Udland

Sådan endte Berlins nye lufthavn som Tysklands pinligste byggeri

Der arbejdes fortsat på at få skandalelufthavnen klar, selvom det er syv år siden, den skulle have stået færdig. Uffe Dreesen

Den skulle have været åbnet for syv år siden, men der går stadig halvandet år, inden Berlins nye storlufthavn åbner… måske.

Verden over plejer lufthavnenes afgangshaller at være nogen af de travleste steder, man kan opdrive. Et mylder af mennesker og rullekufferter og over alting enerverende højttalerstemmer, der truer med allersidste udkald.

Sådan er det ikke i Berlin. Nærmere betegnet i byens kommende storlufthavn, Berlin Brandenburg Lufthavn, Willy Brandt eller blot BER, der ligger en kilometer syd for Schönefeld-lufthavnen. Her er der stille. Katedralagtigt stille. Ingen rumlen af rullekufferter, ingen fortravlede flypassagerer, ingen forventningsfulde pårørende, ingen duft af bratwurst eller burgere.

I stedet for 17 milliarder ender lufthavnen med at koste 44 milliarder kroner

Uffe Dreesen, Tysklandskorrespondent, TV 2

I et hjørne sidder et par håndværkere og småsnakker. Et andet sted er en tekniker i færd med at inspicere tekniske installationer bag en loftluge. I forhallen skramler en håndværker med stige forbi, mens et par rengøringsmedarbejdere tørrer af ved en check-in-skranke, som endnu ikke har set nogen rejsende. Men ellers er her stille. "Tysklands pinligste byggeri" har Spiegel Online kaldt lufthavnsterminalen, som foreløbig er syv år forsinket, men for længst er blevet en vittighed. Et eksempel på, at de ellers så effektive og korrekte tyskere også kan fejle.

Aflyst i sidste øjeblik

Storlufthavnen, der for alvor skulle sætte det genforenede Berlin på landkortet, blev udtænkt i 1990'erne. Efter murens fald og Berlins genforening skulle de tre eksisterende lufthavne, Tempelhof, Tegel og Schönefeld, lukke én efter én og erstattes af et ambitiøst kæmpebyggeri. Første spadestik blev taget i 2006. Planen var at åbne i 2011, men den frist kunne entreprenørerne ikke overholde. Så blev juni 2012 fastsat som åbningsdato. Indbydelser blev sendt ud, menuen til indvielsesceremonien bestilt, men i sidste øjeblik måtte bygherren aflyse. Sådan gik det også med de næste bebudede åbningsterminer i marts 2013, i oktober 2013 og sommeren 2014. Der er nu gået 2532 dage, siden lufthavnen ikke åbnede, har avisen Tagesspiegel gjort op. Og berlinerne venter stadig.

Den her gang er vi sikre på, at det lykkes. Vi har lært af erfaringerne og lavet en tidsplan med masser af ekstra luft

Engelbert Lütke Daldrup, lufthavnschef

Lufthavnen i Berlin er blevet et symbol på alt, hvad der kan gå galt, men BER-mareridtet får nu en ende. Det forsikrede lufthavnschef Engelbert Lütke Daldrup under en presserundvisning forleden. For nu ligger det fast, at lufthavnen bliver taget i drift i oktober 2020, altså med otte års forsinkelse.

- Jeg forstår godt, hvis der er en vis skepsis, men jeg har fuld tillid til, at vi vil nå vores mål, lød det fra lufthavnschefen, som godt kan forstå dem, der vil se et fly lette fra terminalen, før de tror på den melding.

Kabler, plastikdyvler og sprinklerhoveder

Lufthavnschefen, der fik ansvaret for byggeriet for to år siden, lægger ikke fingrene imellem, når han skal beskrive det, han overtog. Det er en ”byggekatastrofe”, intet mindre, og det er den katastrofe, man nu er ved at få rettet op på, hvis man skal tro Lütke Daldrup.

I forbindelse med den aflyste åbning i 2012 kunne aviserne berette om 20.000 mangler og fejl, som man altså først er ved at få udbedret nu. Især brandsikringen har voldt problemer. Et computerstyret anlæg, der skulle sørge for at fjerne røgen ved at åbne døre og luftspjæld i tilfælde af brand, fungerede ikke. Og et desperat forslag med en midlertidig løsning, der gik ud på, at 300 fast udstationerede hjælpere i en nødsituation skulle åbne og lukke dørene, blev dengang afvist af myndighederne.

- Siden 2012 har vi investeret massivt i røgsugningsanlæg, brandalarmer, sprinklere og røgspjæld, lyder det fra lufthavnschefen på vores tur rundt i den tomme afgangshal.

På afstand ser lufthavnen helt klar ud til at blive taget i brug.

I det hele taget skyldes mange af problemerne, at byggeriet ikke levede op til de strenge brandsikringskrav, der gælder i Tyskland og i EU i det hele taget. Der har været problemer med kabelkanaler - for mange og for store kabler i for små rum kan udgøre en brandfare - og plastikdyvler i væggene, som ifølge myndighederne også kan udgøre en brandfare og derfor ikke har kunnet godkendes.

En efter en skulle de tusindvis af fejl udbedres og derefter godkendes. En proces, som har taget måneder og år. Imens måtte indbyggerne i Berlin affinde sig med, at det eneste, der lettede fra lufthavnen, var udgifterne.

I stedet for 17 milliarder ender lufthavnen med at koste 44 milliarder kroner.

Tomme tog til tiden

Lufthavnschef Engelbert Lütke Daldrup ville under pressevisningen gerne have pressedelegationen med ned på stationen. For ja, sådan én findes der under afgangshallen, for der er jo tale om en ”nærlufthavn”, som lufthavnschefen forklarer med henvisning til S-togene, som på en halv time kan bringe passagererne til Berlins centrum. Nedenunder venter der os tre tomme perroner. Skraldespanden er tapet til, der er ingen afgangstider på skærmen, der er ingen passagerer, men alt ser ud til at være klar til ibrugtagning. Det gælder for det meste af byggeriet. BER er en spøgelseslufthavn, som har stået mere end 90 procent færdig i syv år, men stadig venter på at sende berlinere og besøgende ud i verden.

Faktisk kører der dagligt tog til lufthavnen. Tre gange om dagen sender de tyske baner nemlig tomme S-tog gennem tunnelen. Men kun for udluftningens skyld, ellers vil der nemlig danne sig mug i de lange tunneller. Natten igennem brænder der lys i terminalbygningen, først og fremmest af sikkerhedsgrunde, men også fordi der ikke findes en hovedafbryder, hvor man kan slukke det.

Ikke så sært, at mange tyskere spørger sig selv, hvordan det overhovedet kunne gå så galt i netop den tyske hovedstad, når man ellers ser nye lufthavnsterminaler skyde op overalt i verden?

Titel frem for alt

En af forklaringerne på byggeskandalen kunne være de strenge brand- og ikke mindst byggeforskrifter. Ved hver en afvigelse skal der søges om en enkeltsagstilladelse. Og ”den slags har vi 100 af, hvilket selvfølgelig er en møjsommelig proces”, som lufthavnschefen forklarede den udenlandske pressedelegation.

Også den omstændighed, at politikerne i sin tid valgte at splitte byggeriet op i flere del-entrepriser, kan bære noget af skylden. I stedet for at engagere en hovedentreprenør med erfaring med at få mange forskellige firmaer og faktorer til at arbejde sammen ville man selv prøve at styre processen. Det har heller ikke hjulpet, at den politiske bestyrelse, med Berlins daværende overborgmester Klaus Wovereit i spidsen, igen og igen blandede sig i byggeriet og forlangte udvidelser, så den færdige lufthavn næsten bliver dobbelt så stor som oprindeligt planlagt.

Endelig er der den forklaring, der måske er den mest bekymrende. Nemlig ledelseskulturen hos byggeledelsen, som jo ellers repræsenterede nogle af tysk industris førende virksomheder. En ingeniør, Matthias Roth, har i en bog om sin tid ved lufthavnsbyggeriet beskrevet et arbejdsklima, hvor kritiske spørgsmål var uønskede, og et klaustrofobisk kontormiljø med lange gange, hvor dørene altid var lukket, og cheferne aldrig til at få i tale.

Meget betegnende kan han også berette, at netop i de måneder, hvor tidsplanen begyndte at skride, valgte den ansvarlige chef for byggeriet - som for længst har forladt byggeriet - at bruge energi på at rundsende en e-mail, hvoraf det fremgik, at han nu havde fået antaget sin disputats og fremover ønskede at blive tituleret 'hr. doktor Byggeleder'.

Ambitioner

Efter syv års pinligt kaos skulle det altså være slut. Berlin Brandenburg Lufthavn, 'Willy Brandt', bliver koblet på flynettet i oktober 2020.

- Den her gang er vi sikre på, at det lykkes. Vi har lært af erfaringerne og lavet en tidsplan med masser af ekstra luft, lød det igen og igen fra lufthavnschef Engelbert Lütke Daldrup under terminalbesøget forleden.

Trods forsinkelsen fejler ambitionerne hos BER-ledelsen ikke noget, for Berlin oplever i disse år en kraftig vækst i passagertallet. Alene i år er antallet af flypassagerer allerede en million højere end i fjor (nu 35,5 millioner passagerer), så udover en ny Terminal 2, som netop er ved at blive bygget, er der planer om en tredje og måske en fjerde terminal.

Berlin er med sine to gamle og nedslidte lufthavne i Tegel og Schönefeld den tredjestørste by i Tyskland, når det gælder antallet af flypassagerer, men i modsætning til blandt andet København og konkurrenterne i Frankfurt og München har lufthavnen meget få langdistanceforbindelser.

Hvis det skal ændre sig, så kræver det også hjælp fra de tyske politikere, men inden man kan forvente en indsats fra dén kant, er Berlin nødt til at levere, erkender lufthavnsledelsen. Lufthavnen skal stå færdig. Eller som lufthavnschef Lütke Daldrup forklarer, ”så har jeg meget forståelse for den kritik, der har været af lufthavnsbyggeriet. Vores opgave nu er at gøre en ende på pinligheden!”.

Uden for hovedterminalen har græsset fundet vej op mellem fliserne på den tomme forplads. Springvandet foran det for længst færdigbyggede lufthavnshotel sprudler ufortrødent, og i parkeringshus 3 er der masser af ledige pladser.

Tysklands pinligste byggeplads gør klar til endnu en sommer uden passagerer. Men om halvandet år er det slut. Måske.