Guvernør inden valg: - I bliver sendt hjem i ligposer, hvis I blander jer
Man skal ikke stikke næsen i valget i Nigeria. Guvernør advarer mod indblanding udefra, når Afrikas største demokrati går til valg.
- I bliver sendt hjem i ligposer, hvis I blander jer.
Nasir El-Rufai var meget klar i mælet, da hans advarsel faldt. Helt bogstaveligt skal man nok ikke tage ham, men guvernøren tåler ingen kritik af sit land, når der er valg den 16. februar.
Og hvis man endelig vil kritisere og blande sig, så skal man skynde sig, for internettet bliver lukket under valget. Det sker som et led i kampen mod ”fake news”, lyder den officielle forklaring.
Det handler om valget i Afrikas største demokrati og stærkeste økonomi. 200 millioner indbyggere, hvoraf halvdelen kan stemme. Men gider de?
Ikke rigtigt, i hvert fald har mange unge opgivet ævred. De tror ikke på det, hverken på demokratiet eller fremskridtet. Det, selv om mange af dem på grund af deres unge alder aldrig har oplevet andet end netop demokrati i deres land.
- Vi trænger til at Gud griber ind
En af dem, der skal stemme, er Emmanuel Odumade, der siger til BBC:
- Det virker ikke seriøst. Når det kommer til stykket ved vi jo, hvem der vinder, så hvad skal det nytte? Vores stemme tæller ikke. Det hele er noget rod. Vi trænger til, at Gud griber ind.
Fra Dansk Industri (DI), der har et godt øje til det store potentiale i Nigeria, lyder det, at det ikke kan undre, at den unge befolkning skriger på en ny kurs for Nigeria. Nigerias udvikling er blevet holdt tilbage af omfattende korruption og et ensidigt fokus på oliesektoren.
Det er ikke helt forkert.
Til gengæld er det ikke helt rigtigt, når den unge nigerianer, Emmanuel Odumade, siger, at det hele er afgjort på forhånd. Der er tæt løb mellem de to afgørende kandidater, der har kæmpet om præsidentposten før.
Der er blevet stille omkring de bortførte piger
Den ene er Muhammadu Buhari, den siddende præsident, der kom til magten ved valget i 2015.
Det var et valg, der af de fleste blev betragtet som fair. Buhari vandt på et program, der især handlede om bekæmpelse af korruption og af terrorgruppen Boko Haram.
Det var dengang de såkaldte Chibok-piger trak de store overskrifter. De 270 piger var blevet bortført af terrorgruppen under verdensomspændende medieopmærksomhed. De skulle findes for enhver pris.
Nogle af dem blev fundet. Siden har der været ret stille omkring dem.
I det hele taget går det ikke for godt med at nedkæmpe de militante islamister. Til TV-stationen Aljazeera sagde Nigerias hærchef forleden, at man mangler det nødvendige udstyr.
I princippet burde der ellers være penge nok. Nigeria svømmer i olie og andre råstoffer. Men med de lave oliepriser forsvinder grundlaget, når 90 procent af statens indtægter plejer at komme fra olien.
Derfor kan det i sidste ende blive den elendige økonomi, der fælder Burahi, og ikke sikkerhedsspørgsmålet.
Kandidat med eget jetfly
Før jul lykkedes det islamister at indtage byen Baga i det nordøstlige hjørne, hvor de står stærkest. I sidste måned tog hæren igen kontrollen over byen.
En af dem, der boede der, var Fatima Adamu, som nu – ligesom tusinder af andre – lever i intern landflygtighed, fordi de ikke tør vende hjem.
Fatima Adamu siger til BBC, at hun har andet at tænke på end at stemme til valget.
Den anden præsidentkandidat er Atiku Abubakar, han er tidligere vicepræsident og stenrig forretningsmand med eget jetfly.
Hans kampagne kører mindre på folkets sikkerhed end Buhari. Han appellerer mest til forretningsfolket og fokuserer på økonomien. Det kan blive hans vej til magten.
Der er ingen ideologiske forskelle pĂĄ de to.
Ikke en chance uden militærets støtte
Både USA, EU og Storbritannien har i de sidste uger advaret mod fifleri ved valget. Man er også bekymret over, at præsident Buhari for nylig fyrede højesterets øverste dommer.
Ikke mindst fordi det er en dommerstilling, der har afgørende indflydelse, hvis der er tvivl om valgresultatet.
Fra Buharis lejr lyder reaktionen pĂĄ advarslerne:
- Disse udsendinge ser ud til at have miskrediteret valget allerede inden, det har fundet sted.
Der er 60 kandidater til valget, men det er kun de to, Buhari og Abubakar, der har reelle chancer, fordi deres partier har pengene – og indflydelse.
Blandt dem, der også har indflydelse, er hæren, selv om det er tyve år siden, at Nigeria blev et demokrati.