Udland

Egyptens parlament støtter Sisi - kan sidde til 2034

Parlamentet har vedtaget forfatningsændringer, som baner vej for, at præsident kan blive indtil 2034.

Egyptens parlament har ifølge AP med overvældende flertal vedtaget forfatningsændringer, som medfører, at landets præsident, Abdel-Fattah el-Sissi, kan forblive på sin post indtil 2034.

Sisi blev valgt første gang i 2014, efter at han havde stået i spidsen for afsættelsen af den islamistiske Mohamed Mursi.

Nu får Sisi mulighed for at genopstille til yderligere to embedsperioder - altså 12 år mere, efter at hans embedsperiode udløber i 2022.

Parlamentsformand Ali Abdel Aal har tidligere oplyst, at han havde modtaget en "anmodning fra en femtedel af de folkevalgte (120 af 596 parlamentarikere) om at ændre visse paragraffer i forfatningen".

Sidste år blev Sisi genvalgt med 97 procent af stemmerne.