Analyse: Kan Færøerne redde Theresa May?

Virksomhederne håber på det bedste fra Theresa Mays Bruxelles-uge og tigger om en hurtig Brexit-løsning

Den britiske premierminister Theresa May burde tage Færøernes lagmand med, når hun ankommer til Bruxelles i aften. For øerne i Nordatlanten står i forreste række for at hjælpe med at sikre velstanden for de 66 millioner briter, som næste måned vil forlade EU's fællesskab. På en måde ligesom da Færøerne under anden verdenskrig forsynede briterne med livsnødvendig mad.

Premierminister Theresa May skal i dag forhandle i Bruxelles.

Nu har hendes regering brug for at vise styrke og bevise, at der er nogen, der vil handle med Storbritannien efter skæringsdatoen den 29. marts, når briterne siger farvel. Men der er ikke mange til at støtte hende. Og her kommer Færøerne til hjælp.

Nok fylder øerne ikke meget økonomisk. De køber kun én procent af én procent af briternes eksport i dag, sølle 200 millioner kroner. Men de udgør i dag ét af kun seks lande, der er villige til at fortsætte med at handle med Storbritannien efter de samme EU-handelsregler, som gælder i dag. Dog tæller Færøerne ikke længere ligeså meget som under krigen, da kutterne sejlede i rutefart til Skotland for at hjælpe skotterne med at overleve.

Falske løfter

Situationen er elendig. Da Theresa May dannede regering, pralede hendes handelsminister Liam Fox med, at han ville have hele 40 vigtige handelsaftaler med verdens vigtigste lande parat allerede dagen efter, at Brexit var trådt i kraft. Så det ville blive helt uden problemer at forlade EU!

Sådan ser det ikke ud i dag. Ud over Færøerne er der kun lande i Øst- og Sydafrika plus Schweiz. Det imponerer ingen. Slet ikke det hårdt prøvede hjemlige erhvervsliv.

Derimod mangler alle dem, Storbritannien brændende har ønsket sig for at holde liv i eksporten efter Brexit.

Nej tak fra Japan

Mest markant mangler Japan - det land, der har leveret de fleste af Storbritanniens bilfabrikker, herunder Honda fabrikken, som netop nu lukker. Det land, der har modtaget stribevis af britiske ministerbesøg og gentagne henvendelser fra premierminister May selv, blandt andet under hendes besøg i 2017.

Men den japanske regering er kontant - og afvisende. Japanerne vil ikke give briterne de samme fordele, som Storbritannien i dag har som medlem af EU. Modsat påstod mange under Brexit-kampagnen, at briterne ville få meget bedre forhold end i dag. Men virkeligheden er den modsatte af de gyldne løfter forud for folkeafstemningen.

Japanske embedsmænd siger ifølge Financial Times, at ”man kan ikke copy-and-paste fra den eksisterende traktat ….toldsatser, regler og kvoter skal forhandles særskilt.” Med andre ord: Nu skal briterne betale mere for at bevare bare en del af de forhold, de nu forlader i EU.

Japans statsminister Shinzo Abe synes derimod, at briterne bør melde sig ind i handelsaftalen Trans Pacific Partnership, som blev skabt af USA's tidligere præsident Barack Obama. Den består af fjernøst-lande omkring Kina. Men igen: til ringere vilkår end i dag.

Men allerede nu ville det være for sent for Japan at få en eventuel aftale til at træde i kraft til Brexit-datoen, den 29. marts. For det tager tid at få en aftale igennem det japanske parlament, Diet. Så den sag er lige så fjern som den opgående sol i det japanske flag.

Svigtede forhåbninger

Den samlede oversigt, som nyhedsmagasinet The Economist har opgjort, viser:

  • At der altså kun er seks lande, blandt andet Færøerne, som er på vej til en aftale med London. Men der mangler 30 af de 40 lande, som EU har aftaler med.
  • At der forhandles med andre lande, men fortsat uden resultater. Det er blandt andet Norge, Island, Lichtenstein, Canada og Sydkorea.
  • At der er lande, som det er meget svært at få en aftale med, blandt andet Mexico.
  • At der er lande, som det nærmest er umuligt at få en aftale med - blandt andet Japan, Tyrkiet og Singapore.

Men på kontinentet i de øvrige 27 EU-land er situationen for erhvervslivet heller ikke strålende.

Truslerne om handelskrig med USA og om kaos i forhold til Storbritannien har trukket tæppet væk under investorerne.

Det er især de små lande og de mest åbne økonomier som Irland, Danmark, Belgien og Holland, der er sårbare over for pludselige brud på samhandelen med Storbritannien. Det vil ske, hvis briterne forlader EU uden en ny traktat. Dette viser en ny opgørelse fra tænketanken Oxford Economics. Det er især industrier som bilfabrikker, tekstil, tøj og fødevarer, der ser ud til at blive ramt.

Helt generelt er bilindustrien på kontinentet og især i Tyskland i skudlinjen i tilfælde af et ”Hard Brexit”, hvor briterne 30. marts forlader EU helt uden en aftale. Hver tredje bil, der sælges til britiske forbrugere, importeres nemlig fra Tyskland. Så der er tusinder af arbejdspladser på spil.

Derfor giver de største virksomheder i disse uger de europæiske forhandlere og lederne i EU både skarpe advarsler og markant rådgivning. Det fremgår af en ny opgørelse i Financial Times.

Industrien kræver klarhed

Især bilindustrien og forsyningsvirksomheder forlanger, at EU enten tager et klart brud med briterne nu eller modsat giver Storbritannien en helt uventet lang forlængelse af forhandlingerne.

Begge muligheder sigter på at få klarhed. Den usikkerhed, der har bremset investeringerne i EU de sidste to år på grund af de ulidelige og udsigtsløse forhandlingerne, må væk.   

Skal det hele ende med en ulykke, så skal det være nu. Og hvis der stadig er håb om, at den britiske regering kan underskrive noget som helst, så må man skabe fred og ro så længe som muligt. Her nævner storindustrien mindst et halvt år og helst et helt år fra skæringsdatoen 29. marts i år.

En af bilfabrikanterne siger, at flere korte forlængelser ville være den værst tænkelige udkomme. For alle investeringer ville gå i stå.

Blandt EU-forhandlerne er der sympati for industriens synspunkter. Bladet citerer en topembedsmand for, at EU heller ikke vil gå med til en stribe af små forlængelser. Det skal være enten-eller. 

Så alt i alt skal Theresa May være glad for, at hun i det mindste har Færøernes opbakning, når hun sidder ved forhandlingsbordet i Bruxelles. Men hun har heller ikke ret mange andres.