Hvem angreb olietankere? Iran er dem, der får mest ud af det, siger ekspert

USA har direkte sagt, at Iran har ansvaret for dagens angreb i Omanbugten.

Alle besætningsmedlemmer slap med livet i behold, da to tankskibe i Omanbugten torsdag blev ramt af eksplosioner og brød i brand, blot nogle få sømil fra den iranske kyst.

Ingen ved endnu, hvad det præcist var, der ramte de to skibe fra henholdsvis Norge og Japan.

Der gættes både på miner, torpedoer og raketter.

Det vides heller ikke med sikkerhed, hvem der står bag.

Men USA tøver ikke med at give Iran skylden:

- USA’s regering vurderer, at Den Islamiske Republik Iran er ansvarlig for de angreb, der fandt sted i Omanbugten i dag. Vurderingen bygger på efterretninger, de anvendte våben, den ekspertviden, det kræver at udføre operationen, lignende iranske angreb på transporter for nylig, og at ingen allierede grupper i området har midler eller viden til at handle på et så avanceret niveau, sagde den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo torsdag aften på en pressekonference i Washington.

'En iransk kampagne'

Han betegnede angrebet på de to skibe som en del af ’en kampagne’ fra iransk side for at skærpe fjendtlighederne mellem Iran og omverdenen.

I særdeleshed fjendskabet mellem USA og Iran, der går mange år tilbage og blev yderligere skærpet, da USA for et år siden trådte ud af den internationale atomaftale med Iran. Samtidigt indførte USA skrappe sanktioner mod Iran – sanktioner, der blev yderligere strammet for en måned siden.

Den amerikanske påstand kan meget vel være rigtig, vurderer den dansk-iranske ekspert i iranske forhold Ali Aghsan overfor TV 2.

Og Iran kan have flere grunde til at lave den slags angreb på skibstrafikken i Omanbugten og Hormutzstrædet, hvor 40 procent af al verdens olietransport til søs går igennem, siger han.

- Det kunne være mange andre. Men Iran er den kandidat, der står til at få mest ud af det. For det første betyder uro omkring olieleverancer, at olieprisen og dermed efterspørgslen på iransk olie vil stige. Det vil føre til et øget pres for at få ophævet sanktionerne mod Iran.

Brand ombord på det ene af de to ramte tankskibe. Alle besætningsmedlemmer blev evakueret i god behold.
Brand ombord på det ene af de to ramte tankskibe. Alle besætningsmedlemmer blev evakueret i god behold. Foto: TV 2

- For det andet har Iran ikke noget alternativ. Irans analyse kan være, at hvis vi ikke kan eksportere olie, hvorfor skal andre så kunne. Iranerne vil gerne sætte USA under pres. Det er en hårfin balance, for man vil gerne gå lige til stregen, men ikke så langt, at man udløser en egentlig konflikt, siger han.

Revolutionsgarden

Spillet kompliceres yderligere af, at der er meget magtfulde, ikke-statslige aktører i spil, blandt andet den iranske revolutionsgarde, som den iranske stat ikke har fuldstændig styr på, forklarer han.

- Der er kræfter i revolutionsgarden, som gerne vil have en konflikt med USA, hvis de vel at mærke kan sikre, at det kun bliver en begrænset konflikt, siger Ali Aghsan.

Ud af atomaftalen

I maj sidste år valgte den amerikanske præsident Donald Trump at træde ud af atomaftalen mellem Iran på den ene side og USA, Kina, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Rusland og EU på den anden side. Aftalen fra 2015 skulle sikre, at Iran ikke ville blive i stand til at udvikle atomvåben.

Donald Trump mente imidlertid, at aftalen var for blød overfor Iran, og valgte en hårdere kurs med skrappe sanktioner, der skal presse Iran til helt at opgive muligheden for at udvikle atomvåben.

Et af de ramte tankskibe, der blev ramt midtskibs
Et af de ramte tankskibe, der blev ramt midtskibs Foto: TV 2

Sanktionerne har ramt Iran hårdt.

Den vitale olieeksport er ifølge Ali Aghsan faldet fra halvanden million tønder om dagen til bare en femtedel, nemlig omkring 300.000 tønder om dagen.

- Iran er under voldsomt pres. Staten har kun valuta til få måneder, og Iran skal op på mindst en million tønder olie om dagen for at klare sig. Landet kører med en høj inflation på 60-70 procent, en høj arbejdsløshed og en økonomi, der ligger i ruiner, forklarer han.

Miner ramte fire skibe

I den situation kan Iran have en interesse i at slå fra sig uden at komme i direkte, væbnet konflikt med supermagten USA.

For en måned siden blev fire olieskibe saboteret i det samme farvand, ud for havnebyen Fujairah i De Forenede Arabiske Emirater. To af skibene var fra Saudi-Arabien, et var fra De Forenede Arabiske Emirater, og et var fra Norge.

De tre lande fremlagde senere en undersøgelsesrapport i FN’s Sikkerhedsråd, der konkluderede, at der sandsynligvis stod en ’stat’ bag angrebet, der skete med magnetiske miner anbragt på skibenes skrog.

Rapporten undlod at sætte navn på den ansvarlige stat. Men det gjorde den amerikanske sikkerhedsrådgiver John Bolton senere:

- Jeg mener det står klart, at disse angreb blev foretaget med søminer med overvejende sandsynlighed fra Iran, sagde John Bolton.

Og på Twitter advarede hans politiske chef, præsident Donald Trump, Iran mod at fortsætte ad den kurs:

- Hvis Iran ønsker at slås, så er det officielt slut med Iran. I skal aldrig true USA igen!