Udland

Universitet sender donation på 175 millioner retur efter rigmands udtalelser om abort

University of Alabama har valgt at sige nej til en stor donation, efter at donoren har opfordret de studerende til at protestere over delstatens nye abortforbud. Wesley Hitt / Ritzau Scanpix

Alabamas nye abortlov har sat sindene i kog. Senest har et universitet sagt nej tak til den største donation, det nogensinde har modtaget.

Der var 26,5 millioner dollars (godt 175 millioner kroner, red.) i pengeposen, og det er den største donation, som University of Alabama i USA nogensinde har modtaget.

Men trods det har bestyrelsen fredag valgt at sende den retur.

Det sker, efter at donoren - en velhavende advokat fra Florida - har opfordret de studerende til at boykotte universitetet i protest mod delstatens nye, stramme abortlovgivning.

- Jeg vil ikke tillade, at min families navn bliver forbundet med et uddannelsessystem, der er fortaler for en lov, som diskriminerer kvinder, tilsidesætter veletableret, føderal lovgivning og er i strid med vores forfatning, siger donoren Hugh Culverhouse Jr. ifølge CNN.

Strengeste abortlov i USA

Donationen faldt i september, og universitetet valgte som tak at opkalde deres juridiske fakultet efter den 70-årige Hugh Culverhouse Jr.

Men fredag kort efter bestyrelsens beslutning var personale allerede ved at fjerne bogstaverne fra skiltet, viser optagelser derfra.

Culverhouse kalder universitetets beslutning for "gengældelse" efter hans opfordring til boykot i sidste uge. Men det afviser universitetet.

- Bestyrelsens beslutning er et resultat af Mr. Culverhouses gentagne forsøg på at blande sig i det juridiske fakultets arbejde. Det er den eneste grund til, at bestyrelsen vedtog at fjerne hans navn og returnere hans penge, skriver skolen i en udtalelse.

Alabamas nye abortforbud, der blev vedtaget i maj, er det strengeste i USA.

Det gør abort til en forbrydelse, der kan straffes med op til 99 år i fængsel, for hvem end der udfører den, og der er ingen undtagelser ved incest eller voldtægt.

Kun hvis kvindens helbred er i fare, kan der gives tilladelse.

Presser højesterets afgørelse om abort

Alabama er bare en af en stribe stater, der har vejret morgenluft under Donald Trumps tid som præsident - og især efter den konservative Brett Kavanaugh blev udpeget til den amerikanske højesteret i efteråret 2018.

I år har 16 delstater i USA strammet abortlovgivningen. I Kentucky, Ohio, Mississippi og Georgia er der vedtaget lovforslag, der helt forbyder abort, hvis der kan påvises et hjerteslag. Hjertelyden kan høres omkring seks uger inde i graviditeten. Altså før mange kvinder har opdaget, at de er gravide.

I USA er retten til abort sikret ved en afgørelse fra højesteret fra 1973 kaldet Roe v. Wade, men afgørelsen er sammensat af argumenter fra forskellige dele af den amerikanske forfatning og derfor ikke sat i sten. Det er den afgørelse, de ovenstående stater nu ønsker at udfordre.

I mange stater er abort i dag tilladt for kvinder, der er 18-20 uger eller 24-28 uger henne i graviditeten. Det skyldes en senere afgørelse fra højesteret, som satte abortgrænsen ved, om fosteret kan forventes at overleve uden for livmoderen.

Ingen af de vedtagne love er trådt i kraft endnu, da de alle er i strid med højesterets afgørelse 1973 og derfor er blevet udfordret ved domstolene.

De fleste kandidater, der forsøger at blive nomineret som Demokraternes udfordrer til præsident Trump ved præsidentvalget i 2020, fordømmer loven i Alabama.