Alabamas forbud mod abort er en lille brik i en større strategi
USA's konservative øjner en historisk mulighed for at omstøde en omdiskuteret højesteretsdom fra 1973.
Delstatsforsamlingen i Alabama godkendte natten til onsdag dansk tid et lovforslag, der forbyder stort set alle aborter, herunder også i voldtægtssager og ved incest. Den republikanske guvernør i Alabama, Kay Ivey, underskrev lovforslaget i går. Lovforslaget træder dog først i kraft tidligst et halvt år efter, at det er blevet underskrevet af guvernøren.
Det kontroversielle lovforslag i Alabama er det seneste eksempel på et målrettet republikansk forsøg på at underminere retten til begrænset fri abort, som den amerikanske Højesteret fastslog i afgørelsen Roe v. Wade i 1973. Her havde Højesteretten i en omdiskuteret afgørelse erklæret, at de dengang eksisterende forbud mod abort inden for de første tre måneder af svangerskabet var forfatningsstridige. Dengang var abort kun lovlig i fire ud af USA's 50 delstater.
Republikanernes revolte mod Roe v. Wade
Det var især begrundelsen for afgørelsen, der vakte opsigt.
Et flertal i den amerikanske Højesteret vurderede således, at love, der kriminaliserer abort, krænkede kvinders ret til privatlivets fred - herunder individets beskyttelse mod statens indgriben i personlige anliggender.
At et ikke-folkevalgt organ samtidig på det juridiske plan afgjorde en folkelig og politisk debat, der kun lige var begyndt i USA i begyndelsen af 1970'erne, var mildest talt kontroversiel, og har ikke gjort debatten mindre følelsesladet siden.
Afgørelsen i Højesteret slog dengang fast, at retten til abort gælder, indtil fosteret kan overleve uden for kvindens livmoder. Det er normalt tilfældet efter cirka 24 uger inde i graviditeten.
Alabama er det mest ekstreme tilfælde
De fleste amerikanske delstater har abortlovgivninger, der bevæger sig inden for rammerne fremsat i Roe v. Wade. Flere stater vælger dog at udfordre afgørelsen.
Alene i år er der blevet indført strengere abortregler i 16 amerikanske delstater. Her er abortloven i Alabama det seneste og mest ekstreme tilfælde i et konsekvent opgør fra den republikanske højrefløj med Roe v. Wade.
I andre stater med republikanske guvernører som Kentucky, Mississippi, Ohio og Georgia er der blevet vedtaget såkaldte ”hjertelydslove”, som forbyder aborter efter cirka seks uger, når der kan høres en hjertelyd. Altså vel og mærke før mange kvinder har opdaget, at de er gravide.
To amerikanske delstater, Iowa og North Dakota, vedtog lignende love, der blev afvist af domstolene. I Arkansas har man sænket grænsen for lovlige aborter med to uger og dermed til 18 uger.
Ingen af disse love er trådt i kraft endnu, da alle er blevet udfordret i domstolene.
Alabamas abortlov går skridtet videre og forbyder enhver form for abort, medmindre kvindens liv skulle være i fare. Også her må man forvente, at der kommer til at gå måneder, hvis ikke år, før loven måske får lov at træde i kraft.
Republikanernes rationale
Fælles for disse republikanske abortlove er, at de bliver vedtaget velvidende, at de vil blive udfordret i domstolene og højst sandsynligvis vil blive erklæret forfatningsstridige.
Den republikanske guvernør i Alabama, Kay Ivey, bemærkede faktisk, da hun underskrev lovforslaget i går, at det i praksis kunne vise sig at være ”uigennemførligt” på grund af Roe v. Wade.
Men det er faktisk en del af rationalet. Som en af ophavsmændene bag Alabamas abortlov, Clyde Chambliss, formulerede formålet med loven overfor avisen New York Times: ”... så vi direkte kan gå til Højesteretten for at udfordre Roe v. Wade.”
Højesteretten har tidligere afgjort, at delstaternes abortbegrænsninger kun er forfatningsstridige, hvis de ”urimeligt belaster” kvinder, der ønsker at få foretaget en abort. Om dette er tilfældet med eksempelvis Alabamas abortlov, får vi nok tidligst afklaret næste år, hvor vi potentielt befinder os midt i en amerikansk præsidentvalgkamp.
I konservative kredse har lovforslaget fået en blandet modtagelse. Mens eksempelvis den konservative kommentator David French har hilst Alabamas abortlov entusiastisk velkommen, har tv-prædikanten Pat Robertson, der er en af de mest fremtrædende figurer på den kristne højrefløj i USA, udtrykt bekymring over, at Alabamas abortlov er ”for ekstrem” til at kunne få Højesterettens velsignelse.
Trumps konsekvent konservative abortpolitik
Siden Republikanerne generobrede Det Hvide Hus i 2016, har præsident Donald Trump ført en konsekvent konservativ politik på abortområdet.
Præsidenten har fjernet en betydelig del af det offentlige tilskud til klinikker, hvor kvinder kan få foretaget aborter. Midlerne er i stedet for gået til religiøse grupper, der bekæmper retten til fri abort. Ligeledes har Trump lagt op til, at læger kan afvise at rådgive om abort, hvis dette strider mod deres religiøse overbevisning.
Trumps politik på området ligger dermed i forlængelse af et målrettet republikansk forsøg på at besværliggøre muligheden for at foretaget abort.
Republikanerne har tidligere vedtaget lovforslag, der indfører geografiske begrænsninger, et bestemt antal lægebesøg, venteperioder, og krav om at kvinden skal se et ultralydsfoto af fosteret før aborten. I nogle delstater skal mindreårige også have forældrenes skriftlige tilladelse til aborten, ligesom kvinderne ikke kan få dækket abortindgrebet af sygeforsikringen.
Men vigtigst af alt har præsident Trump udnævnt to konservative højesteretsdommere, Neil Gorsuch og Brett Kavanaugh, og fået dem godkendt i Senatet, hvor Republikanerne også sidder på flertallet. Dermed sidder der nu fem dommere, der er udvalgt af republikanske præsidenter, mod fire dommere udpeget af demokratiske præsidenter i den amerikanske Højesteret.
For første gang i et halvt århundrede er der dermed tilsyneladende et solidt konservativt flertal i den amerikanske Højesteret, hvilket giver anledning til konservative forhåbninger om et juridisk opgør med Roe v. Wade.
Her skal man dog nok lige råbe vagt i gevær.
I starten af 1990'erne var der lignende forhåbninger i den konservative lejr, efter Højesteretten havde bakket op om adskillige abortrestriktioner i delstaterne. Højesteretten omstødte den gang ikke Roe v. Wade.
Hvilke rettigheder skal vægtes højest?
Abortdebatten bliver ofte reduceret til et spørgsmål om, hvorvidt kvinder skal have ret til at bestemme over deres egen krop. Det kan man selvfølgelig godt reducere abortspørgsmålet til. Men jeg tror, at de fleste godt ved, at abortspørgsmålet er langt større end som så.
For abortspørgsmålet handler i sin essens – som så mange andre betændte værdipolitiske spørgsmål – jo også om, hvilke rettigheder et samfund ønsker at vægte højest. I dette tilfælde står dilemmaet mellem den gravide kvindes og det – i langt størstedelen af tilfældene – ufødte barns rettigheder.
Republikanerne i delstatsforsamlingen i Alabama har valgt side. Som den republikanske flertalsleder i Senatet, Greg Reed, formulerede det, så er lovforslaget “ganske enkelt en erkendelse af, at en ufødt baby er et barn, der fortjener beskyttelse.”
Dette dilemma og denne ret er selvsagt genstand for en vedvarende politisk diskussion.
Men modsat tidligere ser abortmodstanderne sig nu altså for første gang i et halvt århundrede også i en position, hvor de kan gøre sig juridiske forhåbninger om at få medvind. Ved at tage den værdipolitiske kamp tilbage til domstolene håber abortmodstanderne, at den nuværende Højesteret enten underkender Roe v. Wade eller alternativt i det mindste åbner op for flere begrænsninger af abortretten.
Er der plads til pragmatikerne?
Trods restriktive love er der i USA grundlæggende en pragmatisk tilgang til abortspørgsmål.
Meningsmålingerne viser tydeligt, at de fleste amerikanere er enige om, at aborter skal være mulige til i hvert fald 12. graviditetsuge, men gerne kortere tid end de nuværende 24 uger.
Denne pragmatisme og dette ønsker om moderate abortrestriktioner bliver dog sjældent afspejlet i den offentlige debat, der alt for ofte ikke viser flertallets mere nuancerede synspunkter.
Men når man tænker over, hvad der står på spil, så burde man måske ikke være så forbløffet. For abortspørgsmålet er jo i sin essens nok ikke et værdipolitisk spørgsmål, der inviterer til en pragmatisk løsning.
For hvis man som abortmodstander mener, at en abort er lig med at dræbe et ufødt menneske, hvorfor skulle det så gøre en nævneværdig forskel, om dette foster er blevet til ved en voldtægt, eller om aborten foretages efter en bestemt uge i graviditeten?
Eller for at vende argumentet på hovedet og se det fra aborttilhængeres perspektiv: Hvis det i bund og grund handler om, at kvinders ret til privatlivets fred ikke må krænkes, hvorfor skal gravide kvinder så ikke have lov til abortere på et hvilken som helst tidspunkt i graviditeten?
Der findes ikke nogen nemme svar på disse svære spørgsmål.
Men noget siger mig, at der i de kommende måneder næppe kommer til at være plads til pragmatikerne i denne følelsesladede værdipolitiske kulturkamp.
Dertil er abortdiskussionen – bogstavelig talt – i for høj grad et spørgsmål om liv eller død.