Kort Brexit-udsættelse kan få store følger for parlamentsvalg

Hvis Storbritannien først forlader EU i månederne efter Europa-Parlamentsvalget, kan unionen ende i et juridisk stormvejr.

EU's ledere er endnu en gang samlet i Bruxelles, til hvad der mest af alt kan betegnes som et panikmøde.

Om blot 48 timer udløber Storbritanniens forlængelse, og dermed står landet til at skulle forlade unionen uden en Brexit-aftale.

En kaotisk situation, som hverken det britiske parlament eller Den Europæiske Union ønsker.

Den britiske premierminister, Theresa May, har derfor bedt om en udsættelse af Brexit til 30. juni.

Men den dato huer bestemt ikke EU. Den korte udsættelse kan nemlig få store, juridiske følger for det kommende Europa-Parlamentsvalg.

Hvis ikke Storbritannien har en skilsmisseaftale på plads inden 22. maj, vil EU derfor forlange, at Storbritannien forpligter sig til at deltage i Europa-Parlamentsvalget, der afholdes i slutningen af maj. Det vurderer Claus Grube, der er tidligere dansk ambassadør i London og kender embedsværket indefra.

- Det kan godt virke lidt surrealistisk, at EU vil have, at Storbritannien deltager i parlamentsvalget, når man har bestemt sig for, at man vil ud af samarbejdet. Men så længe Storbritannien ikke har forladt EU, så er det fuldt medlem med de rettigheder og forpligtelser, der står i traktaten. Og i traktaten står der, at alle medlemslande skal holde valg til Europa-Parlamentet i maj måned, siger Claus Grube i talkshowet 'Lippert' på TV 2 News.

Men det kan man vel bare se bort fra?

- Nej, det kan man ikke. EU er et retssamarbejde, og det betyder, at hvis et land ikke opfylder den forpligtelse, så vil Europa-Parlamentet være ugyldigt sammensat, forklarer Claus Grube.

- Og så vil enhver borger i EU kunne anlægge sag ved EU-domstolen om, at Europa-Parlamentet er ugyldigt. Og du kan nok forestille dig, at der godt kunne være nogen, der kunne tænke sig sådan en retssag, uddyber han.

Løkke vil gerne give kort udsættelse

Tirsdag besøgte Theresa May både Frankrig og Tyskland for at anmode landene om en kort udsættelse af Brexit. Også den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, modtog en telefonopringning fra den britiske premierminister med samme bøn.

Og da statsministeren onsdag eftermiddag ankom til topmødet i Bruxelles, var han da også positivt stemt over for at give May en kort udsættelse.

- Hun har jo bedt om en udsættelse frem til 30. juni, og nu må vi jo høre nærmere ind til bevæggrundene for det. Som jeg også har sagt til Europaudvalget tidligere i dag, så er jeg sådan set indstillet på at give Storbritannien mere tid, hvis det tjener et formål, siger Lars Løkke Rasmussen, der understreger, at han gerne vil være fleksibel for at få en fredelig skilsmisse.

Europa-Parlamentet frygter for plettet image

Helt så positivt stemt er man dog ikke i selve Europa-Parlamentet.

Mens stats- og regeringslederne holder møde bag lukkede døre, har formanden for Europa-Parlamentet, Antonio Tajani, holdt en pressekonference, hvor han tager afstand fra ideen om en kort udsættelse.

- Man skal ikke tage os som en selvfølge. At vælge medlemmer til Europa-Parlamentet, uden de vil indtage deres pladser – helt ærligt, det er ikke muligt. Vi vil slås mod enhver løsning, der pletter parlamentets image, siger Antonio Tajani.

Derfor ønsker May ikke lang forlængelse

Tirsdag fremlagde formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, sit bud på en aftale om forlængelse. Forslaget lyder på maksimalt et år mere - frem til 31. marts 2020 - og foreløbigt er det blevet positivt modtaget af embedsmændene i Bruxelles.

Men Claus Grube, der selv har tilhørt netop embedsværket, kan godt forstå, hvorfor Theresa May ikke umiddelbart jubler over et års Brexit-forhandlinger mere.

Efter sidste nederlag i det britiske parlament har Theresa May påbegyndt drøftelser med oppositionspartiet Labour for at finde et flertal for sit Brexit. Men det er ikke alle konservative, der er lige begejstrede for det tværpolititiske samarbejde, mener Claus Grube:

- Hvis hun siger ja til en længere udsættelse, så vil hun også få store problemer med sit konservative bagland. De er i forvejen frustrerede over, at de ikke er kommet ud af EU endnu. Mange konservative har stadig den opfattelse, at det ikke kan gå hurtigt nok. For dem indebærer en forlængelse en risiko for, at Brexit bliver blødere og blødere - og går der alt for længe, frygter de for en ny folkeafstemning.

Se hele interviewet med den tidligere danske ambassadør i Storbritannien Claus Grube i 'Lippert' på TV 2 Play.