No deal eller udsættelse? Nu skal britisk parlament stemme om scenarierne for Brexit

Allerede mandag sagde EU-formanden, Donald Tusk, at en udskydelse af tidsfristen ville være ”en rationel løsning”.

- Jo mindre tid der er til 29. marts, jo større er sandsynligheden for en udskydelse af Brexit, sagde Donald Tusk.

En udskyldelse af tidsfristen kræver, at briterne officielt beder om det, og at alle de andre 27 EU-lande siger ja. 

Flere lande har allerede sagt, at de ikke vil stille sig i vejen for en udskyldelse.

Og mandag sagde den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), for første gang, at han ikke vil stille sig i vejen for en udskydelse af briternes exit.

- Jeg tror da, at alle vil være fleksible her. Det bedste var jo at få det her overstået på en ordentlig måde. Men det næstbedste er selvfølgelig, fremfor at få en katastrofe, at få en udsættelse, sagde Lars Løkke Rasmussen (V).

Det ville dog stadig være langt bedre at få Brexit klaret til tiden, understregede statsministeren:

- Der er en stor risiko for, at man ikke får lavet sine lektier, hvis man begynder at definere en ny deadline for sig selv, sagde han.

En udskydelse vil give den britiske regering mere tid til at overveje sine muligheder. 

Premierministerens aftale om Storbritanniens udtræden af EU blev officielt godkendt 25. november 2018, men siden har den mødt enorm modstand i det britiske parlament, hvor den blev forkastet af et historisk stort flertal af parlamentarikerne i januar.

Efter langstrakt debat stod det 29. januar klart, at premierministeren skulle tilbage til EU for at forsøge at genforhandle aftalen om den såkaldte bagstopper ved grænsen til Nordirland.

Men selv hvis Theresa May skulle sikre sig flertal for sin Brexit-aftale i det britiske Underhus, skal der afholdes en ny folkeafstemning, mener det største oppositionsparti, Labour.

- Hvis premierministerens aftale stemmes igennem, så skal aftalen også igennem en folkeafstemning, siger Labours talsmand for Brexit, Keir Starmer, til BBC Radio.

Partiet mener, at det britiske folk skal have muligheden for at stemme på enten en "troværdig" Brexit-aftale eller på helt at aflyse Brexit og forblive en del af EU.

Hvis parlamentet stemmer for premierministerens reviderede aftale, træder Storbritannien ud af EU 29. marts.

Mandag sagde oppositionsleder Jeremy Corbyn, at Labour, Storbritanniens største oppositionsparti, vil støtte en ny folkeafstemning om Brexit.

Der har siden været forskellige meldinger om, hvad den afstemning skulle indeholde, men Labours talsmand for Brexit, Keir Starmer, udtaler, at det britiske folk skal have mulighed for at stemme på enten en "troværdig" Brexit-aftale eller på helt at aflyse Brexit og forblive en del af EU.

Theresa May har gentagne gange afvist at afholde en ny folkeafstemning.

Hun har betonet, at parlamentet er forpligtet til at ære det mandat, det britiske folk gav dem ved Brexit-afstemningen i 2016, og at det ville være en stor fejl at afholde en ny folkeafstemning.

Så sent som tirsdag sagde premierministeren, at ”selve demokratiets troværdighed er på spil”.

- Dette hus (Underhuset, red.) stemte for at udløse Artikel 50, og dette hus har et ansvar om at levere på resultatet.

En ny folkeafstemning kan have flere former. Enten kan den være af samme type som i 2016, altså ikke-bindende rent juridisk. Men flere parlamentsmedlemmer ønsker en juridisk bindende afstemning.

Uanset hvad er det umuligt at nå en folkeafstemning inden den 29. marts, så også her vil den britiske regering få brug for hjælp fra EU til at udskyde tidsfristen for Brexit.

Oppositionslederen i det britiske parlament, Jeremy Corbyn, har tidligere opfordret Theresa May til at udskrive et nyt parlamentsvalg for at få løst Brexit-konflikten. 

Corbyn udtalte, at det var ”den mest praktiske” og ”demokratiske” måde at komme ud af den gordiske knude, der har ramt det politiske forhandlingsklima i britisk politik.

Og Theresa May kan stadig beslutte sig for, at et nyvalg er den bedste vej ud af det politiske dødvande, og at det er hendes mulighed for at få styrket sit parlamentariske mandat. 

Men et nyvalg vil kræve flere ting.

Først og fremmest skal to tredjedele af parlamentarikerne stemme stemme for det, og selv hvis de gør det, vil et valg tidligst kunne finde sted 25 dage, efter at det er blevet udskrevet.

Derfor virker det meget usandsynligt, at et nyvalg kan afholdes inden den 29. marts, og derfor vil Storbritannien formentlig skulle bede EU om at udskyde Brexit-deadlinen.

Hvis det ikke lykkes Theresa May og den britiske regering at nå til enighed med deres europæiske kollegaer om en plan, vil udgangspunktet – i hvert fald som det ser ud lige nu – være, at Storbritannien forlader EU den 29. marts uden en aftale.

Dermed vil Storbritannien ikke længere være en del af det indre marked, og så kommer der pludselig krav til told, afgifter og dokumentation på alle varer, der passerer den britiske grænse.

Lufttrafikken risikerer at blive lammet, og en bred vifte af fælles aktiviteter mellem EU og Storbritannien vil ophøre.

Både økonomiske eksperter og parlamentarikere har peget på, at et såkaldt no deal-scenarie vil være en katastrofe for Storbritannien, og tidligere på måneden kom det frem, at Brexit allerede har haft store konsekvenser for britisk økonomi og firmaer.