#youknowme - kvinder i tusindvis deler personlige aborthistorier i protest

16x9
Popstjernen Lady Gaga langede onsdag også ud efter de stramme abortregler, som hun kalder en ”tragedie”. Foto: Jb Lacroix / Ritzau Scanpix

Flere amerikanske stater har strammet abortlovgivningen.

Et nyt hashtag spreder sig i disse dage hurtigt på de sociale medier.

Under #youknowme deler kvinder fra hele verden deres personlige erfaringer med abort.

Det sker i kølvandet på, at flere stater i USA har strammet deres abortlovgivning.

I denne uge indførte delstaten Alabama en lov om totalforbud mod aborter - medmindre moderens liv er i fare.

Fredag vedtog delstaten Missouri at stramme abortreglerne, så indgrebet nu kun er tilladt i graviditetens første otte uger.

Læger, der overtræder forbuddet, risikerer 15 års fængsel.

Alene i år har otte delstater indført strengere abortlove i et forsøg på at få USA's Højesteret til at omstøde den landsdækkende ret til abort.

- Lad os gøre en ende på skammen

Det fik onsdag den amerikanske tv-vært og skuespiller Busy Philipps til på Twitter at opfordre alverdens kvinder til at dele deres aborthistorier under hashtagget #youknowme (Du kender mig, red.)

- En ud af fire kvinder har fået en abort. Mange mennesker tror, at de ikke kender en, der har, men #dukendermig. Så lad os gøre det her: Hvis du også er én ud af de fire, så lad os dele det og gøre en ende på skammen. Brug #dukendermig og del din sandhed.

Busy Phillips fik selv en abort som 15-årig, fortalte hun i sidste uge i sit talkshow Busy Tonight.

- Måske sidder du og tror, at du ikke kender nogen kvinder, som har fået en abort, men du kender mig. Jeg fik en abort som 15-årig, fortalte en tårekvalt Busy Philipps.

Popstjernen Lady Gaga langede onsdag også ud efter de stramme abortregler, som hun kalder en ”tragedie”.

#youknowme har nu også spredt sig til Danmark, hvor hundredvis af kvinder deler deres personlige historier om abort.

En af dem er Helena Rahbek Pedersen. Hun skriver på Twitter:

Gitte Seier glæder sig også over, at hun selv kunne træffe valget - selvom det ikke var nemt.