TV 2 i Filippinerne: Her er mennesker den største eksportvare
I Danmark kaldes det sulteløn, men i Filippinerne er det en formue. Tusinder står klar til at rejse mod Europa for at arbejde.
Ville du forlade din familie, dine venner og dit hjemland og rejse til den anden side af jorden for et job, hvor du kun tjener mellem 7000 og 10.000 kroner om måneden? Og hvor du oven i købet har meget dårligere løn- og arbejdsvilkår end dine kolleger?
De fleste danskere ville nok betakke sig. Men i Filippinerne er det en drøm for millioner af mennesker.
Herfra rejser mere end en million mennesker hvert eneste år afsted for at tjene penge i Mellemøsten, USA og og Europa. Hver tiende filippiner – mere end ti millioner mennesker – arbejder uden for landet. Og migrantarbejderne er i dag Filippinernes vigtigste eksportvare.
Hver tiende arbejder i udlandet
- De er ekstremt vigtige. Alene de penge, de sender hjem, udgør 20 procent af Filippinernes samlede indkomst, fortæller vicedirektør Arnel Ignacio fra Filippinernes Arbejdsministerium.
Ministeriets fornemste opgave er at holde øje med, at de mange millioner filippinere, som arbejder udenfor landets grænser, har det godt og bliver ved at sende penge hjem.
I går fortalte TV 2, hvordan ni ud af ti chauffører, der kører ind og ud af Danmark, er udlændinge. Og hvordan deres langt lavere lønninger har betydet, at de danske eksportchauffører reelt er blevet udkonkurreret.
En stor del af chaufførerne kommer hertil fra Filippinerne og er typisk ansat i firmaer med adresse i Østeuropa.
Derfor blev sagen om de filippinske chauffører, som arbejdede for den danske vognmand Kurt Beier, også en sag i ministeriet, da den dukkede op i den danske og siden i den internationale presse.
Det var Fagbladet 3F, som fortalte, hvordan flere hundrede filippinske chauffører på skift havde været indkvarteret i containere, hvor de levede under forhold, som både politikere og fagforeninger kaldte usle og uanstændige. Sagen blev politianmeldt, fordi Center mod Menneskehandel mente, at chaufførerne havde været ofre for netop menneskehandel, og chaufførernes løn på 1060 euro (knap 8000 kroner) om måneden blev voldsomt kritiseret.
Men Kurt Beier-chaufførerne møder ikke meget ynk fra ministeriets side.
Man kan ikke brokke sig
- Nej, man kan ikke brokke sig, når man har indgået en kontrakt. Og det havde de filippinske chauffører. Så jeg synes ikke, at der er en sag, siger Arnel Ignacio, som med glæde sender flere filippinere afsted.
Både til danske vognmænd og til resten af verden.
- Ja, selvfølgelig. Vi bliver flere mennesker her i Filippinerne. Og mulighederne i udlandet er virkelig tillokkende. Så det er ikke noget, der kommer til at stoppe foreløbig, siger Arnel Ignacio, inden vi bevæger os ud i Manilas vanvittige trafik.
Vi skal møde Joel Lo, som er en af flere hundrede chauffører, som står klar til at tage springet til Europa. Lige nu sidder han bag rattet i sin tankvogn. Her skal han sidde de næste 12 eller 14 timer.
- Det kommer helt an på trafikken. Jeg håber, at jeg er hurtigt færdig, men man ved aldrig helt hernede, siger Joel Lo.
Han viser os sine papirer. Der mangler kun en underskrift, inden han er klar til at begynde at køre på de europæiske veje.
Tjener det dobbelte
- Når jeg kommer derop, skal jeg køre for Kurt Beier. Jeg kommer til at tjene mindst det dobbelte af, hvad jeg tjener nu. Min datter skal på universitetet, så der er brug for pengene. Og så glæder jeg mig til at se Europa. Jeg har hørt, at det er meget smukt, siger Joel Lo, inden han sætter bilen i gear og glider ud imellem de tusinder af biler, der fylder Manila dag og nat.
Langt uden for byen finder vi en familie, som allerede har sendt far afsted til Danmark for at tjene penge til resten af familien.
- Om vi er tilfredse? Vi er lykkelige. Hans løn er jo kæmpestor for os, siger Evangeline Castillo, mens hun viser rundt i huset.
Rundvisningen er hurtigt overstået. Her er et køkken med et spisebord. En bænk på den ene side af bordet fungerer som seng for to af familiens børn, mens resten af familien, som for øjeblikket tæller Evangeline og hendes yngste datter, sover i soveværelset, der er adskilt fra køkkenet med et tyndt forhæng. Soveværelset er desuden hævet tre trin op fra jordniveau. Det forhindrer, at soveværelset bliver oversvømmet, når det regner, og sumpen udenfor vokser.
Far sover i Padborg
- Huset bliver oversvømmet. Ret tit faktisk. Det er en af de ting, jeg drømmer om, at vi får råd til. At hæve huset, siger Evangeline Castillo.
Hun drømmer om et nyt fjernsyn, nye skolebøger til børnene og en internetforbindelse, så hun kan tale med sin mand Khel, som ligger og sover på Toldpladsen i Padborg ved den dansk-tyske grænse, mens vi er på besøg.
Vi behøver kun at gå ud af fordøren for at se, hvor Evangelines drømme får næring. For lige rundt om hjørnet bor hendes søster. Hun er gift. Med Khels bror. Og ligesom Khel er han i Danmark, hvor han kører lastbil. Også for Kurt Beier.
- Det har været fantastisk, siger Evangelines søster Maritess, da hun byder indenfor.
Hendes mand har allerede arbejdet i Danmark i over et år. Han tjener omkring 8000 kroner om måneden. Og de penge, han sender hjem hver måned, har betydet, at hans families hus er blevet dobbelt så stort. Det ligger trygt hævet over sumpens truende oversvømmelser. Børnenes nye tøj og en nybygget førstesal med værelser til børnene fortæller tydeligt, hvordan det, mange i Danmark betegner som en sulteløn, har vendt hele familiens liv på hovedet.
Hul i taget
- Da han tog afsted, var der hul i taget. Nu er her blevet vidunderligt, og vi har stadig masser af drømme for fremtiden. Jeg er sikker på, at de vil gå i opfyldelse, hvis han kan blive i Europa, siger Maritess og peger ud i baghaven.
- Det næste, vi vil, er at bygge et hus mere. Det skal ligge derude, og der skal vi bo, når vi bliver gamle.
Hendes søster er stadig langt fra at kunne opfylde sine drømme om et hus, der ikke bliver oversvømmet, og nye bøger til børnene. For hendes yngste datter har brok, og en operation er nødvendig. Simpel rutine for de fleste danskere, men herude ville det være så godt som umuligt for familien at rejse de op mod 10.000 kroner, som operationen koster. Hvis altså ikke far var i Danmark.
- Det ville være umuligt. Vi kunne ikke betale. Og min datter kunne dø af det, siger Evangeline.
- Men nu har vi en chance. Det er kun, fordi Khel er i Danmark og arbejder, at vi kan skaffe penge til operationen.
Alle er fyret
Efter TV 2 besøgte familierne i Filippinerne, modtog vi en besked fra Khel Castillo. Chaufføren, hvis datter skulle have en operation. Han var nemlig, ligesom sin bror og alle de andre filippinere, pludselig blevet fyret og ville blive sendt tilbage til Filippinerne.
TV 2 har kontaktet Kurt Beier for at høre, om man har fyret alle de filippinske chauffører, og om man igen planlægger at benytte sig af arbejdere fra Filippinerne.
Men Kurt Beier har ikke svaret på vores henvendelser.
Vi har i dag været i kontakt med Khel Castillo. Han fortæller, at han har fundet en ny arbejdsgiver i Polen.