Udland

Finnerne tvivler på snarligt Nato-medlemskab: - Vi har en supermagt få hundrede meter herfra

Finland og Rusland deler en lang grænse, en blodig historie og et anspændt forhold. Alligevel er den finske befolkning lunken over for Nato-medlemskab

- Så er vi ved grænsen. Seks meter fra Rusland, siger løjtnant Henri Ikonen.

Han er grænsevagt på det sydligste stykke af Finlands 1.340 kilometer lange grænse med Rusland.

De seks sneklædte meter foran ham er alt, der adskiller EU fra sin nabo mod øst. Men den stille idyl her ved grænsen står i skarp kontrast til det anspændte forhold, der har hersket mellem de to siden Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014.

Finland er det eneste EU-land, der grænser op til Rusland, men som ikke er med i den vestlige forsvarsalliance, Nato.

Finnernes holdning til Nato og Rusland

I 2013 så 21 % af finnerne gerne, at landet blev medlem af Nato.

Det steg til 30 % i 2014 på grund af Ukraine-krisen, men var i 2018 igen nede på 20 %.

I 2014 var ”udviklingen i Rusland” den tredjestørste bekymring blandt den finske befolkning. I 2018 var det faldet til en tolvteplads – lige under ”udviklingen i USA”.

 Kilde: Det finske forsvarsministerium

Det var der ellers en stigende stemning for efter Ukraine-krisen i 2014. Men stemningen er vendt. Og når Nato, som Danmark var med til at grundlægge i 1949, torsdag fylder 70 år, er der således ikke udsigt til, at alliancen lige foreløbig kommer til at inkludere Finland.

- Det er ret sikkert, at vi ikke kommer til at ansøge om Nato-medlemskab de kommende år. Det ville kræve et klart flertal i den finske befolkning, hvilket ikke eksisterer i øjeblikket, siger Kai Mykkänen, som er fungerende finsk indenrigsminister fra Samlingspartiet, der ellers er de største fortalere for finsk Nato-medlemskab.

Finner eller fjender?

Frygten i Finland er, at russerne vil se det som en provokation, hvis landet bliver medlem af Nato.

- Russerne har gjort det klart, at når de kigger hen over grænsen, ser de finner. Hvis vi var med i Nato, ville de se fjender. Det er deres holdning, har den finske præsident Sauli Niinistö blandt andet sagt.

Selv om Finland står uden for Nato, er samarbejdet med alliancen dog blevet intensiveret de senere år. Og der er ikke længere nogen tvivl om, hvilken lejr Finland er i, fortæller Kai Mykkänen.

Henri Ikonen på den finske side af den rydning, der udgør grænsen mellem Finland og Rusland.

- Vi er ikke neutrale, som vi var i 1970’erne. Den tid er forbi, og vi er nu en del af den vestlige alliance - i hvert fald i politisk forstand. Og det ved russerne godt, siger han.

GPS-forstyrrelser og en mistænkelig ø

Forholdet til Rusland er da heller ikke altid helt gnidningsfrit.

I efteråret beskyldte Finland naboen for at have forstyrret GPS-signalerne under en militærøvelse i den nordlige del af landet. Og få måneder inden gennemførte finsk politi og militær en omfattende ransagning af 17 ejendomme med forbindelser til Rusland.

Selvfølgelig skal vi holde godt øje med Rusland. Men de er også vores venner, og der er meget turisme her i området, som vi gerne vil beholde.

Pekka Lehtonen, marketingsdirektør

Et af de steder, der blev ransaget, var en mystisk, lille ø i den finske skærgård. Den russiske ejer havde blandt andet installeret en helikopterlandingsplads, ni moler og omfattende overvågningsudstyr, og øen mistænkes for at have været brugt af den russiske efterretningstjeneste.

Opstramning over for udlændinge

I kølvandet på ransagningen har det finske parlament vedtaget en ny lov, der siger, at købere fra ikke-EU-lande nu skal have en særlig tilladelse for at købe fast ejendom i Finland.

Og en anden lov er netop blevet vedtaget, der gør det muligt at nægte ansættelse i militæret og grænsevagten til finner, der også har et andet statsborgerskab – for eksempel russisk.

En gruppe af de cirka 2.700 værnepligtige på den Karelske Brigade gør klar til en skarpskydningsøvelse.

- Vi vil ikke sige nej til alle med dobbelt statsborgerskab. Men vi har brug for en måde at sikre, at de kun arbejder for én interesse: Finlands sikkerhed og uafhængighed, siger indenrigsministeren.

900.000 i reserven

På den ene side er Finland et moderne, nordisk velfærdssamfund, der på mange måder ligner det danske. På den anden side var landet indtil 1917 en russisk provins og har siden været igennem to blodige krige med Sovjetunionen for at holde fast i sin uafhængighed.

Når finnerne ikke vil med i Nato, er det altså ikke, fordi de ikke tager truslen fra øst alvorligt. Tværtimod.

Vi er ikke neutrale, som vi var i 1970'erne.

Kai Mykkänen, fungerende finsk indenrigsminister

I stedet lægges der en helt særlig vægt på at kunne forsvare sig selv. Alle finske mænd er som udgangspunkt værnepligtige, og finnerne har én af de største militære reserver i Europa.

280.000 finner er aktive reservister, men i alt er der over 900.000, der kan indkaldes – cirka hver sjette af alle indbyggere.

Finnerne klar til at kæmpe for fædrelandet

En undersøgelse fra 2014 viste, at Finland var det land i Europa, hvor flest - 74% - var parat til at kæmpe for fædrelandet, hvis der udbrød krig.

I Danmark var tallet 37% og i Tyskland 18%. 

Kilde: WIN/Gallup

- Vi har vores eget dygtige forsvar. Det er vigtigt for alle lande, tror jeg. Men især for os finner, siger Juhana Skyttä, oberstløjtnant ved den Karelske Brigade.

Så neutral som mulig

Det finske forhold til Rusland er dog langt fra sort-hvidt. Slet ikke i grænseområdet, hvor millioner af russere hvert år passerer for at shoppe eller holde ferie i Finland.

Pekka Lehtonen er marketingsdirektør i et nyåbnet indkøbscenter lige ved grænsen, og han mener ikke, det ville være en god idé for Finland at melde sig ind i Nato.

- Finland har en lang tradition for at være så neutral som muligt. Vi har en supermagt få hundrede meter herfra, og selvfølgelig skal vi holde godt øje med Rusland.

Det er den finske grænsevagt, Rajavartiolaitos, der skal sikre, at ingen færdes i grænseområdet uden tilladelse.

- Men de er også vores venner, og der er meget turisme her i området, som vi gerne vil beholde. Så jeg ville gerne bevare forholdet så neutralt som muligt, siger Pekka Lehtonen.

Holder politik ude af det

Grænsevagten Henri Ikonen og hans kollega råber et par finske kommandoer til schæferhunden Eki. Sneen knaser under deres fødder, mens de går langs grænsen, men ellers er der kun lyden af ingenting.

Så roligt er her næsten altid, siger de. Sidste år var der kun mellem 15 og 20 hændelser at undersøge i deres område – heriblandt et par tyske turister, der uforvarende kom til at gå en tur ind i Rusland og tilbage.

Grænsen mellem Finland og Rusland går mellem de to pæle.

Heller ingen politiske debatter runger i trækronerne, når de to finner patruljerer. For Henri Ikonen vil der stadig være seks meter til Rusland - Nato eller ej.

- Jeg vil gerne holde politik ude af det, for vi gør jo bare vores arbejde her. Uanset hvad det finske folk og det finske parlament beslutter, tror jeg ikke, det vil forandre vores arbejde særlig meget, siger han.