Udland

Fra skrald til guld: I Mumbais største slumområde er de supermestre i at genbruge plastik

I Dharavi genbruger små fabrikker over halvdelen af millionbyens kasserede plastik og holder tusinder beskæftiget.

Varmen bager ned på Pratuyusha Amma, som står i en bunke skrald i vejkanten midt i den indiske storby Mumbai.

Udstyret med en krog til at rive op i affaldet leder hun efter plastik.

- Det lugter forfærdeligt her i varmen, men vi skal jo leve af det, siger den lille kvinde.

Plastik som dette bliver blandt andet til hårspænder.

Hver dag, 12 timer om dagen, har hun hænderne i skraldet for at brødføde sine fem børn.

Plastik kan hun nemlig sælge videre og tjene penge på.

Flyder med plastik

I Mumbai lever over 100.000 mennesker af at samle plastik i gaderne ligesom Pratuysha Amma. Plastik, som ellers ville være smidt i byens floder og ud i verdenshavene.

Byens myndigheder har nemlig ikke ressourcer til selv at håndtere alle de tusinder tons skrald, som de 23 millioner indbyggere smider ud.

Derfor er genanvendelse en smart løsning til at tjene penge og samtidig undgå plastikforurening. Det forklarer Torkel Gissel, som er professor ved Institut for Akvatiske Ressourcer på DTU Aqua:

- Specielt i lande, hvor lønningerne er væsentligt lavere end for eksempel Danmark, der er der virkelig incitament for at få plastik genanvendt, siger han.

Plastikken er guld for mig

Chaman Gupta, Ejer af plastikgenanvendelsesfabrik

Prayusha Amma kan samle op til 20 kilo plastik ind om dagen. Men visse typer giver bedre end andre.

- Det tynde plastik får jeg ikke meget for. Det giver mest med hård plastik. Det får man mere ud af, når den smeltes om, siger hun, mens hun gennemgår dagens plastikfangst.

Den sorterer hun og sælger videre i slumområdet Dharavi for en krone per kilo.

Kæmpe forretning

Dharavi er med sine 1,2 millioner indbyggere fordelt på bare to kvadratkilometer et af de største slumområder i ikke bare Mumbai, men hele Asien.

Men det er også her, omkring 10.000 mennesker holdes beskæftiget med at vaske, skære, smelte og forme plastik.

Der omsættes for millioner af kroner fra de mange små enrumsfabrikker.

Enrumsfabrik i Dharavi. Her skæres plastikken op og kommer ud i småstykker.
Når plastikken er skåret i småstykker, skal den vaskes.
Efter vask og tørring sidder arbejdere og sorterer plastikken. Herefter skal den smeltes.

Chaman Gupta ejer en af de små plastikfabrikker

- Plastikken er guld for mig. Det her er sidste fase af mit arbejde, siger han og viser en lille pose frem med små stykker plastik, der har været igennem hele sorteringsprocessen.

- Det sælger jeg videre til virksomheder, der laver hårspænder, stof og dele til telefoner ud af det, siger han.

Ligesom over 100.000 andre samler Pratyusha Amma plastik over hele Mumbai. Video: TV 2 Danmark

Professor Torkel Gissel forklarer, at når plastik på denne måde genbruges, så spares der rigtig mange ressourcer:

- Èn ting er, at plastik forurener i naturen. Noget andet er, at det også bliver lavet af olie. Så hvis vi skal bruge ny plastik, så skal vi bruge mere olie til at producere det. Derfor giver det mest mening at genanvende det.

Indsats mod plastikforurening

Hvis det ikke var for Dharavi, som genanvender over halvdelen af Mumbais plastikaffald, så ville der flyde endnu mere skrald rundt i byens floder.

Dharavi genanvender over halvdelen af Mumbais plastik

Men hverken fabriksejer Chaman Gupta eller skraldesamler Pratyusha Amma har tænkt over, at de hjælper både myndighederne og sparer verdenshavene for plastikforurening med deres arbejde.

Det er bare en levevej.

- Det handler om at overleve. Jeg gør det for mine børn, ikke for naturen, siger Pratyusha Amma.