Udland

I Finland uddannes pædagoger på universitetet - så stor er forskellen til Danmark

TV 2 har besøgt en af Finlands daginstitutioner. Her er der minimumsnormeringer og tid til børnene.

Klokken nærmer sig 14, og det er tid til at børnene skal have motorik. Stilheden har sænket sig over institutionen, og på stuen for de tre- til femårige lytter børnene koncentreret til pædagogen.

Dagen igennem har de leget og samtidig lært. Og nu er det tid til endnu en aktivitet i en ramme af læring, forklædt som leg:

Markus staver til sit navn, Eelis tæller bukseben, og andre børn er i gang med forskellige motoriske aktiviteter. Det foregår i små grupper, hvor pædagogerne har god tid til hvert enkelt barn.

- De får alsidige motoriske færdigheder, både finmotoriske og grovmotoriske. Desuden øver de også sproglige kundskaber, siger børnehavelærer Pia Ollikainen.

Beskrivelsen kan synes for idyllisk, men scenen er dagligdag på en integreret daginstitution i den finske by Nissniku, 30 kilometer vest for hovedstaden Helsinki.

Daginstitutioner i Finland bliver i den danske debat ofte fremhævet som inspirationskilder i forhold til at løfte kvaliteten i Danmark.

TV 2 har derfor besøgt daginstitutionen i Finland oven på de stærke reaktioner, TV 2-dokumentaren 'Daginstitutioner bag facaden' har udløst blandt forældre, eksperter og politikere.

En dokumentar, der blandt andet har udstillet pædagogiske svigt i flere københavnske daginstitutioner.

Finske pædagoger på universitetet

Der er ingen krav om, hvor mange pædagoger der skal være på danske daginstitutioner, men i gennemsnit har seks ud af ti ansatte en pædagogisk uddannelse.

Anderledes ser det ud i Finland, hvor det er et lovkrav, at samtlige ansatte i en daginstitution skal have en pædagogisk uddannelse.

Jeg er dybt bekymret for børnene

Jaana Adler om forholdene i danske institutioner

- Det er utroligt vigtigt, for loven forpligter os til at tilgodese børnene og varetage deres interesser. De ansatte skal vide, hvad interesserne er, siger den finske institutions leder, Jaana Adler.

Pædagog- og læreruddannelsen i Finland foregår på universitetet, og optagelse på pædagoguddannelsen kræver et højere gennemsnit end i Danmark.

Daginstitutioner hørte tidligere under socialministeriet i Finland, men er nu flyttet til undervisningsministeriet, hvilket betyder, at der er inkluderet læring i stort set alt, hvad børnene foretager sig.

Samtidig giver det en tættere sammenhæng og samarbejde mellem skole og daginstitution. De finske 0.klasser er eksempelvis fysisk forankret i børnehaverne.

Danske forskere mener, at Finland har fat i den lange ende. Alle undersøgelser viser, at det betaler sig at bruge de højst uddannede til de mindste.

- De kan være sammen med børnene på nogle måder, så børnene udvikler sig godt, får en god opmærksomhed, en god sproglig udvikling og bliver velfunderet i forhold til relationer, siger professor Charlotte Ringsmose, som forsker i dagtilbud på Aalborg Universitet.

- Der er helt klart, at vi er bagud på point i forhold til Finland, siger hun.

Det dokumenterede svigt i daginstitutionerne må ikke ske, uanset hvor mange, pædagoger der er. Video: Esben Christensen

Lederen af den finske institution, Jaana Adler, udtrykker sin holdning til de danske forhold, hvor halvdelen af de ansatte i børnehaverne ikke har en pædagogisk uddannelse, på denne måde:

- Jeg er dybt bekymret for børnene.

Danske børn starter tidligt

Uddannelsen er ikke eneste forskel mellem Finland og Danmark på området. Danmark er det land i Norden, hvor der er flest børn i daginstitutioner. Og de starter tidligt.

Mens 91 procent af danske børn mellem et og to år er tilmeldt en daginstitution, gælder det kun 41 procent af de finske børn.

Det kan være svært at komme igennem med sin faglighed, hvis normeringen ikke er på plads

Charlotte Ringsmose, Aalborg Universitet

En af årsagerne til det lave tal i Finland er, at forældre ud over børnepenge får et kontant tilskud til at passe barnet hjemme eller til privat pasning, og forældrene kan skiftes til at benytte sig af den mulighed. Væsentligt er det også, at indtil barnet er tre år, bevarer den pågældende forælder sit job.

En anden årsag er, at de finske kvinders beskæftigelsesfrekvens er lavere end i resten af Norden, og at finnerne har et mere traditionelt kvindesyn og mere traditionelle familiemodeller.

Yderligere en forskel fra Danmark er, at der i Finland er indført minimumsnormeringer: Én voksen til fire vuggestuebørn og én voksen til otte børnehavebørn.

Det gør arbejdet med børnene nemmere og mere relevant for pædagogerne i den finske institution, mener lederen af institutionen, Jaana Adler.

- Jo færre børn, der er i en gruppe, jo bedre er det. Det gør det nemmere at varetage det enkelte barns behov og sørge for bedre interaktion med voksne og andre børn, siger hun.

Det er de danske forskere enige i.

- Det kan være svært at komme igennem med sin faglighed, hvis normeringen ikke er på plads, siger professor Charlotte Ringsmose.

Stolthed over arbejdet

Eksempelvis er der i børnehaven i Nissniku tid til at hjælpe hvert enkelt barn med deres tøj.

- Børnene lærer noget med voksnes hjælp. For eksempel med tøj. Vi øver os i at tage det på, vi tæller bukseben, og vi lærer, hvad de forskellige ting hedder, siger støttepædagog i institutionen, Minna Taskula, og fortsætter:

- Når det foregår i små grupper, har vi tid til hvert enkelt barn, og børn kan godt lide at være med til at gøre noget, siger hun.

Det er et spørgsmål om ledelsesmæssigt svigt, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om TV 2s afsløringer.

At der er tid til at bruge sin pædagogiske faglighed, gør dagligdagen på institutionen sjovere for pædagogerne, der samtidig føler en stolthed over deres arbejde.

- Jeg er stolt, fordi jeg får lov at arbejde med børn og opleve deres kreativitet, begejstring og glæde ved at lære noget, siger børnehavelærer Pia Ollikainen.