Honda lukker sin fabrik i Storbritannien - 3500 kan miste jobbet
Honda beskæftiger 3500 medarbejdere på fabrikken i det sydvestlige England. Det er den japanske bilgigants eneste fabrik i EU.
Den japanske bilgigant Honda lukker sin fabrik i Storbritannien i 2021.
Det har Takahiro Hachigo, der er administrerende direktør for Honda, meddelt tirsdag morgen på et pressemøde i Tokyo.
Direktøren siger på pressemødet, at den planlagte lukning repræsenterer en "global omlægning af produktionen".
Honda beskæftiger 3500 medarbejdere på fabrikken i det sydvestlige England. Det er den japanske bilgigants eneste fabrik i EU.
Hondas senior-vicepræsident understreger over for BBC Radio, at beslutningen om at lukke fabrikken i Swindon ikke hænger sammen med Storbritanniens udtrædelse af EU.
Bilgiganten har "altid set Brexit som noget, vi ville komme igennem", siger senior-vicepræsidenten til BBC Radio.
Tirsdagens nyhed ærgrer den britiske erhvervsminister, Greg Clark.
- Storbritannien er førende inden for udviklingen af de her teknologier, så det er dybt skuffende, at den her beslutning nu er taget. Det er en ødelæggende beslutning for Swindon og Storbritannien, siger erhvervsministeren til nyhedsbureauet Reuters.
Meldinger om lukning mandag
Allerede mandag skrev flere medier, at Honda havde planer om at lukke deres fabrik i Storbritannien, men det var ikke muligt at få oplysningerne bekræftet.
En lokalpolitiker udtalte, at han havde mødtes med erhvervsministeren og med repræsentanter fra Honda, som bekræftede lukningen over for ham.
- Det er ikke Brexit-relateret. Det er en afspejling af det globale marked. De ønsker at konsolidere produktionen i Japan, sagde politikeren, Justin Tomlinson, der selv stemte for Brexit i 2016, til Reuters.
Nyheden om, at fabrikken lukker, er et hĂĄrdt slag for den britiske bilindustri.
I forvejen hersker der stor usikkerhed om, hvordan fremtiden ser ud for briterne, nĂĄr de formentlig - pĂĄ den ene eller den anden mĂĄde - forlader EU 29. marts.
I januar meddelte Honda, at virksomheden vil lukke fabrikken ned i seks dage i april.
Det sker for at forberede sig på de uregelmæssigheder eller afbrydelser, der måtte komme i tiden efter Brexit, skriver BBC.
Sidste år sagde vicedirektøren for Honda Europe, Ian Howell, at hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale, vil det koste virksomheden et tocifret millionbeløb i britiske pund.
Honda byggede sidste ĂĄr lidt over 160.000 biler pĂĄ fabrikken i Swindon, hvor den blandt andet fremstiller Civic-modellen.
Bilindustri råber vagt i gevær
Allerede i slutningen af januar advarede den britiske brancheorganisation Society of Motor Manufacturers and Traders, SMMT, om, at to tredjedele af den britiske bilindustris eksport vil komme i alvorlig fare, hvis ikke det lykkes at nå en ordentlig aftale om den britiske udtrædelse af EU.
- Uvisheden om Brexit har allerede gjort enorm skade på omsætning, investeringer og job, sagde organisationens leder, Mike Hawes.
Investeringerne i den britiske bilindustri faldt sidste år med 46 procent, og produktionen af biler dykkede 9,1 procent til 1,52 millioner køretøjer.
Mike Hawes påpeger, at det vil være en "katastrofe" for hans branche, hvis Storbritannien ender med at forlade EU 29. marts uden en skilsmisseaftale.