Stavefejl fundet på millionvis af australske pengesedler

16x9
Der er stavefejl på Australiens nye 50 dollar-sedler. Foto: Dylan Coker / Ritzau Scanpix

Stavefejlen fremgår på 46 millioner pengesedler og bliver rettet, når der skal trykkes nye sedler.

I Australiens centralbank har man lavet en stavefejl af den mere omfattende slags.

46 millioner australske 50 dollar-sedler er blevet trykt med stavefejl.

På sedlen skal der stå ansvar - på engelsk "responsibility", men i stedet er der trykt "responsibilty" - der mangler altså et "i" i slutningen af ordet.

Stavefejlen går igen tre gange på sedlen.

Fejlene gemmer sig godt på pengesedlen, hvor man næsten skal have fat i et mikroskop for at forstørre den printede tekst af en tale fra 1921 af Edith Cowan, der var den første kvindelige parlamentariker i Australien.

Pictured is a current circulation $50 note printed with the word
Pictured is a current circulation $50 note printed with the word "responsibility" spelt incorrectly in Sydney, Australia, May 9, 2019. Foto: Stringer / Ritzau Scanpix

Fejl ikke opdaget i seks måneder

Pengesedlerne med fejlen blev trykt i slutningen af sidste år. Det gik således seks måneder, før fejlen blev opdaget.

Fejlen står skrevet som noget, der ligner græs, tæt ved Cowans skulder. Skriften er meget lille, men er en længere tekst med et citat fra hendes første tale til parlamentet.

Der står blandt andet:

- Det er et stort ansvar at være den eneste kvinde her, og jeg vil understrege nødvendigheden af, at andre kvinder også er her.

Centralbanken i Australien har indrømmet, at fejlen ligger hos dem. Banken forklarer, at der vil blive rettet op på fejlen, når de næste sedler skal produceres i slutningen af året.

Australiens pengesedler er nogle af verdens mest avancerede og er næsten umulige at forfalske på grund af deres detaljerigdom.

50 dollar-sedlen er den mest udbredte i Australien, og den mest almindelig seddel at få udleveret i pengeautomaterne.