomaftalen allerede er blevet brudt. Den er officielt blevet opsagt af USA, som har genindført sanktioner. Så har EU forsøgt at holde aftalen i live. Men nu siger iranerne, at fordi de amerikanske sanktioner også rammer europæiske banker og virksomheder, der handler med Iran, så er EU faktisk også begyndt at være med i sanktionerne, og det rammer den iranske økonomi hårdt, siger Steffen Jensen.

- Nu vil iranerne formentlig tvinge europæerne ind i en forhandling om, at de skal få nogle bedre betingelser til gengæld for at fortsætte atomaftalen, siger han.

USA trådte ud

Atomaftalen skulle forhindre Iran i at udvikle atomvåben, men samtidig gøre landet i stand til at fortsætte et internationalt kontrolleret civilt atomprogram.

Sidste år trådte USA ud af aftalen, fordi amerikanerne mente, at den var for slap overfor Iran. De øvrige medunderskrivere af aftalen har fastholdt aftalen med Iran, men har ikke afgørende udfordret de amerikanske sanktioner mod Iran.

Sanktionerne har ramt Iran hårdt, og landets vigtige olieeksport er faldet til omkring en femtedel af det tidligere niveau.

Yemen, Syrien og Hormutz-strædet

Samtidigt er striden mellem Iran og USA skærpet på flere fronter. I Yemen støtter Iran den ene part i borgerkrigen, mens USA regionale allierede Saudi-Arabien støtter den anden.

I Syrien støtter Iran den siddende præsident Assad, mens USA og Vesten har støttet dele af oprørerne.

Og i Hormutz-strædet og Oman-bugten ved Irans kyst, som en stor del af verdens søtransport af olie passerer, har der i de den seneste måned været to angreb på olietankere – angreb, som USA har givet Iran skylden for, men som Iran afviser at have noget med at gøre.

Først blev fire olieskibe ramt af eksplosioner for en måned siden. I sidste uge blev yderligere to tankskibe fra Norge og Japan ramt af eksplosioner og måtte evakueres. Ingen af angrebene kostede menneskeliv eller førte til at skibene sank eller lækkede olie.

Siden har parterne ført en voldsom krig på ord. USA har fremlagt videomateriale, som USA siger er bevis på, at Iran stod bag angrebet.

- Jeg mener det står klart, at disse angreb blev foretaget med søminer, med overvejende sandsynlighed fra Iran, sagde USA's nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton i forbindelse med det første angreb.