Terrorsigtet hævder kontakt med Breivik - ekspert advarede om risiko for nye angreb
En 28-årig mand, der er fængslet for at stå bag terrorangreb i New Zealand, hævder at have haft kontakt med Anders Breivik.
I et 74 sider langt manifest til regeringen i New Zealand hævder den 28-årige mand, der er sigtet for at stå bag terrorangrebet på to moskeer i Christchurch i New Zealand, at have haft kortvarig kontakt med norske Anders Behring Breivik, som ifølge den 28-årige også gav angrebet sin 'velsignelse'.
Anders Behring Breivik stod bag angrebene i Oslo og på den norske ø Utøya 22. juli 2011, hvor 77 mennesker mistede livet. Han afsoner en dom på mindst 21 års forvaring i Skien, et topsikret fængsel sydvest for den norske hovedstad.
Myndighederne i New Zealand har endnu ikke oplyst, om kontakten mellem de to mænd kan bekræftes. Men eksperter og norske myndigheder har flere gange advaret om, at Breiviks kontakt med omverdenen under afsoningen kunne føre til nye voldelige handlinger.
Advarslen blev blandt andet gentaget i marts 2017, hvor den norske appelret afviste Breiviks krav om, at hans forhold under afsoningen var i strid med menneskerettighederne. En afgørelse, Menneskerettighedsdomstolen i 2018 støttede op om, da domstolen i Strassbourg afviste at behandle Breiviks klagesag.
For nok er Breivik underlagt restriktioner i fængslet - men overvågningen er nødvendig, da Breivik fortsat vurderes som farlig.
Advarede om Breivik som inspirationskilde
Afgørelsen fra retten citerer blandt andet en risikovurdering fra den norske retspsykiater Randi Rosenquist.
- I Breiviks tilfælde må man antage, at han kommunikerer med andre, som har samme ideologi som ham, og som også vurderer voldshandlinger som legitime for at opnå politiske mål. Så vil selv subtile antydninger fra Breivik kunne inspirere til voldshandlinger, skrev hun i risikovurderingen i januar 2013.
På den baggrund konkluderede appelretten:
- Breivik kan efter rettens opfattelse fortsat inspirere personer i sådanne højreekstreme miljøer til voldshandlinger. Hans ønsker om at bygge netværk med meningsfæller må vurderes i lyset af dette.
Retten påpegede desuden, at Breivik også kan inspirere andre til voldshandlinger.
- Breivik kan også være inspirationskilde for personer udenfor sådanne netværk, som ønsker opmærksomhed ved at begå vold. Internationalt er der eksempler på alvorlige voldshandlinger, som må antages at være inspireret af Breiviks forbrydelser, hedder det i rettens afgørelse.
Underlagt brevkontrol
Anders Behring Breiviks kommunikation med omverdenen i form af breve er underlagt kontrol - det var blandt andet derfor, Brevik hævdede, at hans menneskerettigheder blev krænket.
Et af Breiviks krav i retssagen mod den norske stat var, at han ville have lov til at kommunikere fuldstændig frit med en række udvalgte modtagere. Han klagede over, at han på grund af den strenge censur ikke havde mulighed for at etablere sociale relationer - men det var et krav, retten klart afviste med henvisning til, at Breivik også fra fængslet vil kunne udbrede sin voldelige ideologi.
Få timer inden angrebet på Utøya i juni 2011 sendte Breivik et manifest på over 1500 sider til en række højreekstremister i en lang række lande.
En af grundene til, at Breiviks breve bliver gennemlæst, kan netop findes i dette manifest. Her skriver Breivik selv, at vold og terrorisme er nødvendige politiske virkemidler, og at fængslet er et af de bedste steder til at hverve nye tilhængere.
Breivik har sendt knap 1400 breve
Af udskriften fra appelretten fremgår også, hvor mange breve Breivik har sendt og modtaget under sin afsoning. Han blev dømt i august 2012.
I perioden fra august 2012 til 26. september 2013, sendte han 78 breve, som ikke blev censureret. 56 blev delvist censureret, mens fængselsmyndighederne nægtede at sende 48 af de breve, Breivik ville sende. Han modtog i perioden 619 breve, ét brev blev delvist censureret, inden Brevik fik det, mens fængselsmyndighederne nægtede at udlevere 14 breve til ham.
Siden september 2013 og frem til retsmødet i marts 2017, hvor Breivik har afsonet i det topsikrede fængsel i Skien, har Breivik ønsket at sende i alt 1313 breve. Af disse er 875 blevet sendt, mens myndighederne har nægtet at sende 438.
I den periode har Breivik modtaget 923 breve, han har fået udleveret 820 af dem, mens myndighederne har nægtet at give ham 103 breve.
Ingen adgang til nettet
Ifølge opgørelsen fra de norske fængsler har brevvekslingen næsten udelukkende været med personer, Breivik først kom i kontakt med efter 22. juli 2011, mens ganske få breve har været til eller fra familie og venner, han havde fra tidligere.
Dette er i appelrettens afgørelse fra 2017 væsentligt, idet Breivik har et ønske om at kommunikere med meningsfæller i etablerede netværk og efter rettens opfattelse fortsat kan inspirere personer i højreekstreme miljøer til voldshandlinger.
Anders Breivik har ikke adgang til computere med netforbindelse, men han kan følge med i nyhederne gennem en avis, han får leveret hver morgen.
Under den første retssag omkring hans menneskerettigheder i 2016 kom det frem, at han foretrak Aftenposten.
Desuden kan han se tv og film, spille Playstation og senere Xbox. Han har tidligere afvist at arbejde i fængslet, da han mente, det var under hans værdighed.