Særlige korrekturlæsere hjælper forlag med at undgå krænkelser i USA

I USA vinder en anderledes slags korrekturlæsere frem på landets bogforlag.

De hedder Sensitivity Readers eller følsomheds-korrekturlæsere. En form for mangfoldighedskonsulenter, hvis arbejdsopgave er at gennemgå litteratur og tjekke, om forfatterens ord kan krænke minoritetsgrupper. Og hvis de finder noget stødende i bøgerne, skal teksten rettes til, før den kan sendes i trykken.

På forlaget Red Hen Press i Los Angeles bliver ingen bøger udgivet, før de er blevet gennemlæst af et par sensitive korrektur-øjne.

- Nogle kan føle sig krænket, hvis en sort kvinde fremstilles dårligt i en bog, der er skrevet af en hvid forfatter. Og det er ikke acceptabelt for os, siger direktøren for forlaget, Tobi Harper.

- Måske er det okay for andre, men ikke for os. Vi stræber efter ikke at udbrede stereotype syn på race.

Hun medgiver, at følsomheds-korrekturlæsernes rettelser er en form for censur. Men det er ikke anderledes end for andre forlag, som også udvælger, hvad de vil og ikke vil stå for, mener hun.

Red Hen Press fik for nylig et udkast til en bog om slaveri skrevet af en hvid forfatter. Efter gennemlæsning blev følsomheds-korrekturlæseren enig med forlaget om, at en hvid person ikke burde skrive om sorte og slaveri, da forfatteren ikke kunne vide, hvordan det er at være sort.

Derefter har forlaget besluttet, at de ikke vil udgive bøger fra hvide forfattere, der skriver om sorte - og omvendt. De vil heller ikke udgive bøger fra heteroseksuelle forfattere, der for eksempel skriver om homoseksuelle.

Efterdønninger af #metoo

Nødvendigheden af at læse teksterne igennem med den amerikanske følsomheds-brille på bunder blandt andet i, at der med #metoo-bølgen er skyllet en helt ny form for politisk korrekthed ind over USA. Det siger Reenita Malhotra, der er indisk forfatter bosiddende i San Francisco.

- Amerikanerne er i de senere år blevet hypersensitive, og der skal ikke meget til, før nogen bliver stødt over den mindste formulering, siger hun og uddyber, at flere amerikanske forlag kæmper med sagsanlæg fra krænkede personer.

Selv har hun oplevet at skulle rette 50 procent af en bog, før den kunne udgives - på trods af, at den allerede var på hylderne i indiske boghandlere.

En af de personer, som hjælper forlagene med at være på forkant med de stødte litteraturinteresserede, er Douglas Manuel. Han er følsomheds-korrekturlæser ved Red Hen Press og fortæller til TV 2, at hans funktion er at pege på passager i teksterne, hvor læsere kan føle sig trådt over tæerne.

- Det kan være en muslim, der bliver beskrevet som terrorist helt fra bogens start. Den form for simpel karakterskildring fratager figurerne deres personlighed, siger han.

Direktør: - Totalitær tænkning

Men det er ikke et fænomen, der bør brede sig til Danmark, mener administrerende direktør for forlaget Gyldendal Morten Hesseldahl. Han kalder det en "totalitær tænkning, der lægger bånd på ytringsfriheden".

Ifølge ham udvikler et samfund sig ved at blive provokeret og præsenteret for nye synspunkter, som eksempelvis lighed mellem kønnene eller ægteskab mellem folk af samme køn engang var.

- Det er synspunkter, der var meget provokerende, da de blev fremsat. Hvis der havde siddet et ’krænkelses-panel’, havde de højest sandsynligt forbudt det, fordi nogle kunne blive krænket over, at kvinder skulle have samme rettigheder som mænd, siger han til TV 2.

Sparring til danske forfattere

Der har dog længe været et lignende fænomen i Danmark. Men her er det i højere grad gode råd, der gives, når mangfoldighedskonsulenter sparrer med landets forfattere og kunstnere. Det siger Fahah Saeed, der er forfatter og talsperson for Sabaah - en selvstændig forening, der arbejder for at forbedre vilkårene for LGBT+-personer med minoritetsetnisk baggrund.

Han fortæller, at foreningen løbende får henvendelser fra filminstruktører, reklamebureauer og forfattere, der vil høre nærmere om, hvad medlemmerne synes om deres værker, før de bliver udgivet.

- Selvfølgelig er man interesseret i at fortælle tingene autentisk. Det har den betydning, at historien ligner den virkelighed, vi kender, siger han til TV 2.