Udland

Død hval skyllet op på Sardinien: Havde både unge og 22 kilo plastik i maven

Hvalen, som var drægtig, havde 22 kilo plastik i maven. SEAME Sardinia

Fundet vækker bekymring hos Italiens miljøminister.

Sorte skraldesække, fiskenet, tuber og en pose med sæbe til vaskemaskiner, hvor mærket og stregkoden stadig var læsbare.

Det er blot nogle af de ting, der er fundet i maven på en drægtig kaskelothval, som i sidste uge skyllede op på den populære turiststrand Porto Cervo på den italienske ø Sardinien.

Det oplyser Luca Bittau, der er præsident i interesseorganisationen SeaMe, til CNN.

Den otte meter lange hval havde i alt 22 kilo plastik i sig, hvilket ifølge dyrlæger og forskere fra byen Sassari samt University of Padua har betydet, at hvalen sandsynligvis ikke var i stand til at ernære sit foster, skriver det britiske medie The Telegraph.

Her ses noget af det plastikaffald, som hvalen havde i maven.

Man har dog endnu ikke fundet hvalens præcise dødsårsag, som først kan blive fastlagt efter flere undersøgelser, skriver CNN.

Minister er bekymret

Hvalens død og havforureningen vækker bekymring hos den italienske miljøminister, Sergio Costa, som i et Facebook-opslag skriver:

- Er der stadig mennesker, som ikke mener, at det er vigtige problemer? For mig at se er de vigtige, og de skal prioriteres.

I opslaget skriver han blandt andet, at vi de senere år har udnyttet bekvemmeligheden af engangsprodukter på en letsindig måde, og at vi nu ser konsekvenserne af det.

Han tilføjer, at det især er dyr, som kommer til at bøde for vores handlinger.

Den strandede hval blev i sidste uge fundet på en strand på Sardinien.

Kræver politisk tiltag

For at komme problemet til livs henviser han til EU-direktivet om at forbyde engangsplastik, som træder i kraft fra 2021.

Miljøministeren lover i opslaget, at Italien vil være et af de første lande, som tager direktivet til sig.

- Krigen mod engangsplastik er begyndt, og vi stopper ikke her.

Ikke det første tilfælde

I sidste måned skete et lignende tilfælde, hvor en småhovedet hval strandede i Filippinerne. Hvalen havde mere end 40 kilo plastik i maven og døde af dehydrering og udsultning som følge af den voldsomme mængde plastik.

Også i Skandinavien har man fundet en død hval af samme art. Hvalen, som normalt lever i varmere havområder, skyllede for to år siden op ud for kysten ved Bergen i den sydvestlige del af Norge.

Her fandt man 30 poser plastik i maven, og mindst én af poserne var fra Danmark.

En global krise

Hvalerne er ikke de eneste havdyr, som er ramt af plastikproblemet. Forskning fra seks af verdens dybeste havområder viser, at plastik også florerer i oceangravene.

I Marianergraven, som ligger ud for Filippinerne og er den dybeste oceangrav, blev der i 11 kilometers dybde fundet partikler af plastik i alle skaldyr.

Den danske miljøbiolog og stifter af foreningen Plastic Change, Henrik Beha Pedersen, har tidligere sagt til TV 2, at der årligt bliver smidt omkring ti millioner ton plastik i havet, hvilket svarer til at tømme et lastbillad i havet hvert minut.

Ifølge Plastic Change kommer omkring 60 procent af plastikken fra lande som Kina, Indonesien, Filippinerne, Thailand og Vietnam.

Det kan du selv gøre for at mindske dit plastikforbrug

  1. Dit indkøb

    Når køleskabet skal fyldes op, så medbring muleposen eller genbrug den plastikpose, du købte, sidst du var nede at handle. Ofte holder de til mange ture. 

    Når du nu er i supermarkedet, så vælg for eksempel den mælk, der ikke har plastikskruelåg, de vatpinde, hvor pinden er lavet af træ, og de løse bananer fremfor dem i plastikemballage.

     

  2. Din karklud

    Når du skal tørre bordet af efter aftensmaden, så brug en bomuldsklud eller en plastfri klud.

    De billige, pastelfarvede engangskarklude, som du sikkert kender, indeholder nemlig mikroplast. Når du vasker dem i vaskemaskinen, ryger plastikken direkte i kloakken og videre ud i havet. 

  3. Din vandflaske

    Når du skal bruge en dunk til træning, eller ungerne skal have vand til madpakken, så sørg for, at det er en drikkedunk af enten glas eller plastik, som du kan vaske og bruge igen og igen. 

    Mange griber måske en brugt halvlitersflaske i farten, men selvom der er pant på plastikflasker, så er en genbrugelig drikkedunk stadig bedre for miljøet. 

  4. Din sæbe, tandpasta, creme og kosmetik

    Når din tandpasta har en frisk farve, eller din bodyscrub får huden til at føles blød, så skyldes det ofte mikroplast. Når du spytter ud i vasken eller skyller scrubben af i badet, ender plastikken i kloakken og føres ud i havet. 

    Du kan finde ud af, om der er mikroplastik i de produkter, du køber og bruger, ved at kigge på ingredienslisten. Betegnelserne polyethylen og polypropylen indikerer, at der er plastik i produktet.

    Du kan eventuelt hente appen 'Beat The Microbead' som hjælp. Den findes på dansk, og her kan du scanne dine produkter og se, om de indeholder mikroplastik, og om producenten er på vej til at udfase det af produktet.

  5. Din kaffe og te

    Trækker du mange kopper kaffe eller te i automaten på arbejdet, så sørg for at købe en kop, du genbruger, så du undgår at bruge engangskopper af plastik.

    Køber du dine varme drikke på farten, for eksempel på tanken eller stationen, så anskaf dig en to-go-kop, der kan vaskes og genbruges igen og igen. 

  6. Din drink

    Når du er ude og gøre byen usikker, så bed bartenderen om at springe sugerøret i din drink over. Det er ofte unødigt plastikaffald.  

  7. Din madindpakning

    Du har sikkert en eller flere ruller plastikposer, husholdningsfilm og lignende i dit køkken, men spring dem over, når du pakker madpakke eller skal gemme resterne fra aftensmaden.

    Vil du hjælpe miljøet, kan du i stedet pakke maden i en madkasse, plastikbøtter eller eksempelvis syltetøjsglas. 

  8. Dit tøj

    Når du går på shopping, så gå så vidt muligt efter nyt tøj i bomuld eller andre naturlige materialer.

    Problemet med syntetisk tøj er lidt det samme som med engangskarklude.

    Stoffer som for eksempel polyester og elastan indeholder mikroplast, og når du vasker det i vaskemaskinen, skylles plastikken ud af tøjet, ned i kloakken og videre ud i havet.

  9. Dit affald

    Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan husholdningsaffaldet sorteres. Men har du mulighed for det, så sorter dit plastikaffald fra, så det kan genanvendes.

    Sortering eller ej kan du give plastiktingene en ekstra tanke, inden du smider dem i skraldespanden. Måske kan engangposen anvendes en gang mere, eller du kan måske prøve at reparere plastikdimsen til blenderen, inden du smider den i skraldespanden og køber en ny.

  10. Din gåtur

    .

    Når du er ude at nyde naturen, så gør dit for, at andre også kan gøre det samme. 

    Støder du på en plastikpose, der er ramt ved siden af skraldespanden, så saml den op. Også selvom du ikke selv har smidt den. 

    Når plastik først ender i naturen, så kan det ligge der rigtig længe. Det tager for eksempel naturen op til 500 år at nedbryde en plastikpose.