Udland

En æra er forbi: Japans 125. kejser, søn af Gud og ekspert i guldfisk abdicerer

Det sidste kejserdømme i verden får ny mand på tronen. De skatte, der bruges ved ceremonierne, er så hellige, at kejseren selv ikke må se dem.

Den nat, amerikanerne brændte Tokyo, lå en 11-årig dreng og sov i en lille bjergby, hvor de 279 tunge bombefly ikke kunne finde ham.

Jeg tror, at jeg må arbejde hårdere i skolen fra nu af

Akihito, prins

Drengens far var en levende gud - eller det var i hvert fald, hvad hans jævnaldrende lærte i skolen.

Gudens navn var Hirohito, men han blev aldrig kaldt andet end Kejseren, og den martsnat i 1945 da Tokyo brændte, var kejserriget Japan fem måneder, fem dage og to atombomber fra at tabe Anden Verdenskrig.

Drengen overlevede, og den dag krigen sluttede, hørte den unge prins sin fars stemme i radioen for første gang.

Aldrig før havde en japansk kejser talt direkte til sit folk, og der skulle komme til at gå en menneskealder, før det skete igen.

Medlemmerne af drengens følge havde tårer i øjnene, da kejserens stemme kom ud af højttalerne. Budskabet var svært at forstå, men da Hirohito begyndte at tale om at "udholde det uudholdelige og tåle det utålelige", gik det op for de fleste, at Japan havde tabt krigen.

Japans kejser Hirohito med sin søn Akihito i 1950.

- Jeg tror, at jeg må arbejde hårdere i skolen fra nu af, skrev drengen efterfølgende i sin dagbog.

Prinsens navn var Tsugu Akihito. Historien om hans barndom stammer fra en række japanske medier samt New York Times.

I dag hedder han bare Akihito, for japanske kejsere har nemlig kun ét navn.

Dronning Margrethe med Japans kejser Hirohito i 1981.

Tidsregningen laves om

Akihito er ekspert i guldfisk, 85 år gammel og skyld i, at japanske virksomheder risikerer massive it-problemer de kommende dage.

Manden i spidsen for verdens ældste og sidste kejserdømme har nemlig besluttet sig for at abdicere 30. april 2019, og dermed slutter en æra i Japan.

Bogstaveligt talt.

I Japan lever hver kejser nemlig i sin egen æra, og når kejseren dør - eller abdicerer - begynder en ny.

Så det, som for de fleste af os bare vil være 1. maj 2019, bliver nemlig den første dag i det første år i en helt ny æra i Japan. For selv om kejseren ikke længere har status som gud, regnes tiden i store dele af Japan nemlig stadig ud fra den dag, han bestiger tronen.

Akihito i forbindelse med at han overtog tronen i 1990.

Derfor bliver virksomheder og myndigheder nødt til at lave deres kalendere om, officielle stempler skal ændres, og alle offentlige papirer, der sendes ud til borgerne, skal forsynes med et nyt datostempel.

Det hele kommer til at koste et større millionbeløb, og Japans økonomi og handelsministerium oplyser til New York Times, at virksomheder med komplicerede it-systemer nok alligevel risikerer at få problemer.

Kalendersystemet er ikke sådan lige til at ændre, for lige som så mange andre ting i Japan har det rødder mange hundrede år tilbage i tiden.

Kejserdømmet bestod

Idéen med, at tidsregningen følger kejserens regeringstid, stammer egentlig fra Kina, hvorfra japanerne adopterede den fra for cirka 1300 år siden.

Det er før vikingetiden overhovedet var begyndt på vore breddegrader - og kejserdømmet i Japan kan føres endnu længere tilbage.

Akihito inden en ceremoni den 30. april 2019, hvor han opgiver embedet over for solgudinden.

Ifølge overleveringen blev riget grundlagt for 2679 år siden, og kejser Akihito er kejser nummer 125 i rækken.

Selv ikke nederlaget under Anden Verdenskrig kunne få japanerne til at ændre på deres tidsregning.

Nederlaget fik godt nok kejseren til at frasige sig sin status som gud, men han beholdt titlen som kejser, fordi den amerikanske general Douglas MacArthur insisterede på at beholde ham på tronen for at sikre japanernes samarbejde.

Den amerikanske general MacArthur med Japans kejser Hirohito i oktober 1945.

- Han er et symbol, der forener alt japansk, skrev generalen i et hemmeligt telegram, hvor han advarede om, at en million amerikanske soldater ville blive nødt til at besætte Japan, hvis Hirohito blev stillet for en domstol.

Dermed kunne Kejser Hirohitos æra fortsætte helt frem til hans død i 1989, hvor sønnen Akihito tog over.

I dag er Hirohito kendt som Kejser Showa i Japan, fordi afdøde kejsere får navnet på den æra, de regerede over, når de dør.

Japans kejser Hirohito i 1942, da Japans imperium i Stillehavet og Sydøstasien var på sit højeste.

Og navnet på kejserens æra er langt mere end et navn i Japan.

Derfor har det været en omfattende proces at finde navnet på den æra, som begynder 1. maj 2019.

Det vigtige navn

Navnet består ifølge traditionen af kinesiske skrifttegn, der kan betyde flere ting, og som gerne skal indfange tidsånden for den periode, de dækker.

Hirohitos Showa-æra staves således:

昭 和

Skrifttegnet betyder noget i retning af "oplyst" mens betyder "fred", "harmoni" eller "Japan".

Hirohito begraves i 1989.

Om perioden fra 1926 til 1989 er karakteriseret ved "oplyst fred" eller "oplyst Japan" kan nok diskuteres.

Den nye æra, som begynder 1. maj 2019, hedder Reiwa og staves således:

令和

Skrifttegnet kan betyde "at beordre" eller "at styre" men også "fremragende" eller "fortræffelig", mens det andet tegn, 和, også her betyder "fred", "harmoni" eller "Japan".

Flere japanere har lagt mærke til, at et af tegnene fra Hirohitos blodige æra går igen i den nye æras navn, men det er tilsyneladende tilfældigt.

Navnet på den nye æra blev præsenteret den 1. april.

Ifølge de japanske myndigheder er navnet fundet af en gruppe lærde og embedsmænd, der har taget det fra et over 1000 år gammelt digt om blommetræers blomster.

Sådan er det i Japan.

Kejser Akihitos æra - fra 1989 til 2019 - fik navnet Heisei ( 平成 ), der betyder noget i retning af "at opnå fred", og en stor del af hans regeringstid var da også præget af rejser rundt om i verden til de lande, hvor Japan begik krigsforbrydelser under Anden Verdenskrig.

Han har sagt undskyld for Japans rolle i krigen flere gange.

Kronprins Akihito med Michiko Shoda sidst i 1950'erne.

Derudover er Akihito kendt for at have giftet sig med en borgerlig kvinde, som han mødte til tennis i 1957.

Et træk, der gjorde op med 2000 års traditioner i Japan, og som samtidig gjorde hans hustru, Michiko Shoda, til en utrolig populær figur blandt almindelige japanere.

Kærlighed til små fisk

Kejserens store fritidsinteresse er i øvrigt guppyer. Han har skrevet 30 videnskabelige afhandlinger om de små fisk, og ifølge avisen Asahi Shimbun har han indrettet et laboratorium i kejserpaladset, hvor han kan studere dyrene.

Akihito beundrer en balsameret fisk under et besøg i Vietnam.

Ligesom sin far talte han ikke til folket i mange år, men i marts 2011 tonede kejseren frem på de japanske tv-skærme i forbindelse med jordskælvet, tsunamien og ulykken på atomkraftværket Fukushima.

Det var anden gang i 2679 år, at en japansk kejser henvendte sig direkte til befolkningen.

- Det er mit dybfølte håb, at folket vil fortsætte med at arbejde hånd i hånd og behandle hinanden med medfølelse for at overvinde disse hårde tider, lød det blandt andet fra Akihito.

Tredje gang, han tonede frem på tv-skærmene i Japan, var 8. august 2016.

Kejser Akihito i Danmark i 1998.

Denne gang var det for at fortælle folket, at han ville abdicere, men uden at sige det direkte.

Japansk lov forbyder nemlig kejseren at blande sig i politik, og hvis Akihito skulle have mulighed for at trække sig tilbage, var det nødvendigt med en lovændring.

Så Akihito måtte nøjes med at sige, at han var bekymret for, at fremskreden alder ville gøre det svært for ham at opfylde sine pligter.

Kejserfamilien i 2016.

Kejseren har skrantet i mange år og har både været i behandling for hjertesygdom, kræft og knogleskørhed, så de japanske politikere ændrede loven.

Selfie-prinsen

Derfor kan Akihito abdicere, og nu er det så kronprins Naruhito, der kommer til at stå i spidsen for det sidste eksisterende kejserrige i verden.

Kronprins Naruhito den 30. april 2019.

Den kommende kejser, Naruhito, er opfostret af sine egne forældre - hvilket er helt nyt i Japan, hvor prinser hidtil er blevet opfostret af ammer og læremestre, mens kejseren var optaget af at regere eller føre krig.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters smurte Naruhitos mor endda madpakker til ham under hans skoletid.

Han har studeret på Oxford Universitetet i Storbritannien, hvor han dygtiggjorde sig i emnet middelalderlig flodtransport i Europa - og han er kendt for at være klar på lidt af hvert.

Den danske selfie blev en historie i de japanske medier i 2017.

For eksempel da han besøgte Danmark i 2017 og stillede op til selfies med forbipasserende i København.

Den kommende kejser er også gift med en borgerlig, men det krævede en større indsats at vinde hendes hånd. Kronprinsesse Masako er datter af en diplomat og uddannet på Harvard-universitetet i USA, men hun havde sine betænkeligheder ved at blive en offentlig figur.

Derfor sagde Masako nej til to frierier fra kronprinsen, inden hun endelig overgav sig i 1993.

 Kronprins Naruhito og kronprinsesse Masako i traditionelt japansk bryllupstøj.

Frygten for livet som kommende kejserinde skulle dog vise sig at være berettiget.

Ønsket om en dreng

I begyndelsen var de japanske medier vilde med det nye kejserlige par, men i 1999 mistede den gravide kronprinsesse parrets første barn.

To år efter fødte hun en lille pige - Aiko.

Prinsesse Aiko kommer ikke til at arve kejsertronen med mindre Japan ændrer sin tronfølgerlov.

Men i Japan kan kvinder ikke arve tronen, og i det mandsdominerede japanske samfund blev det et problem, at Masako ikke var i stand til at føde en dreng.

Kronprinsessens popularitet falmede, og så blev hun syg. Ifølge hoffet var diagnosen "en stressrelateret tilpasningslidelse" - ifølge de japanske medier hed lidelsen depression.

Kronprinsesse Masako 30. april 2019.

Siden 2001 har der været flere år, hvor Masako ikke har deltaget i sine pligter som kronprinsesse, og den nye titel som kejserinde bliver formentlig ikke mindre krævende, når Naruhito sætter sig på tronen.

I Japan er udskiftning på kejserposten ikke noget, man tager let på, så der er ceremonier med jævne mellemrum helt frem til november måned 2019.

De hemmelige skatte

Ved den første ceremoni 30. april abdicerede kejser Akihito, og dagen efter overtager Naruhito så embedet foran to af de tre skatte, der er symbolet på Japans kejsermagt.

Vi har aldrig set dem

Hideya Kawanishi, professor i historie

Skatte så hellige, at selv kejseren ikke får dem at se.

Heller ikke selv om det formentlig kun er kopier, der anvendes ved ceremonierne.

En kunstners fremstilling af de tre hellige genstande.

Det drejer sig om et sværd, en jadefigur og et spejl, der ifølge overleveringen stammer direkte fra guderne, og som derfor spiller en central rolle i Japans Shinto-religion.

- Vi ved ikke, hvornår de blev lavet. Vi har aldrig set dem, siger professor Hideya Kawanishi fra universitetet i Nagoya til BBC.

Skattene er så dyrbare, at de holdes skjult i tre forskellige helligdomme rundt om i Japan.

Japans kejser Akihito abdicerer. Under ceremonien var to af Japans tre hellige genstande til stede. Men ingen må se dem.

Spejlet, der kan være mere end 1000 år gammelt, er den mest hellige af skattene.

Det ventes dog ikke at forlade templet i Ise, hvor det formentlig opbevares, denne gang.

De tre skatte - eller kopier af dem - foran Akihito i 1989.

Ifølge overleveringen er spejlet gået i arv fra solgudinden Amaterasu og er et symbol på kejserens visdom.

Det hellige sværd Kusanagi no Tsurugi stammer ifølge overleveringen fra halen på en ottehovedet slange og er også gået i arv fra solgudinden. Sværdet repræsenterer kejserens tapperhed, og det er hemmeligt, hvor det opbevares, hvis det overhovedet stadig findes. Våbnet kan nemlig være gået tabt under et slag i 1300-tallet, men det er uvist, om der var tale om en kopi.

Solgudinden Amaterasu, som Japans kejserslægt ifølge legenden nedstammer fra.

Og så er der jadefiguren Yasakani no Magatama. Den skal også være gået i arv fra solgudinden og repræsenterer kejserens godhed. Ifølge Reuters opbevares den i kejserpaladset og er givetvis den eneste originale af de tre hellige genstande.

En rest af guddommelighed

Ifølge overleveringen kan den japanske kejserslægt føres tilbage til solgudinden Amaterasu - så der er en gud i familien, selv om kejseren ikke længere må betegnes som guddommelig efter krigsnederlaget i 1945.

Når Naruhito overtager embedet ved en ceremoni om formiddagen 1. maj, bliver de hellige genstande anbragt foran ham som et bevis på, at han har ret til tronen.

Akihito med to af Japans tre nationale skatte - sværdet og jadefiguren.

Det er kun mænd fra kejserens familie, der må være til stede sammen med repræsentanter for regeringen. Ingen kvinder har nogensinde været til stede ved ceremonien, men denne gang er der en kvindelig minister i den japanske regering, og hun deltager.

Men den nye kejser kan endnu ikke sætte sig på tronen.

4. maj træder han frem for folket og hilser på dem ved kejserpaladset. Der ventes så mange mennesker, at parret træder frem seks gange i løbet af dagen.

Men kejseren kan først bestige tronen for alvor 22. oktober.

Akihito læser Japans forfatning efter han har besteget tronen den 12. november 1990.

Her vil gæster fra hele verden overvære, hvordan han bestiger en 6,5 meter høj pavillion med forhæng i siderne og sætter sig på en stol af strå.

Så rejser han sig, forhængene trækkes fra, og Naruhito erklærer sig som Japans kejser nummer 126.

Og kandidaten til nummer 127 i kejserrækken er også fundet, selv om Naruhitos eneste barn er en pige.

Hisahito den 30. april 2019.

Det er en 12-årig dreng ved navn Hisahito - han er søn af Naruhitos bror og nu det eneste drengebarn i den kejserlige famile.

I 1946 sad en anden 12-årig prins i et koldt klasseværelse i Japans udbrændte hovedstad, Tokyo.

Hans land havde tabt krigen, og nu var han begyndt i en skole, hvor læreren var fra USA.

Tokyo blev reduceret til en ruinhob af de amerikanske brandbomber. Luftangrebene kostede flere liv end hver af de to atombomber.

Læreren Elizabeth Gray Vining fortæller til New York Times, at hun gjorde det klart for drengen, at han aldrig ville opnå samme status som sin far.

- I dette klasseværelse er dit navn Jimmy, sagde hun.

- Nej, svarede Akihito.

- Jeg er Prinsen.

Kronprins Akihito på vej til skole i 1945.

Svaret fra den 44-årige lærer lød:

- Ja, du er Prins Akihito. Det er dit rigtige navn, men i dette klasseværelse har du et engelsk navn. Her er dit navn Jimmy.

Nervøsiteten bredte sig blandt de andre elever i klassen, men så smilede kronprinsen, og alle åndede lettede op.

Sådan ser mange iagttagere også på hans regeringstid - flere medier kalder den abdicerede kejser for Japans "comforter in chief" - eller på dansk "den store trøster".

Akihito på sin sidste dag som kejser af Japan.