Udland

Her er tyskernes vildsvinehegn: To stykker ståltråd på 51 kilometer

Det tyske vildsvinehegn kan flyttes, hvis det er nødvendigt.

Også tyskerne er bekymrede for den afrikanske svinepest, som hærger flere steder i Europa, men de satser på en billigere løsning end i Danmark.

Vi mødte dem på en mark uden for Güstrow syd for Rostock. En snes grønklædte mænd og et par enkelte grønklædte kvinder, som var i færd med at få instruktioner i, hvordan man sætter et elektrisk hegn op.

Vi har valgt en praktisk løsning

Christian Lange, skovfoged

De grønklædte var alle skovfogeder fra delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Umiddelbart ligner det et helt almindeligt hegn af den type, man kan gå og købe i den lokale maskin- og landbrugshandel, og det er det faktisk også.

De 51 kilometer hegnstråd og -pæle, som delstaten har indkøbt, er tyskernes svar på det 70 kilometer lange vildsvinehegn, som lige nu er ved at blive sat langs med den dansk-tyske grænse.

Det meget omdiskuterede danske hegn til 30 millioner kroner er halvanden meter højt, det er er gravet en halv meter ned i jorden og er på mange måder en meget dyrere løsning end den tyske.

Det hegn, skovfogederne fik instruktioner i at sætte op på marken ved Güstrow, består af tre tråde, der holdes oppe af almindelige hegnpæle.

Trådene forbindes med strømanlæg, der sørger for, at der er mindst 4000 volt i ledningerne. Strømmen er uskadelig for mennesker, men holder de fleste dyr på lang afstand. Deriblandt vildsvin.

Det danske vildsvinehegn opsættes.

- Vi har valgt en praktisk løsning i stedet for en spektakulær løsning, lød kommentaren fra en af grønklædte tyskere, som alle er meget forsigtige med at kommentere den danske løsning, som de alle kender fra intens omtale i tyske medier.

Når smitten kommer

Pesten er for længst kommet til Europa, den frygtede afrikanske svinepest, som er uskadelig for mennesker, men dødelig for vildsvin og grise. Det er frygten for, at inficerede vildsvin skal føre smitten over i svinebesætningerne og dermed forårsage milliardtab, der ligger bag både det tyske og det danske vildsvinehegn.

En vildsvinebestand kan formere sig meget hurtigt

Felix Adolphi, skovridder

Mens det danske hegn er beregnet på at holde vildsvinene ude, så er det mobile tyske hegn beregnet på at holde de smittede dyr inde. Formålet er nemlig at begrænse og inddæmme skaderne, hvis altså først skaden er sket, og smitten kommet til landet.

- Det er tanken at inddæmme vildsvinene, så de ikke kan komme ud inde fra det inficerede område, men blive derinde og dø, forklarede skovfoged Christian Lange. Ti mand skal bruge en uges tid på at sætte hegnet op og kan således indhegne et område på 31 kvadratkilometer. Tyskerne har skelet til erfaringerne fra et udbrud af den afrikanske svinepest i Tjekkiet. Her blev sådan et mobilt elektrisk hegn nemlig afprøvet med succes.

En vildsvineunge foran et strømførende hegn.

- I kunne jo også sætte sådan et hegn op langs med grænsen? lød mit spørgsmål til Christian Lange.

- Hvilken grænse? kommer det fra den grønklædte. Grænsen til Belgien, grænsen til Polen, grænsen til Tjekkiet, overalt i nabolandene finder vi jo smitten. Det giver måske mening i et land uden ret mange vildsvin som i Danmark med et hegn langs grænsen. Men ikke her i Tyskland, lød det fra skovfogeden, der som sine kolleger helst ikke vil pege fingre ad det, der foregår oppe ved den dansk-tyske grænse.

Svinene skal dø

Egentlig er det lidt af et mirakel. At Tyskland indtil videre har undgået smitten, og det selv om smitten altså findes i nabolandene.

Men det er kun et spørgsmål om tid, inden svinepesten også har bredt sig til Tyskland, lyder vurderingen fra eksperterne på øen Usedom i det nordøstligste hjørne af Tyskland ud mod Østersøkysten. Her kan vildsvinene frit løbe over grænsen fra Tyskland til Polen og den modsatte vej. Som de fleste andre steder i Tyskland har man her intensiveret vildsvinejagten netop for at komme spredningen af den afrikanske svinepest i forkøbet.

Tyske vildsvin.

-  En vildsvinebestand kan formere sig meget hurtigt. Hvis vi ikke jager dyrene, så kan 100 svin blive til 3-400, så det må vi forebygge, forklarer skovridder Felix Adolphi. Problemet er, at vildsvinene i vores moderne samfund ikke har nogen naturlige fjender, og at vores moderne samfund med store majsmarker har skabt ideelle vilkår for vildsvinene, som nemt kan finde foder og steder at gemme sig:

For ”når sygdommen kommer, og jeg håber, der går lang tid endnu” - som skovridderen forklarer - så bliver udbruddet ikke så heftigt, og faren for, at smitten skal ramme svinebesætninger, minimeres.

Derfor den intense jagt på vildsvinene i Tyskland. Hele 836.865 vildsvin nedlagde tyske jægere i jagtsæsonen 2017-18.

Den farligste smittekilde

Vildsvinene er på mange måder blevet et symbol på den afrikanske svinepest, fordi de fungerer som et reservoir for smitten og altså kan være med til at sprede sygdommen. Men den farligste smittekilde er og bliver et tobenet væsen, nemlig mennesket, lyder det fra fagkundskaben på den tyske Østersø-kyst.

Virussen kan overleve i månedsvis, også i behandlede og ubehandlede fødevarer, og en lastbilchauffør fra smittebefængte områder i Østeuropa kan nemt bringe smitten langt væk, hvis sandwichen hjemmefra bliver smidt ud af vinduet eller havner i en ikke-sikret skraldespand på en rasteplads i en helt anden del af Europa. Eller som skovridder Adolphi konkluderer:

- Et menneske kan sætte sig ind i en bil og i løbet af døgn tilbagelægge 1000 kilometer. Hvis vildsvinene derimod skal sprede smitten, så kræver det kontakt fra dyr til dyr, så det foregår i et helt andet tempo.

Der er frygt for, at svinepesten skal sprede sig fra vildsvin til tamsvin.

Af samme grund mener skovridderen heller ikke, at et grænsehegn på grænsen mellem Tyskland og Polen, hvor smitten allerede findes i de nordøstligste egne, vil gavne meget. Hegnet vil kunne stoppe vildsvinene, men ikke mennesker i at bringe smitten videre!

Panik i Belgien

Netop den farligste smittekilde, mennesket, kan have været en afgørende faktor bag det overraskende udbrud for et halvt år siden af den afrikanske svinepest blandt vildsvinene i det sydøstligste hjørne af Belgien mellem Frankrig og Luxemborg.

Her er der foreløbig fundet 619 tilfælde blandt vildsvin i det berørte område. De belgiske myndigheder tog en drastisk beslutning og beordrede alle svinebesætninger ved foden af Ardennerbjergene aflivet, og det selv om ingen af dyrene var smittet med den afrikanske svinepest. Først og fremmest var det for at undgå, at svinebesætningerne blev smittet, men det var også for at berolige omverdenen, landets øvrige landmænd og ikke mindst svinemarkedet. Nogle svin skulle dø, for at andre kunne leve!

Sygdommen dukkede pludselig op i Belgien, hvor den nu bekæmpes.

Den dag i dag bliver der hver dag skudt og fundet afdøde vildsvin, som er inficeret af sygdommen, så pesten raser endnu. Tilbage står spørgsmålet, hvordan svinepesten pludselig kunne hoppe 1000 kilometer fra Østeuropa til Vesteuropa?

To mænd er foreløbig blev anholdt og afhørt i sagen, men ellers er der ikke er sluppet meget ud. Blandt de lokale er der ubekræftede forlydender om, at der – i strid med alle regler – har eksisteret en import af vildsvin fra Polen og dermed fra et land, hvor svinepesten længe har hærget.

Døde vildsvin i Tyskland.

Til TV 2 siger landbrugsminister Rene Collin fra Region Wallonien, hvor sygdommen har ramt, at han ikke vil udelukke nogen hypoteser.

- Vi har et retsmaskineri, der arbejder og prøver at finde frem til årsagen. Hvis vi får sandheden frem, så er det vigtigt for ofrene og også for de øvrige lande, som måske kan lære noget af vore erfaringer.

Foreløbig har sygdommen ikke ramt landets svineavlere, og har, så vidt vides, heller ikke spredt sig til Frankrig eller Luxemborg, hvor de belgiske myndigheder i øvrigt har ladet et hegn opføre langs en del af grænsen, så på det punkt står Danmark altså ikke alene!

Grænsehegn eller ej. Pesten er kommet til Europa, svinepesten, og den frygtede sygdom findes nu ikke bare i Østeuropa og i de baltiske lande, men i selve hjertet af kontinentet.