Trump tæt på aftale med Kina – men hans trusler kan give bagslag

16x9
Donald Trump Foto: Brendan Smialowski / Ritzau Scanpix

Præsidentens seneste tweets efterlader et indtryk af en leder, der er under tidspres.

USA's præsident, Donald Trump, truede søndag i to tweets med flere forhøjelser af toldsatserne på kinesiske varer.

På nuværende tidspunkt er cirka halvdelen af den kinesiske eksport til USA blevet pålagt straftolde, mens det samme gør sig gældende for cirka 70 procent af amerikanernes eksport til Kina.

I sine tweets gentog Trump også den falske påstand, at Kina skulle have ”betalt takster til USA". Det er løgn. Præsidenten har ytret denne usandhed næsten tredive gange efterhånden, men det bliver påstanden ikke mere rigtig af. Det er de amerikanske importører af de kinesiske varer, der betaler straftolden. Da virksomhederne har taget højde for straftolden i form af højere forbrugerpriser, er det dermed i sidste ende amerikanerne – og ikke kineserne - der betaler regningen.

Trump under tidspres

Trumps trusler er det seneste led i den fortsatte handelskonflikt mellem USA og Kina, der har stået på i over et år. Udmeldingen på det sociale medie er et udtryk for, at præsidenten synes, at de igangværende forhandlinger – der har stået på i fem måneder - skrider for langsommeligt og utilfredsstillende frem. Så sent som for en måned siden havde præsidenten lovet en ”episk” handelsaftale mellem USA og Kina.

Tweetet kommer samtidig med, at et hold af kinesiske forhandlere er på vej til Washington D.C. til en ny – og set fra Trumps perspektiv forhåbentlig sidste – forhandlingsrunde, der skal udmønte sig i en amerikansk-kinesisk handelsaftale snarest.

Selvom handelskonflikten har stået på i over et år, virker den ikke til at have haft den store indflydelse på præsidentens opbakning, som har ligget på et stabilt niveau i samme tidsrum. Dette er meget bemærkelsesværdigt taget i betragtning af, at forbrugerne har mærket konfliktens konsekvenser i form af prisstigninger på en række varer, ligesom amerikanske selskaber har ytret deres utilfredshed. Disse protester er dog ikke blevet hørt i Trumps Hvide Hus, hvor særligt præsidentens økonomiske rådgiver, Peter Navarro, bliver ved med at advokere for en hård linje overfor Kina.

Hvem blinker først?

Præsidentens strategi har fra begyndelsen været ledet af en tankegang om, at amerikanerne i det lange løb har flere strenge at spille på end kineserne og dermed mindre at tabe ved en fortsat handelskonflikt. Ud fra dette rationale vil Kina altså på et tidspunkt være nødsaget til at give sig.

Den store ubekendte er dog, om kineserne faktisk er villige til at indgå i forhandlinger, hvor udgangspunktet er, at man skal give sig. Der er snarere noget, der tyder på, at det er derfor – som Trump kritiserer i sine tweets - at kineserne ønsker at ”genforhandle” en række områder. For mens Kina bestemt lider under de amerikanske toldsatser, så forekommer det usandsynligt, at den kinesiske præsident, Xi Jinping, vil stå model til en aftale, som vil blive udlagt som et bevis for, at Trump har trynet ham ved forhandlingsbordet ved hjælp af truslerne på Twitter.

En brik i et større strategisk spil

Samtidig er der selvfølgelig den risiko, at en for hård kurs overfor Kina på handelsområdet kan besværliggøre fremskridt på andre politiske dagsordener. Eksempelvis Trumps forsøg på at forhandle en nedrustningsaftale med Nordkorea.

Det kinesiske styre er det nordkoreanske diktaturs vigtigste støtte, og en nedrustningsaftale er ikke ligefrem blevet mindre presserende, efter Nordkorea lørdag testaffyrede en række langtrækkende missiler og taktiske præcisionsvåben. Den nordkoreanske aggression er bare det seneste eksempel på, at handelsstriden mellem USA og Kina er ét led i en større strategisk diskussion om USA's forhold til Kina.

Trump har ret

Stort set alt, hvad præsident Trump foretager sig, bliver set med meget skeptiske øjne i både USA og Europa. Det gælder også handelskonflikten med Kina. Men det, der alligevel adskiller denne politiske problemstilling fra mange andre, er, at der er en grundlæggende velvilje og tilfredshed over, at Trump faktisk tager kampen op.

Trumps vicepræsident, Mike Pence, fik uddybet denne mere konfrontatoriske strategi i en tale i oktober sidste år. Her pointerede Pence, at Trumps administration ”søger et forhold baseret på retfærdighed, gensidighed og respekt for suverænitet”.

Der vil altid være uenigheder i den konkrete strategi, og hvilke midler der skal tages i brug. Men at Trump som den første amerikanske præsident i lang tid faktisk agerer tough over for Kina, er der en grundlæggende sympati overfor i USA. Det har længe været en kendsgerning, at kinesiske virksomheder delvist underminerer den globale frihandel ved hjælp af statsstøtte, kritisabel forretningspraksis og udnyttelse og overtrædelse af internationale handelsregler.

Fælles fodslag med Demokraterne

Også langt ind i de demokratiske rækker er der sympati og opbakning til Trumps ærinde. Hos Demokraterne føler mange, at Bill Clinton og Barack Obama var for soft overfor Kina, selvom Demokraterne sjældent indrømmer deres fælles fodslag med Trump offentligt. Den demokratiske minoritetsleder i Senatet, Chuck Schumer, sagde dog sidste år, da præsident Trump indledte handelsstriden med Kina:

- Jeg er ikke enig med præsident Trump om særlig meget, men i dag vil jeg give ham et stort klap på skulderen. Han gør det rigtige, når det kommer til Kina … Desværre har tidligere præsidenter, både demokratiske og republikanske, bare set på … Præsident Trump har helt ret.

Så måske er der et skifte undervejs hos oppositionspartiet, da en række af partiets præsidentkandidater også deler nogle af præsidentens positioner. Enigheden med Trump vil dermed blive mere tydeliggjort for den amerikanske befolkning under det kommende demokratiske primærvalg.

Sætter Trump handling bag ordene?

Hvis der er ét politikfelt, hvor Donald Trump har været kontinuiteten selv, så er det netop hans kritik af rammerne for samhandlen med Kina og løftet om en strengere kurs overfor det kinesiske styre. Men dermed ikke sagt, at de seneste trusler bliver ført ud i livet.

Som så ofte med Trumps trusler på Twitter skal man spise brød til og afvente, hvorvidt præsidenten sætter handling bag ordene. Præsidenten har tidligere truet med lignende foranstaltninger, men så valgt at udskyde stigningen. Eller for at sige det kortere: Trump har en tendens til at bruge trusler som et forhandlingsredskab.

Kineserne tog fejl af Trump

Man kan dog vist roligt konstatere, at det er nye tider for kineserne, og at det kinesiske styre stadig skal vænne sig til de nye toner fra det Hvide Hus. Som Harry Harding, der er professor ved University of Virginia og ekspert i forholdet mellem USA og Kina, sagde til Dagbladet Information sidste år :

- Kineserne har fejlet i stor stil i deres efterretningsarbejde. De så ikke det her komme. De opdagede ikke i tide skiftet i den amerikanske konsensus i forhold til Kina. Og selv efter at Trump var på plads i Det Hvide Hus, handlede de ud fra en myte om og en opfattelse af, at amerikanske præsidenter starter med at lægge en hård linje, men derefter finder en mere forsonlig tilgang. De gik endda ud fra, at det ville blive nemmere med Trump.