BLOG: Kunne Brexit vÊre undgÄet?

16x9
Brexit-modstandere demonstrerer i London. Brexit kunne vÊre undgÄet, hvis EU for tre Är siden havde ageret anderledes, vurderer Svenning Dalgaard Foto: Henry Nicholls / Ritzau Scanpix

BLOG: 12. april venter Brexit-guillotinen, der vil hakke Storbritannien af EU. Men EU kunne have spillet sine kort smartere og undgÄet det.

I lyset af de seneste ugers Brexit-dramatik fristes man til at tĂŠnke tilbage til startskuddet pĂ„ hele skilsmissen. Til et afgĂžrende EU-topmĂžde 20. februar 2016. 

Tidligere premierminister Cameron gik fra topmĂždet med sĂ„ dĂ„rlig en aftale for at blive i EU, at de britiske korrespondenter sad og smĂ„grinede, allerede da han efter topmĂždet prĂŠsenterede sit resultat. 

Han tabte derefter folkeafstemningen i juni 2016.

Men var det virkelig nÞdvendigt at sende ham hjem med en, set med britiske Þjne, ringe aftale?

Og hvor var vennerne? - dem, der dybest set var enige i hans krav om at ĂŠndre tingene i EU.

De venner, der samtidig forsĂžgte at kopiere de beskedne indrĂžmmelser, David Cameron havde fĂ„et – som statsminister Lars LĂžkke Rasmussen gjorde det. Hvor var de i nĂždens stund, da Cameron pĂ„ topmĂždet i 2016 forsĂžgte at fĂ„ flere indrĂžmmelser?

Situationen havde mÄske set markant anderledes ud i dag, hvis David Cameron tilbage i 2016 havde fÄet en solid aftale med hjem fra EU.
Situationen havde mÄske set markant anderledes ud i dag, hvis David Cameron tilbage i 2016 havde fÄet en solid aftale med hjem fra EU. Foto: Yves Herman / Ritzau Scanpix

Og hvor er de sÄ i dag, hvor et fÞrende britisk blad som Financial Times efter det seneste topmÞde skriver, at guillotinen venter den 12. april? For dette er den nye dato, hvor briterne enten ryger ud af EU eller har fÄet en ny aftale.

ØsteuropÊere er et falskt argument

Dem, der vendte ryggen til David Cameron ved topmĂždet for tre Ă„r siden, henviser normalt til de ĂžsteuropĂŠiske lande i EU. Retten til at sĂžge arbejde i et andet EU land er en af de fire sĂ„kaldte ”friheder” og er sĂŠrlig vigtig for Ăžst-landene.

Der anslÄs i dag at vÊre 900.000 polakker og godt 400.000 rumÊnere i Storbritannien. Og hvor ville de vÊre uden fri adgang til at arbejde derovre, spÞrger man. Det vil de jo snart finde ud af, og polakker i titusindvis er pÄ vej hjemad pÄ grund af Brexit.

Hvis parlamentet stemmer nej til Mays Brexit-aftale igen, spekulerer mange britiske medier i, om Theresa Mays bagland sÄ vil tvinge hende til at gÄ af - og det er der noget, der tyder pÄ, fortÊller Svenning Dalgaard.

Men argumentet er falskt, mener en fĂžrende rĂ„dgiver for den tyske Ăžkonomiminister. Han hedder Hans-Werner Sinn og er Ăžkonomiprofessor ved MĂŒnchen universitet.

Sinn skrev for nyligt i Project Syndicate, at EU i dag bliver nÞdt til at gÄ den vej, som Cameron bad om i 2016. Ikke for at hjÊlpe briterne. Det er for sent. Men for at fÄ en afbalanceret ordning for udenlandsk arbejdskraft, som er til at leve med bÄde for de lande, hvor de sÞger arbejde, og for deres hjemland.

LÞkke Þnsker ogsÄ ordning

Det er tanker, som ogsÄ findes i Danmark, hvor statsminister Lars LÞkke Rasmussen fortsat Þnsker at fÄ en index-ordning for bÞrnepenge til udlandsarbejdere, sÄ de fÄr fÊrre bÞrnepenge end den normale danske sats. Den ordning fik Danmark igennem i forbindelse med aftalen med David Cameron. Men den bortfaldt, da Cameron ikke fik sin egen aftale godkendt hjemme i London.

I Tyskland beskÊftiger man rundt regnet 7,5 million EU-arbejdere, og derfor har landet helt andre sociale udgifter til udlandsarbejdere, end vi har i Danmark.

Hans-Werner Sinn foreslÄr, at man vurderer, om sociale udgifter og velfÊrdsudgifter er sÊrligt knyttet til arbejdsmarkedet eller primÊrt afhÊnger af familiens situation. De fÞrste skal betales af det land, hvor man arbejder. De sidste skal betales af ens hjemland.

SÄ det land, hvor man arbejder, skal stÄ for udgifter som dagpenge til arbejdslÞse, sygelÞn eller kompensation ved sygdom og for arbejdsmarkedsrelaterede pensioner.

Derimod skal pengene komme fra ens hjemland, nÄr det gÊlder netop bÞrnepenge eller sociale udgifter til indvandrere, der er syge, nÄr de ankommer til landet. Det samme gÊlder pension og andre ydelser til Êldre; typisk forÊldre til udlandsarbejderne.

AltsÄ en meget mere kontant tilgang til opdeling af sociale udgifter end det beskedne danske forslag om at indekse bÞrnepenge.

Burde have stĂžttet op

Kunne sÄdan en ordning have hjulpet den davÊrende britiske premierminister til at vinde folkeafstemningen i Storbritannien i 2016?

Det ved naturligvis ingen. Men nÄr bÄde Tyskland og Danmark i dag gÞr sig den slags tanker, sÄ havde det vÊret rettidig omhu, hvis de havde kastet sig ind i kampen pÄ David Camerons side ved topmÞdet i februar 2016. 

SÄ havde vi mÄske vÊret uden det Brexit, som nu i tre Är har lammet Storbritannien, og som truer med at trÊkke tÊppet vÊk under velstand og velfÊrd i resten af Vesteuropa i de kommende Är.

PengestrĂžm skal stoppes

Under alle omstĂŠndigheder er det rimeligt at forestille sig, at Danmark i de kommende Ă„r kan finde en vĂŠrdifuld allieret i Berlin, hvis regeringen vil gĂžre noget ved bĂžrnepenge og pensioner til udlandsarbejdere.

Det er emner, der naturligt vil komme op allerede i Är, nÄr vi i EU skal forhandle det nÊste 7-Ärs budget, der gÊlder fra 2021.

Det er ogsĂ„ det tidspunkt, hvor briterne overgangsordning udlĂžber – hvis altsĂ„ Brexit bliver til noget.

I forhandlingerne vil flere lande i Vesteuropa forsÞge at bremse pengestrÞmmen fra EU-kassen til ÞsteuropÊerne. Derfor vil Hans-Werner Sinns forslag til den tyske Þkonomiminister komme belejligt for sÄvel Danmark som andre nordlige lande, der har fÄet nok af at finansiere Þstlande som Polen og Ungarn, hvis meget betydelige Þkonomiske vÊkst fÞrst og fremmest kommer fra skatteyderne og forbrugerne i Vesteuropa.