Brexit

Briterne afviser at bede EU om at udsætte Brexit med tre måneder

Yderligere syv ændringsforslag var til afstemning 29. januar. Her blev to stemt igennem.

Torsdag aften mødtes de britiske parlamentsmedlemmer atter engang i Underhuset.

Her var endnu tre ændringsforslag til Theresa Mays Brexit-aftale med EU til afstemning. Ændringsforslag, der skal forsøge at gøre aftalen mere spiselig for parlamentet.

To forslag blev der stemt om, mens det sidste blev forkastet allerede inden afstemningen.

Begge forslag blev dog afvist, og særligt forslag I har fået meget opmærksomhed, da det var et forslag om at bede Theresa May om at tage til EU for at bede om yderligere tre måneder til at forhandle en ny Brexit-aftale.

Men efter cirka 15 minutters afstemning stod det klart, at forslag I blev stemt ned med 315 stemmer imod og 93 for. 

Forslag A blev efter 15 minutters afstemning stemt ned med 322 imod og 306 for.

Her er de tre forslag

Den karismatiske formand for det britiske parlament, John Bercow, udvalgte inden dagens afstemning tre ændringsforslag til Theresa Mays Brexit-plan.

De tre forslag lød:

  • Forslag A  - Det kom fra Labours leder, Jeremy Corbyn, som krævede enten en ny afstemning om en revideret udtrædelsesaftale inden 27. februar, eller at parlamentet får tid til debattere og fastlæge næste skridt. 306 stemte for, mens 322 stemte imod. 
  • Forslag I - Det kom fra det skotske nationalistpartis gruppeleder, Ian Blackford. De kræver, at regeringen beder om en forlænget forhandlingsperiode med EU i mindst tre måneder. Det skal først godkendes af EU. 315 stemte imod og 93 for. 
  • Forslag E - Kom fra Anna Soubry, en af de mest EU-venlige konservative. Hun foreslog, at regeringen inden for syv dage offentliggør dets analyse af, hvad en udtræden uden en aftale vil indebære. Forslaget blev forkastet og kom aldrig til afstemning.

Den britiske brexitminister, Stephen Barclay, sagde inden afstemningen, at parlamentarikerne bør bevare roen og sende et klart signal til Bruxelles.

Foruden de tre forslag havde Labour-medlemmet Yvette Cooper fremlagt et forslag om, at Underhuset inden 27. februar skulle stemme om en revideret udgave af aftalen mellem regeringen og EU.

Forslaget havde opbakning hos Labour, men det er ikke udvalgt til afstemning.

Blev sendt tilbage til EU

Det er imidlertid ikke første gang, at der stemmes om ændringsforslag til den oprindelige Brexit-aftale mellem EU og Storbritannien.

Aftalen blev officielt godkendt 25.november 2018 og har siden mødt modstand i det britiske parlament, hvor den blev forkastet af et overvældende stort flertal af parlamentarikerne i januar.

29. januar stod det dog klart, at hun skulle tilbage til EU for forsøge at genforhandle aftalen om den såkaldte bagstopper ved grænsen til Nordirland. Det skete efter en lang aften i det britiske underhus, hvor i alt syv ændringsforslag til Mays forkastede Brexit-aftale var på bordet.

Syv ændringsforslag, der skulle gøre den oprindelige Brexit-aftale mellem EU og Storbritannien mere spiselig, men hvor kun to blev stemt igennem. Ét, hvor 317 stemte for, mens 301 stemte imod, at May skulle forsøge at genforhandle aftalen om bagstopperen. Samt et vejledende forslag om, at landet ikke skal forlade EU uden en aftale. 318 stemte for og 310 imod. Det var det eneste forslag, der var vejledende og ikke lovgivende. 

Fakta om Bagstopperaftalen

  • I de kommende år skal Storbritannien og EU forhandle en endelig handelsaftale på plads. Kan man ikke blive enige, kommer bagstopperen i spil. 
  • Nordirland er som en del af Storbritannien også en del af Brexit. Det er Irland ikke. 
  • I dag er der en "usynlig" grænse mellem Nordirland og Irland. Den grænse vil både EU og Storbritannien gerne bevare.
  • Bagstopperen er i overført betydning et sikkerhedsnet i Brexit-aftalen, der skal sikre, at man ikke skaber en hård grænse mellem Irland og Nordirland.

Kilde: Ritzau.

Men allerede godt en uge efter blev hun stort set afvist allerede inden, at hun nåede ind i EU-parlamentet. Jean-Claude Juncker kom dog Theresa May i møde ved at åbne for, at man kan føje formuleringer til aftaleteksten for at understrege, hvor ambitiøs den er. Enhver løsning skal imidlertid godkendes af EU's 27 medlemslande.

Den aftale, som Theresa May har svært ved at få godkendt, beholder i praksis Storbritannien i toldunionen, ind til der er truffet en aftale om den nordirske grænse.

Theresa May selv har gentagne gange givet udtryk for, at hende selv og kollegaerne i det britiske parlament bør ”slå koldt vandt i blodet”, da forhandlingerne i EU ifølge hende er i en afgørende fase.  

Premierministeren har samtidig sagt, at regeringen vil fremlægge en revideret aftale, når de nødvendige ændringer er tilføjet. 

Deadline for en aftale er 29. marts 2019, hvor briterne officielt træder ud af EU. Hvis ikke det britiske parlament accepterer Mays aftale, vil der være tale om et ’hårdt Brexit’, der kan få store konsekvenser - også i Danmark.