Udland

Claus Hjort efter Natomøde: Nu er glasset halvt fyldt, ikke halvt tomt

Danmark ligger i den tunge ende i Nato, som et af de lande, der er langt fra et fælles mål om at bruge to procent af bnp på forsvar.

Mange Nato-lande betaler fortsat ikke de aftalte to procent til forsvarsalliancens militærbudget, og derfor var de økonomiske bidrag til diskussion onsdag aften på Nato-topmødet i Bruxelles,

Den amerikanske præsident Donald Trump har tidligere truet med at trække USA ud af Nato, hvis ikke alliancens medlemmer begynder at betale de aftalte to procent af bruttonationalproduktet til alliancen.

Danmark har netop øget bidraget, så det nu er oppe på 1,5 procent af BNP.

Efter mødet sagde den danske forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til TV 2:

- Vores diskussion havde karakter af, at nu var glasset halvt fyldt i stedet for tidligere, hvor det var halvt tomt. Så det blev anerkendt, at vi bevæger os den rigtige vej. Vi havde den glæde, at generalsekretæren anekendte Danmarks indsats, og at vi arbejder den rigtige vej.

Advarsel til Danmark

Natos generalsekretær Jens Stoltenberg havde dog også en lille advarsel med til Danmark.

- Ingen af de allierede kan læne sig tilbage. Alle skal bidrage til vores fælles forsvar. Men jeg byder det faktum, at Danmark træder et skridt op og gør mere, velkommen. Det gælder forsvarsbudgettet, men også bidrag til Natos missioner og indsatser.

Generalsekretæren hæfter sig ved, at flertallet af de 29 medlemslande nu har planer for at nå målet om to procent i 2024.

Det var en hensigtserklæring, som landene aftalte på et topmøde i Wales efter massivt pres fra USA under daværende præsident Barack Obamas ledelse.

Siden har efterfølgeren Donald Trump lagt yderligere vægt bag kravet, og overvågningen af landenes bidrag - både på penge og konkrete bidrag - er skærpet.

En gammel dagsorden

Den amerikanske dagsorden med at presse europæerne til at bruge flere ressourcer på forsvaret er lige så gammel som Nato. Det siger Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

- Amerikanerne har prøvet forskellige politiske kneb i forhold til det og det er sådan lidt gået op og ned afhængig af truslen og amerikansk og europæisk økonomi. Og der har været forskellige målsætninger på forskellige tider

- Der har et stykke tid været en idé om, at to procent var en god målsætning at have. Det afgørende er, at det lykkedes Obama-administrationen at få skrevet den målsætning om, at man vil arbejde hen mod at nå det her to procents mål i 2024, siger Kristian Søby Kristensen til TV 2.

Målsætningen blev vedtaget på et topmøde i Wales i 2014.

Alle Nato-lande har for nylig indleveret et økonomisk overblik.

- Danmark hører til i kategorien af lande, der endnu ikke har en plan for at nå to procent, men som har en plan om at øge budgettet - og ikke kun det - men faktisk allerede er begyndt at øge det, siger Natos generalsekretær Jens Stoltenberg.

Plads til yderligere forøgelse

Med baggrund i de rapporter, som Nato har modtaget for nylig, kan generalsekretæren slå fast, at "alle allierede er holdt op med at skære ned".

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) peger på, at der er plads til yderligere forøgelse af forsvarsbudgettet, inden man når Nato-fristen i 2024.

 - Der bliver plads til diskussioner af det næste forsvarsforlig, som jo skal begynde omkring 2023. Vi har skrevet, at Wales-målsætningen er en præmis for den indgåede aftale, siger han.

I forhold til 2016 vil budgetterne - i hele alliancen - være pumpet med yderligere 100 milliarder dollar med udgangen af næste år. Det svarer til 660 milliarder danske kroner.