Nyt fund fra havets dybeste sted vækker opsigt: Alle krebsedyr havde mikroplast i sig

16x9
Krebsedyr fra Marianergraven havde alle mikroplast i sig, viser nyt forskningsresultat. Foto: Alan Jamieson / Scanpix Denmark

Oceangravene er den ultimative kloak, siger forsker.

Det er velkendt, at mikroplastik – plastikkens mindste bestanddel, der er svært at nedbryde – findes i alt fra de fisk, vi spiser, til den honning, som bierne producerer.

Og det er kun godt en uge siden, at en død hval skyllede op på en strand i Filippinerne med 40 kilo plastik i sin mave.

Alligevel har ny forskning fra seks af de dybeste oceangrave i verden, som ses herunder, forbløffet videnskaben.

square to 16x9

72 procent af alle krebsedyr fra oceangravene havde mikroplastik i deres maver, viser indsamlede resultater.

På Jordens dybeste sted, Marianergraven ud for Filippinerne, blev forskerne yderligere foruroliget.

Her blev der på 11 kilometers dybde fundet plastikpartikler i 100 procent af alle skaldyrene. På 10.898 meter blev der observeret en plastikpose.

- Studiet har vist, at menneskeskabte mikrofibre også findes i økosystemer, vi ved meget lidt om og ikke kan observere på daglig basis, siger marinbiolog Alan Jamieson fra Newcastle University.

Studiet er blevet publiceret i Royal Society Open Science.

Herunder ses, hvor dyb Marianergraven er – sammenlignet med velkendte høje bygninger og bjerge.

square to 16x9

Oceangravene er den ultimative kloak

Forskerne har indsamlet resultaterne fra oceangrave ud fra Perus kyst i vest til New Zealands og Japans i øst. En af hovedpointerne er, at mikroplastik kan påvirke de dybeste steder på jordkloden i en særlig grad.

- Oceangravene er den ultimative kloak. Hvis du forurener en flod, kan den blive skyllet ren af strømmen.

- Hvis du forurener en kyststrækning, kan tidevandet over tid fjerne skraldet. Men på de dybeste steder i havet ligger det bare, siger Alan Jamieson.

Hvad er mikroplast?

  • Mikroplast er defineret som alle plastikstykker, der er mindre end fem millimeter i diameter
  • De fleste stykker mikroplast er langt mindre end en millimeter og kan ikke ses med det blotte øje
  • De måles typisk i mikrometer – som er en tusindedel af en millimeter – deraf navnet mikroplast
  • Mikroplast kommer fra nedslidning af større plaststykker, såsom karklude, dæk, maling, fodtøj, kosmetik og tekstiler

Kilde: Miljøstyrelsen

Ifølge et studie fra University of Georgia har menneskeheden produceret mere end 8,3 milliarder ton plastik fra 1950'erne til 2015.

En grafik fra World Economic Forums rapport viser, at plastikproduktionen i 2050 vil være mangedoblet i forhold til 2014.
En grafik fra World Economic Forums rapport viser, at plastikproduktionen i 2050 vil være mangedoblet i forhold til 2014. Foto: World Economic Forum / World Economic Forum

Globalt problem

Plastik i verdenshavene og havforurening generelt er et stort globalt problem.

Det mener den danske miljøbiolog og stifter af foreningen Plastic Change, Henrik Beha Pedersen.

- Der ender årligt omkring ti millioner ton plastik i havet. Det svarer til, at der bliver smidt en lastbil i havet hvert minut, har han tidligere fortalt til TV 2.

Omkring 60 procent af det plastik, der bliver udledt, kommer fra Kina, Indonesien, Filippinerne, Thailand og Vietnam, oplyser Plastic Change, og ifølge tal fra World Economic Forum vil produktionen af plastik stige fra 311 millioner ton i dag til 1,1 milliarder ton i 2050.

Udsigten til så store mængder plastik i verden bør ifølge Henrik Beha Pedersen få samfundet til at kigge på fremadrettede og langsigtede løsninger.

- Det er nærmest en suppe af små stykker plastik, der ligger i vandet, så det er ekstremt svært at begynde at trawle op uden at ødelægge marinlivet. Så når vi først har tabt det til havet, udgør det et problem for good. Derfor skal vi virkelig fokusere på produktionen og placere et ansvar hos industrien, siger Henrik Beha Pedersen.

Grafik fra World Economic Forums rapport, der viser verdens plastikproduktion fra 1950 til 2014.
Grafik fra World Economic Forums rapport, der viser verdens plastikproduktion fra 1950 til 2014. Foto: World Economic Forum / World Economic Forum

- Vi skal i gang med at gøre noget i dag – vi kan ikke vente til i morgen. Vi taber hver dag så mange hundrede ton plastik til havet, som udgør et problem flere hundrede år ud i fremtiden, siger han til TV 2.

Det kan du selv gøre for at mindske dit plastikforbrug

Dit indkøb

Foto: Kaare Smith / Scanpix Danmark
Når køleskabet skal fyldes op, så medbring muleposen eller genbrug den plastikpose, du købte, sidst du var nede at handle. Ofte holder de til mange ture. 
Når du nu er i supermarkedet, så vælg for eksempel den mælk, der ikke har plastikskruelåg, de vatpinde, hvor pinden er lavet af træ, og de løse bananer fremfor dem i plastikemballage.
 

Din karklud

Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark
Når du skal tørre bordet af efter aftensmaden, så brug en bomuldsklud eller en plastfri klud.
De billige, pastelfarvede engangskarklude, som du sikkert kender, indeholder nemlig mikroplast. Når du vasker dem i vaskemaskinen, ryger plastikken direkte i kloakken og videre ud i havet. 

Din vandflaske

Foto: Maria Hedegaard / Scanpix Danmark
Når du skal bruge en dunk til træning, eller ungerne skal have vand til madpakken, så sørg for, at det er en drikkedunk af enten glas eller plastik, som du kan vaske og bruge igen og igen. 
Mange griber måske en brugt halvlitersflaske i farten, men selvom der er pant på plastikflasker, så er en genbrugelig drikkedunk stadig bedre for miljøet. 

Din sæbe, tandpasta, creme og kosmetik

Foto: Claus Bech / Claus Bech / Scanpix
Når din tandpasta har en frisk farve, eller din bodyscrub får huden til at føles blød, så skyldes det ofte mikroplast. Når du spytter ud i vasken eller skyller scrubben af i badet, ender plastikken i kloakken og føres ud i havet. 
Du kan finde ud af, om der er mikroplastik i de produkter, du køber og bruger, ved at kigge på ingredienslisten. Betegnelserne polyethylen og polypropylen indikerer, at der er plastik i produktet.
Du kan eventuelt hente appen 'Beat The Microbead' som hjælp. Den findes på dansk, og her kan du scanne dine produkter og se, om de indeholder mikroplastik, og om producenten er på vej til at udfase det af produktet.

Din kaffe og te

Foto: Shutterstuck
Trækker du mange kopper kaffe eller te i automaten på arbejdet, så sørg for at købe en kop, du genbruger, så du undgår at bruge engangskopper af plastik.
Køber du dine varme drikke på farten, for eksempel på tanken eller stationen, så anskaf dig en to-go-kop, der kan vaskes og genbruges igen og igen. 

Din drink

Foto: Shutterstock / Shutterstock
Når du er ude og gøre byen usikker, så bed bartenderen om at springe sugerøret i din drink over. Det er ofte unødigt plastikaffald.  

Din madindpakning

Foto: Gitte Kjærbøl / Scanpix Danmark
Du har sikkert en eller flere ruller plastikposer, husholdningsfilm og lignende i dit køkken, men spring dem over, når du pakker madpakke eller skal gemme resterne fra aftensmaden.
Vil du hjælpe miljøet, kan du i stedet pakke maden i en madkasse, plastikbøtter eller eksempelvis syltetøjsglas. 

Dit tøj

Foto: Sisse Stroyer / Scanpix Denmark
Når du går på shopping, så gå så vidt muligt efter nyt tøj i bomuld eller andre naturlige materialer.
Problemet med syntetisk tøj er lidt det samme som med engangskarklude.
Stoffer som for eksempel polyester og elastan indeholder mikroplast, og når du vasker det i vaskemaskinen, skylles plastikken ud af tøjet, ned i kloakken og videre ud i havet.

Dit affald

Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark
Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan husholdningsaffaldet sorteres. Men har du mulighed for det, så sorter dit plastikaffald fra, så det kan genanvendes.
Sortering eller ej kan du give plastiktingene en ekstra tanke, inden du smider dem i skraldespanden. Måske kan engangposen anvendes en gang mere, eller du kan måske prøve at reparere plastikdimsen til blenderen, inden du smider den i skraldespanden og køber en ny.

Din gåtur

. Foto: Marie Hald / Scanpix
Når du er ude at nyde naturen, så gør dit for, at andre også kan gøre det samme. 
Støder du på en plastikpose, der er ramt ved siden af skraldespanden, så saml den op. Også selvom du ikke selv har smidt den. 
Når plastik først ender i naturen, så kan det ligge der rigtig længe. Det tager for eksempel naturen op til 500 år at nedbryde en plastikpose.