Udland

For 43 millioner år siden regerede denne firbenede hval verden, viser nyt knoglefund

En landgående hval med evner som en slags odder i overstørrelse. Lidt af et syn. For 43 millioner år siden. Handout / Ritzau Scanpix

Et fund af knogler i Peru viser opsigtsvækkende udviklingshistorie af hvaler, som kunne leve både på land og i vand.

Fire ben, en hale uden finne og et helt igennem odder-agtigt udseende.

Sådan så mange af de forhistoriske urhvaler, der er forfædre til de moderne hvaler, ud.

Nu har palæontologer gravet et meget sjældent eksemplar af urhvalen peregocetus, som er en helt ny slægt og art, ud fra 42,6 millioner år gamle sedimenter (jordlag, red.) i Peru. Det skriver Videnskab.dk.

Fundet er netop præsenteret i et videnskabeligt studie.

Dele af kæbeknogle tilhørende det forhistoriske pattedyr, der lignede en krydsning mellem en odder og en hval.

Hvalens oprindelseshistorie begynder for mere end 50 millioner år siden i det forhistoriske Tethyshav, hvor Indien og Pakistan ligger i dag.

I samme orden som kameler og elge

Urhvalerne var i begyndelsen en slags hovdyr, som dækker over de pattedyr, der har udviklet hove og klove fremfor klør.

I dag er hvaler derfor også stadig i samme pattedyrorden som eksempelvis kameler, antiloper og elge.

Urhvalen begyndte dog at adskille sig fra mange af de andre hovdyr for 50 millioner år siden, da den udviklede sig til et såkaldt amfibisk dyr, der har hjemme både på land og i vand - ligesom krokodiller eller sæler i dag.

Derfor begyndte urhvalerne at tage form som om en slags kæmpeoddere, da de havde brug for ben til at gå på land, mens de langsomt udviklede en stærkere hale, hvilket er meget mere effektivt, når man skal svømme.

Fundet giver et helt nyt indblik i, hvordan og hvornår hvalerne begyndte at sprede sig fra deres vugge i nutidens Indien og Pakistan - datidens Tethyshav.

- Det tyder på, at der har været en udvandring fra Tethyshavet, tidligere end man havde regnet med, fortæller Mette Elstrup Steeman, der har skrevet ph.d. om uddøde hvaler ved Københavns Universitet.

Tidligere har man kun fundet skeletter fra georgiacetus-hvalen, som udviklingsmæssigt er noget tættere på de moderne hvaler end peregocetus-hvalen, på de amerikanske kontinenter, påpeger Mette Elstrup Steeman.

En rekonstruktion af fortidshvalen, der havde en længde på 4-5 meter.

- Peregocetus har været en rendyrket quadruped (firbenet dyr, red.) og et amfibiedyr, mens de hvaler, man tidligere har fundet her, har været tættere på at være rendyrkede vanddyr. Georgiacetus er muligvis kun kommet på land for at føde unger, uddyber Mette Elstrup Steeman.

Ifølge forskerne bag studiet understøtter deres fund en tidligere teori, der går på, at urhvalerne kan have taget den kortere sydatlantiske vej ned langs Vestafrika og derfra til Sydamerika, da en rute over det nordlige Atlanterhav ville have været for hård.

Det er et pillearbejde og et puslespil i bredformat at samle knoglefund til et helhedsbillede, når man er palæontolog.

Med den sydatlantiske rute har den primitive hval kunnet drage fordel af stærk vestlig strøm mellem kontinenterne, der i denne tidsperiode lå dobbelt så tæt på hinanden som i dag.

Mette Elstrup Steeman mener også, at denne teori om ruten er sandsynlig, fordi det nye fund netop er en hval i et ret tidligt udviklingsstadie i Sydamerika.

Dermed udgør det nye fund en lille brik i et kæmpe puslespil om et kæmpe dyr.