Udland

Fiskere fandt hval med seletøj - kan stamme fra et russisk militært eksperiment, mener forskere

Norske fiskere har fjernet seletøj fra usædvanligt tam hvidhval. Men der mangler stadig en forklaring på, hvorfor hvalen havde selen på.

En hvidhval har den seneste uge vakt opsigt i farvandet ud for Nordkap i det allernordligste Norge.

Hvalen har nemlig haft seletøj på, og det har fået både fiskere og forskere til at spekulere i, om hvalen er undsluppet fra et russisk, militært træningsprogram.

- Hvis denne hval kommer fra Rusland – og det er der god grund til at tro – så er det ikke russiske forskere, men snarere den russiske flåde, der står bag, siger Martin Biuw fra det norske Havforskningsinstitut til den statslige norske TV-station NRK.

Hvalen blev første gang set i sidste uge, da den svømmede helt tæt på fiskerbåde fra Ingøy i den norske Finmark.

- Vi skulle ud og sætte garn, da vi så en hvidhval, der svømmede mellem bådene. Den kom helt tæt på os, og da den kom nærmere, kunne vi se, at den havde en slags seletøj på, fortæller en af fiskerne, Joar Hesten, til NKT.

Den norske fisker Joar Hesten i gang med at befri hvidhvalen for sit seletøj

Fiskerne oplevede hvalen som ’utroligt tam’ og vant til mennesker. De kunne se, at den gnubbede sig mod fiskerbådene – muligvis for at få det stramtsiddende seletøj af.

Efter hvidhvalen havde cirklet om fiskerbådene hele ugen, tog fiskeren Joar Hesten fredag sagen i egen hånd, iklædte sig sin overlevelsesdragt og hoppede i vandet for at befri hvalen for det generende seletøj.

Hvidhvaler

Hvidhvaler lever langs kysterne i de arktiske farvande.

De kan blive op til fem meter lange og veje op til halvandet ton.

Hvidhvaler lever i flokke, der typisk er på fem-ti individer, men kan svulme op til flere hundrede eksemplarer.

Som navnet antyder, er de let genkendelige ved, at de voksne hvaler er kridhvide.

Hvidhvaler observeres med års mellemrum ved danske kyster, når et eksemplar forvilder sig ned langs den norske kyst og ind i danske farvande. Derimod strander den kun sjældent.

- Efter jeg var hoppet i, kom den hen til mig, og jeg kunne nå den forreste clips og åbne den. Der var klapsalver og jubel i den lille følgebåd, da vi fik den første af. Den anden del af seletøjet sad længere nede på kroppen og var svært at nå. Så vi fæstnede en krog i seletøjet, så da hvalen svømmede væk rev den selv seletøjet af. Så var der mere jubel, for nu var den fri, fortæller Joar Hesten.

Fra Sankt Petersborg

Seletøjet, der ifølge de norske forskere sandsynligvis skal holde enten et kamera, et våben eller et måleinstrument, bekræfter teorien om, at det er sat på hvalen et sted i Rusland. Men afkræfter samtidig, at der skulle være tale om et tophemmeligt spionprojekt. Det var nemlig tydeligt påtrykt ordene ’Udstyr fra Sankt Petersborg’.

Hvalen før den fik fjernet sit seletøj.

Forskning i Murmansk

Det er ikke nogen hemmelighed, at både USA og det daværende Sovjetunionen eksperimenterede med at træne delfiner og andre havdyr under den kolde krig.

Hovedparten af disse programmer blev lukket ned i 90’erne, men i 2017 fortalte Rusland åbent, at man igen arbejdede med at træne hvidhvaler, delfiner og sæler til at udføre opgaver for den russiske marine.

Et program på TV Zvezda (en tv-station ejet af det russiske forsvarsministerium) afslørede dengang, at forskningen og træningen fandt sted på en marinbiologisk forskningsstation i Murmansk på den russiske nordkyst mod Barentshavet – blot nogle få hundrede kilometers svømmetur fra den norske fiskerby Ingøy.

Ifølge programmet var formålet med forskningsprogrammet at finde ud af, om hvalerne kunne bruges til at ’bevogte indgangen til flådebaser’ og ’assistere dybhavsdykkere og om nødvendigt dræbe fremmede, der kommer ind på deres område’.

Delfiner og sæler skulle trænes i at bære udstyr for dykkere og finde torpedoer, miner og andre sprængstoffer på havbunden.

Hvalerne blev kolde

Ifølge den britiske avis The Guardian konkluderede de russiske marinbiologer senere, at delfiner og sæler var egnede – mens hvidhvalerne ikke var det.

Dels var hvidhvalerne ikke lige så egnede til at tåle den konstante kulde i de arktiske farvande, dels havde de ikke den samme ’høje professionalisme’ som sælerne, når det gjaldt om at huske ordrer.

-

Når hvidhvalerne paradoksalt nok har svært ved at klare kulden, så skyldes det ifølge den russiske miljøaktivist Nina Zyryanova, der kæmper for at befri indespærrede hvaler, at de ikke kan tåle at få deres bevægelsesfrihed begrænset.

- Selvom disse dyr hører hjemme i Arktis, så skal de bevæge sig hundredvis af kilometer hver dag for at holde varmen, har hun forklaret den amerikanske tv-station CBS.