Udland

Analyse: Her er Vestagers fem forhindringer i kampen om EU-toppost

Konkurrencekommissær i EU og kandidat til at blive ny formand for Europa-Kommissionen, Margrethe Vestager.

Margrethe Vestager må ud i et politisk "hækkeløb", hvis hun skal have EU's absolutte topjob, skriver korrespondent Svenning Dalgaard i denne analyse.

Der er godt fem måneder endnu, til EU skal have en ny formand eller forkvinde for EU-kommissionen – unionens mest magtfulde post. Men der er også fem hække i det hækkeløb, der ender med vinderen af konkurrencen.

Hæk nummer 1: En dansker

Kan en dansker få den post? Det spørgsmål vil normalt blive besvaret med et klart nej. Danmark har flere forbehold i EU end selv Norge, som end ikke er medlem.

Allermest vigtigt har vi holdt os uden for den fælles valuta, euroen, men også uden for politisamarbejdet.

Og Danmark står tilmed uden for samarbejdet om forsvar, som Norge faktisk deltager i.

Så spørgsmålet er, om et land, der kun er trekvart medlem, kan byde på den vigtigste stilling. Det er et alvorligt handicap. Alligevel byder Vestager på posten, og det kan hun gøre, fordi Danmark formelt er medlem. Men det er en glidebane, og det er skidt i et hækkeløb.

Hæk nummer 2: Spitzenkandidat-proceduren

Proceduren blev opfundet for fem år siden. Parlamentet krævede, at kandidaten fra det største parti, det konservative EPP, skulle have topjobbet i kommissionen - det var Luxembourgs statsminister Jean Claude Juncker.

Ganske vist står der i EU's traktat, at EU's stats- og regeringsledere under et topmøde peger på en kandidat, som parlamentet efterfølgende skal godkende. Men det endte parlamentet i 2014 med at bruge som en vetoret mod enhver anden kandidat end den ønskede.

Så Juncker endte med posten.

Hollandske Frans Timmermans og tyske Manfred Weber kan komme i vejen for Margrethe Vestager.

Dengang lå det i luften, at EPP kunne vinde igen, stærkt presset af det næststørste parti, Socialdemokraterne. Men så enkle er reglerne ikke i år. Nu skal parlamentet finde ”den bedste kandidat” – og altså ikke det største partis leder.

Det åbner døren for den radikale Margrethe Vestager, selvom hun slet ikke er medlem af parlamentet. Men hun skal overbevise de 751 parlamentsmedlemmer om, at hun er ”bedre” end EPP's tyske kandidat, Manfred Weber, og socialdemokraternes Frans Timmermans fra Holland.

Her står Vestager måske bedre, fordi hendes radikale og liberale venner står som en af valgets store vindere, mens både de konservative i EPP og socialdemokraterne fik en dukkert.

Hæk nummer 3: Tysk-fransk enighed

Stort set alle større beslutninger i EU kommer først, når Frankrig og Tyskland er enige. Så kan de finde på at støtte Vestager, eller har de deres egne kandidater?

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, hjalp den danske EU-kommissær frem i lyset ved at nævne hende allerede sidste år.

Men han gjorde det nok mest for at undgå at tage stilling til, hvilken fransk politiker han skulle vælge. Efter al sandsynlighed vil han foreslå en franskmand, formentlig Michel Barnier, som i dag er EU's Brexit-forhandler. Han er stærkt interesseret, og som tidligere udenrigsminister og tidligere EU-kommissær er han særdeles kvalificeret.

Michel Barnier er også en mulig kandidat til jobbet.

Den tyske kansler, Angela Merkel, støtter officielt EPP's kandidat, Manfred Weber, som netop kommer fra Tyskland. Hun får svært ved at svigte sin egen mand. Så det er nærmest to hække at komme over på én gang.

Hæk nummer 4: En forkvinde

Skal kommissionen for første gang have en forkvinde? For Margrethe Vestager er svaret et klart ja. Med den tilføjelse, at der skal være lige mange kvinder og mænd i kommissionen.

Men er det nu et stærkt argument? I Det Radikale Venstre hjemme i Danmark er det givetvis. Men det er usikkert, om argumentet holder udenfor partiet. Hillary Clinton fandt ud af, at det ikke holdt i USA. Så holder det i Europa?

Dertil kommer, at der er andre kvinder, der stiller op. En af dem er fra Østeuropa, som i forvejen trænger på for at få bedre plads i ledelsen. Mest markant må man regne med Litauens præsident, Dalia Grybauskaite. Hun har ligesom Vestager været EU-kommissær og er særdeles kvalificeret. Men er hun som 63-årig for gammel, eller vil hun gå efter at afløse polske Donald Tusk på posten som leder af topmøderne? Hæk nummer 4 er lidt lumsk.

Hæk nummer 5: Topmødet eller parlamentet?

Ifølge Lissabon-traktaten afgør EU's 28 stats- og regeringschefer på topmødet, hvem der skal være chef for EU-kommissionen, men parlamentet har vetoret ifølge traktaten. For fem år siden accepterede topmødet parlamentets kandidat.

En væsentlig årsag var, at Jean-Claude Juncker ikke blot var parlamentets kandidat. Han havde også i 18 år været statsminister, og dermed havde han været med i EU's topmøder længere end nogen af de øvrige statsministre. Så han var ”en af os” for topmødedeltagerne.

Denne gang er det anderledes. Holdningen hos mange af stats- og regeringscheferne, og især hos Frankrigs præsident Macron, er, at parlamentet skal respektere traktaten og blande sig udenom.

Er det godt eller skidt for Margrethe Vestager? Svaret må være uklart. Hun sidder ikke i parlamentet, så hun er dermed ikke en provokation for topmødet. Men hun har ikke den kvalifikation, som topmøderne gerne ser – hun har nemlig ikke været statsminister. Men det er ikke et ubetinget krav. Og de fleste af hendes konkurrenter opfylder det heller ikke. Så hæk nummer 5 går nok lige.