Udland

Vores mad kommer fra ni plantearter - og det er et enormt problem, siger FN

En ny rapport fra FN advarer om, at vi risikerer hungersnød, fordi de fugle, bier og mikroorganismer, der holder liv i vores afgrøder, er ved at dø.

Hvad skal du have at spise til aftensmad?

Uanset hvor i verden du bor, er der gode chancer for, at dit måltid indeholder enten ris, kartofler, majs, hvede, soya, rørsukker, roesukker, palmeolie eller kassava.

Fundamentet for vores fødevarer bliver undermineret

Graziano da Silva, chef for FN's Fødevare og Landbrugsorganisation

To tredjedele af jordklodens afgrøder kommer nemlig fra disse ni planter, selv om der er 6.000 andre plantearter at vælge imellem.

Og det kan betyde, at der måske slet ikke er noget at spise til aftensmad for mange af os i fremtiden.

Ifølge en ny rapport fra FN har mennesket nemlig forsømt at beskytte de fleste af klodens dyre- og plantearter i så høj grad, at vi risikerer at løbe tør for mad.

Det er FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO, der har indsamlet data fra 91 lande, 27 internationale organisationer og 175 videnskabsfolk for at finde ud af, hvordan dyr og planter har det.

Hasardspil med vores mad

Rapporten, der er 576 sider lang, er fyldt med advarsler om, at mennesket er ved at ødelægge den jord, vi skal leve af.

- Fundamentet for vores fødevaresystemer bliver undermineret, skriver Graziano da Silva, der er chef for FAO, i en introduktion til rapporten.

Ifølge rapporten bliver der mindre mangfoldighed blandt klodens dyre- og plantearter.

Det vil sige, at der er rigtig mange eksemplarer af nogle få arter, mens mange af de andre arter er i tilbagegang eller ved at uddø.

Selv om der lige nu er masser af de planter, vi og vores husdyr skal spise, kan det hurtigt ændre sig.

De ni plantearter, som en stor del af klodens mennesker lever af, er nemlig sårbare over for sygdomme og skadedyr, fordi de er så mangfoldige.

Rapportens forfattere advarer om, at vi kan komme til at skabe en situation som i 1845, da kartoffelplanterne i en stor del af Europa døde af sygdom.

Dengang mistede én million mennesker livet i Irland, fordi kartofler stort set var den eneste afgrøde, der blev dyrket i landet, og det tog 30 år, før nogen fandt ud af, hvordan man beskyttede kartoffelplanterne.

Men der er også et andet problem.

Planterne kan nemlig ikke eksistere uden andre dyr og plantearter.

Og de andre arter dør lige nu i stort tal, advarer rapportens forfattere.

I rå tal ser det værst ud i planteverdenen, hvor 63 procent af alle plantearter er i tilbagegang. 

Et invaliderende tab

Men rapportens forfattere advarer for eksempel også om, at bierne er ved at forsvinde, og at 17 procent af de fugle og flagermus, der også kan bestøve blomster, er i fare for at blive udryddet.

Og så beskriver de et "invaliderende" tab af mikroorganismer i jorden, samt tab af skove, græsområder og genetisk mangfoldighed inden for husdyr.

På verdensplan er der ifølge rapporten 7.745 forskellige arter af husdyr, men 26 procent af dem er i fare for at blive udryddet.

Oftest er det landbruget, der har skylden på grund af sprøjtegifte og rovdrift på ressourcerne, men klimaforandringer og forurening spiller også ind.

Udviklingen går mod ensartethed og væk fra mangfoldighed i naturen, selv om det bedste ville være, hvis det gik i den modsatte retning.

- Mangfoldighed blandt arterne kan forhindre spredningen af sygdomme og hjælpe med at reducere risikoen for ødelæggende tab, hedder det i rapporten.

Og til dem, der tænker, at de bare kan spise fisk til aftensmad, er der også dårligt nyt. Af alle verdens fiskebestande er en tredjedel lige nu udsat for overfiskeri, hedder det i rapporten.

Koralrevene har det også skidt, og en tredjedel af områderne med søgræs i havet er forsvundet de seneste 100 år.