Forskere fandt ting, der ikke burde være der, på bunden af verdens største blå hul

Belizes berømte blå hul ser imponerende ud fra luften. Efter en ny undervandsekspedition ved vi nu også, hvordan det ser ud på bunden.

Et internationalt forskerhold færdiggjorde for nylig en historisk ekspedition til bunden af verdens største blå hul.

Det undersøiske jordfaldshul i havet ud for Belizes kyst har en bredde på omkring 300 meter og en dybde på 124 meter og lever således op til sit navn, 'Det store blå hul'.

Det store blå hul ligger omkring 70 kilometer øst for Belizes kyst.
Det store blå hul ligger omkring 70 kilometer øst for Belizes kyst. Foto: Kevin Schafer / Ritzau Scanpix

Den berømte og nu afdøde havbiolog Jacques Cousteau gjorde hullet verdenskendt i 1971, da han udråbte det som et af verdens bedste steder at dykke, og siden har det været et populært mål for dykkere fra hele verden.

Alligevel er 'Det store blå hul' her næsten et halvt århundrede senere fortsat omgærdet af stor mystik, da store dele af hullets mørke dyb er forblevet uudforsket. Indtil nu.

Ved den nylige undervandsekspedition har forskerne som de første gennemført dyk med ubåd hele vejen til bunden af hullet.

Blandt ekspeditionsdeltagerne var den kendte milliardær Richard Branson, der står bag havbeskyttelses-initiativet Ocean Unite, Fabien Cousteau, der er barnebarn af den verdensberømte, franske havbiolog, samt forskere og opdagere fra Aquatica Submarines.

Ekspeditionsholdet med den lille, røde Stingray 500-ubåd i baggrunden.
Ekspeditionsholdet med den lille, røde Stingray 500-ubåd i baggrunden. Foto: Gaelin Rosenwaks / Aquatica Submarines

Over tre uger i november og december gennemførte holdet daglige dyk til alle afkroge af det enorme hul for at udforske og kortlægge, hvad der gemmer sig på bunden.

En opdagelsesrejse under vand

Det primære formål med ekspeditionen var at lave nye billeder fra dybet, og derudover har de benyttet sonarudstyr til at indsamle data til en detaljeret 3D-model af hullet.

- Det minder om, da opdagelsesrejsende sejlede verden rundt og optegnede kort, men ingen var sikre på, om kortene var rigtige, før nogen sendte en satellit op i rummet. På samme måde kan vi nu vise, hvordan det rent faktisk ser ud i hullet, siger Bryan Price, vicedirektør i Aquatica, til TV 2.

Forskerne tilbragte tre uger ved hullet og lavede i alt 22 dyk med ubåd.
Forskerne tilbragte tre uger ved hullet og lavede i alt 22 dyk med ubåd. Foto: Thomas Bodhi Wade / Aquatica Submarines

Registreringer med en større sonar-scanner blev gennemført på overfladen, omkring halvvejs nede i hullet og igen helt nede ved bunden på mere end 120 meters dybde. Herefter brugte de ubåden til at udfylde hullerne, hvor sonaren ikke kunne få en ordentlig læsning.

De mange data er her to måneder senere fortsat ved at blive bearbejdet, og det kan ikke udelukkes, at det bliver nødvendigt med flere dyk for at få et komplet billede.

En tidlig 3D-model af hullet på baggrund af sonardata set oppefra og fra siden. Når alle data er registreret, bliver modellen mere detaljeret.
En tidlig 3D-model af hullet på baggrund af sonardata set oppefra og fra siden. Når alle data er registreret, bliver modellen mere detaljeret. Foto: Aquatica Submarines

- Vi ved det ikke helt præcist, da vi ikke har udfyldt alle hullerne endnu, og det er først nu, vi kan se det. Men vi har formentlig indfanget 90-95 procent af hullet, vurderer Bryan Price.

Afslører tegn på Jordens udvikling

Egentlig var 'Det store blå hul' ved Belize for titusindvis af år siden en hule på landjorden.

Her ligger 'Det store blå hul'.
Her ligger 'Det store blå hul'. Foto: TV 2 Grafik

Men i takt med, at vandstanden i verdenshavene steg, blev hullet med tiden fyldt med vand, og i dag er det en del af Belize barriererev, som siden 1996 har været på Unescos verdensarvsliste.

Opfyldningen af hullet er sket i fire ryk, hvilket har ført til dannelsen af såkaldte "terrasser" i forskellige niveauer og grotter med stalaktitter, hvis mineralsammensætning kan give forskerne indsigt i Jordens udvikling i perioden.

Ubåden ses her tæt på nogle af de store stalaktitter i en grotte dybt nede i hullet.
Ubåden ses her tæt på nogle af de store stalaktitter i en grotte dybt nede i hullet. Foto: Thomas Bodhi Wade / Aquatica Submarines
Nærbillede af overfladen på en af stalaktitterne.
Nærbillede af overfladen på en af stalaktitterne. Foto: Aquatica Submarines

- Det er et interessant billede tilbage i tiden, for man kan se stalaktitterne, og de dannes kun, hvis de ligger over vand. Så de er formet for mange tusinde år siden, inden hullet blev fyldt. Det er virkelig et utroligt syn, siger Bryan Price.

Ifølge forskerne i Aquatica viser trinudviklingen i hullet, at vandstanden i havene ikke stiger gradvist, men at vandstanden kan stige dramatisk og op mod 30 meter på et enkelt århundrede for så at sætte sig i en periode på flere tusinde år, inden det stiger igen.

Spor på bunden kunne ikke identificeres

Nogle af stalaktitterne er fundet tæt på bunden, hvilket ifølge forskerne er første gang, at de er registreret så langt nede i hullet. Dykkere har tidligere dokumenteret drypstensklipperne i grotter højere oppe i hullet.

Fra omkring 90 meter nede i hullet bliver alt mørkt, og det sidste lys fra overfladen opsluges. Her kom sonarudstyret for alvor til sin ret og hjalp ekspeditionen med at kortlægge detaljer.

Længst nede i hullet er vandet helt iltfrit og har store koncentrationer af svovlbrinte. Hernede er der intet liv.

Længst nede i hullet er der kulsort, og alt lys og ilt holdes ude.
Længst nede i hullet er der kulsort, og alt lys og ilt holdes ude. Foto: Gary Hancock / Aquatica Submarines

Men forskerne fandt spor på bunden, som det endnu ikke er lykkedes at identificere. Ifølge Bryan Price "var det som at tage til månen og finde fodspor, der ikke burde være der". 

- Vi overvejede, om det kunne være fra et dyr, som havde trukket sig hen over bunden, mens det forsøgte at finde ud, eller om det kunnet være noget, der var faldet ned fra overfladen og havde rullet rundt. Men det gav bare ikke mening. Der var intet, der passede på det, forklarer han til TV 2.

Forskerne stødte også på beviser på menneskelig aktivitet på bunden af hullet. Blandt andet fandt de tabte svømmefødder og plastflasker, selvom mængden af affald var begrænset.

Ubåden har fotograferet stalaktitterne og de undersøiske klipper helt tæt på.
Ubåden har fotograferet stalaktitterne og de undersøiske klipper helt tæt på. Foto: Thomas Bodhi Wade / Aquatica Submarines

De fandt også et tabt GoPro-kamera, som det lykkedes dem at bjærge og gendanne billederne fra, som de nu arbejder på at få leveret tilbage til ejeren. 

Nye undervandsprojekter forude

Foruden at fotografere med kamera og sonar indsamlede ekspeditionen eksempelvis også miljødata og temperaturmålinger.

Næste skridt for ekspeditionen er at få sammensat de resterende data, så de kan dele deres opdagelser med forskere fra resten af verden og myndighederne i Belize.

- Vores opdagelser giver dem mulighed for at forstå og følge med i, hvad der sker i hullet. Hvordan mennesker og turisme påvirker det, så turistaktiviteten fortsat bliver ført på en forsvarlig måde, forklarer Bryan Price.

Ekspeditionens skib ses her med Det store blå hul i baggrunden.
Ekspeditionens skib ses her med Det store blå hul i baggrunden. Foto: Thomas Bodhi Wade / Aquatica Submarines

Aquatica har allerede nye projekter i sigte ved De Britiske Jomfruøer i Caribien og ved Chuuk Lagoon i Stillehavet, hvor de håber at kunne bygge videre på deres viden.

- Vi skal ikke bare gentage det samme. Vi skal udnytte teknologien til at stille de rigtige spørgsmål for hvert sted og få svar. På den måde skal vi blive ved med at flytte grænser, for hvis ikke vi bliver ved med at udforske, gør vi ikke vores arbejde ordentligt, siger Bryan Price.

Selvom 'Det store blå hul' er verdens største, er det ikke det dybeste. Det ligger i Det Sydkinesiske Hav og hedder 'Dragens Hul':