Udland

Forskere vil undersøge bekymrende massedød blandt gråhvaler

Denne gråhval blev fundet død i april ved USA's vestkyst.

70 døde gråhvaler er skyllet op ved USA's vestkyst i år. Nu slår forskere alarm.

De hæver sig unaturligt fra sandet på strandene som store, ubevægelige kolosser. De har egentlig intet at gøre dér, de burde være ude i havet.

Men synet af døde gråhvaler i strandkanten er nærmest blevet et normalt syn på den amerikanske vestkyst.

I årets fem første måneder er 70 døde gråhvaler skyllet op på kysterne ved Californien, Oregon, Washington og Alaska. Det er det største antal i 20 år. Typisk er antallet af døde gråhvaler på et helt år i USA cirka 35.

Og der kan være flere end de 70.

Forskerne mener, at de 70 døde gråhvaler ikke er det reelle tal, for kun 10 procent af døde hvaler skyller op ved kyster. Resten synker eller skyller op i isolerede områder.

Det kan betyde, at over 530 hvaler kan være døde ud af en population på mellem 20-23.000.

Derfor har de amerikanske myndigheder, The National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA), nu slået alarm og aktiveret en lov, der giver adgang til øgede ressourcer til en undersøgelse af den aktuelle massedød.

Forskerne står nemlig uforstående over for de mange dødsfald.

Der er flere teorier i spil lige fra klimaændringer til naturlig selektion. Én ting er dog helt sikkert: noget er galt.

- Disse døde hvaler er et vindue ind til tilstanden i havenes økosystemer, og dyrene fortæller os, hvad der sker i havene lige nu, siger Kyle van Houtan, chefforsker ved Monterey Bay Aquarium i Californien, til USA Today.

Episk vandring sydpå

Undersøgelser har indikeret, at de fleste af de døde gråhvaler har fået for lidt mad. Spørgsmålet er så, hvorfor der ikke har været mad nok til dem?

- Mange af hvalerne har været tynde og fejlernærede, hvilket indikerer, at de ikke har fået mad nok i den periode, hvor de skal fylde fedtdepoterne op, når de er i Arktis, siger Elliott Hazen, forskningsøkolog ved NOAA.

Vi har set rekordlave niveauer af havis, og det smelter tidligere. Det er noget, der ikke er fremmende for de organismer, som gråhvaler spiser.

Elliot Hazen, NOAA.

Gråhvaler foretager hvert år en af dyreverdenens mest episke vandringer, hvor de foretager en migration fra nord til syd på op mod 16.000 kilometer.

I foråret og sommeren holder gråhvalerne til ved Arktis, hvor de fylder sig med blandt andet plankton og bundlevende krebsdyr. I fem-seks måneder æder de sig til en energireserve i form af et spæklag, der skal holde til rejsen sydpå.

I oktober foretager hvalerne rejsen sydpå til Californien og Mexico, hvor de yngler og føder kalvene. Under migrationen og opholdet i de varmere vande spiser hvalerne næsten ikke, men lever af deres depot.

Denne døde hval blev fundet for en uge siden ved Californiens kyst.

Foreløbige undersøgelser af de døde hvaler tyder på, at de ikke havde fået mad nok til at opbygge et robust spæklag for at kunne klare sig igennem rejsen sydpå. Det er primært gået ud over unge gråhvaler, mens en nedgang i fødslen af kalve er en anden konsekvens.

Forskerne vil nu undersøge, hvorfor gråhvalerne sulter ihjel.

Gråhvalen

  • Hvaler er et pattedyr.
  • Gråhvalen er en bardehval.
  • Den bliver op til 15 meter lang og vejer omkring 36 tons.
  • Den bliver omkring 50-60 år gammel.
  • Den rejser årligt over afstande på 8-11.000 kilometer. 
  • Hunhvalen får en unge, en kalv, cirka hvert andet år.
  • Gråhvalens føde består af bundlevende krebsdyr og plankton.
  • Under den årlige migration lever den hovedsagelig af fedtreserver.
  • Siden 1946 har hvalerne været beskyttet af internationale aftaler, der satte en stopper for gråhvalfangsten.

Kilde: Wikipedia og Naturhistorisk Museum

Klimaændringer kan være årsag

Én teori er, at mulighederne for mad ved Arktis er skrumpet enten på grund af normale vejrvariationer eller deciderede klimaændringer.

- Vi har set rekordlave niveauer af havis, og det smelter tidligere. Det er noget, der ikke er fremmende for de organismer, som gråhvaler spiser, siger Elliot Hazen fra NOAA.

Det er de arktiske have Tjuktjerhavet og Beringshavet ved Alaska, hvor gråhvalerne tilbringer sommeren, der har være unormalt varme siden 2016, og hvor der har været en hidtil uset mangel på havis.

Sidste gang, gråhvalerne døde i massevis, var i 1999-2000, hvor 62 døde gråhvaler skyllede op på de vestvendte amerikanske kyster.

Dengang pegede forskerne på, at vejrfænomenet El-Niño, der rasede i 1997-1998, kan have haft betydning. Fænomenet opvarmer nemlig vandet, hvilket reducerer fremkomsten af det plankton, som gråhvalerne æder.

En 12 meter lang hval er her skyllet død op i Brasilien.

I 2015-2018 og i 2018 har der også været El-Niño-hændelser, som kan have påvirket den aktuelle krise i gråhval-bestanden.

- Varme-og kuldeperioder har altid været en del af den naturlige variation i havene, siger Elliot Hazen.

- Men den længere varighed, den større styrke og den øgede hyppighed af disse perioder og hændelser indikerer, at det menneskelige bidrag til klimaændringerne har forværret dem.

Af andre dødsårsager nævnes, at en del gråhvaler bliver fanget i store fiskenet uden at kunne slippe ud, mens nogle bliver ramt af både. Det skyldes ifølge forskerne primært, at hvalerne svømmer unormalt tæt ind på kysterne for at finde mad.

Bestanden er vokset

Historien om gråhvalerne har ellers været en succes.

Dyret blev fjernet fra listen af truede dyrearter i 1994, efter at bestanden menes at have været helt nede på 2000. Nutidens bestand på cirka 23.000 hvaler får forskere til at overveje endnu en årsag til den aktuelle massedød:

At gråhvalerne har nået det naturlige maksimum for bestanden i deres naturlige miljø i form af naturlig selektion. For når kampen om maden bliver for stor, er det artens svageste, der må lade livet.