Professor har bygget en elbil af plastik og vil kæmpe mod VW

Professoren ler hele vejen hen ad langsiden.

”Langside” er måske så meget sagt, vores prøvestrækning er højst 100 meter lang, derefter drejer den skarpt til højre og om bag fabriksbygningen, men det forhindrer ikke professoren i at trykke sømmet i bund.

- I den her bil er man simpelthen i stand til at forskrække selv Porsche-ejere, lyder det fra professor Günther Schuh, specialist i moderne produktionsteknik og manden bag elkøretøjet 'e.GO life', som jeg er inviteret ud for at prøvekøre.

I første omgang har professoren dog taget plads ved rattet, og det står klart, at han ikke bare er vild med fart, han er også vild med den bil, han selv har været med til udvikle.

- Faktisk så er kørekortet hurtigt i fare, når man kører i bytrafikken med bilen her. For er der et hul i bilrækken, man vil forsøge at nå op til, så er man pludselig oppe på 70 kilometer i timen!

Vi befinder os på parkeringspladsen foran fabrikken i Aachen tæt på grænsen til Belgien. Vores prøvebil er ikke forsynet med nummerplader, så fabriksanlæggets parkeringsplads må gøre det ud for testbane. Det forhindrer som sagt ikke professoren i at demonstrere elbilens evner ud i aggressiv acceleration.

- Vi vil gerne lave en bil til folk, der er vilde med biler. Selvfølgelig er det en miljøvenlig bil, men der er bestemt ikke noget spelt-image over den, tværtimod så er den rigtig sjov at køre.

Babyen vokser

Professor Schuh har kastet sig ud i en branche, hvor det i det hele taget går stærkt for øjeblikket; elbilbranchen. Den tid, hvor elbiler blev betragtet som en velmenende, men i bund og grund urealistisk afløser for diesel- og benzinbiler, er for længst forbi.

Nu er selv tyske Mercedes og VW med på vognen, men det holdt hårdt, forklarer én af Tysklands førende bileksperter, professor Ferdinand Dudenhöffer fra Duisburg-Essen Universitet, som fotograf Morten Storch og jeg møder på en elbilkongres i Bochum i Ruhrdistriktet.

- Den tyske bilindustri har befundet sig i dieseldrømmeland. Man troede, at fremtiden hed dieselbiler, men på grund af 'diesel gate' er man vågnet op og har erkendt, at man er nødt til at lægge kursen om.

'Diesel gate' er skandalen om, hvordan VW-koncernen havde fusket med dieselmotorerne, så de klarede sig pænt, når udstødningsgasserne blev testet i laboratorierne, mens de ude i virkeligheden overskred alle grænser. Paradoksalt nok er en af de koncerner, som er gået mest konsekvent til værks, netop VW. Frem til år 2030 har koncernen besluttet sig for at investere over 200 milliarder kroner i udviklingen af nye eldrevne biler.

- VW har erkendt, at der kun er én vej, og det er det CO2-neutrale samfund, og derfor satser man på elbiler. Og det kommer til at gå stærkt, lyder det fra professor Dudenhöffer, som, inden han skal haste ind for igen at styre debatten, lige når at svare på, hvor langt man egentlig er nået med udviklingen af elbiler.

- Vi er stadig i babyfasen. Tænk på, at det har taget 100 til 120 år at udvikle brændstofbilerne, mens elbiler i realiteten kun har en fire-fem år på bagen. Men babyen vokser meget hurtigt, og jeg går ud fra, at i år 2030 vil der på verdensplan blive solgt omkring 40 millioner elbiler.

Det er med andre ord et kæmpestort marked, som professor Schuh forsøger at skære en lillebitte bid ud af med sin lille raket af en elbil.

Den elektriske folkevogn

Tilbage i Aachen bliver vi vist rundt i hallen, hvor professor Schuhs elbil produceres. Der er ikke noget samlebånd, som man kender det fra de store bilfabrikker, kun førerløse trucks, som transporterer chassiserne rundt mellem arbejdsstationer.

Der er heller ingen robotter på stribe, derimod et halvt hundrede medarbejdere i sorte kedeldragter, som udfører en overraskende stor del af samlearbejdet ved håndkraft. Professor Schuh er dog ikke bange for at tage konkurrencen op med de helt store bilkoncerner. E.GO life bliver fremstillet efter et banebrydende koncept, som iværksætter Schuh og hans medarbejdere har udtænkt, og som ifølge professoren kan få produktionen til at løbe rundt med et salg på bare 10.000 biler om året.

E.GO life bliver også den billigste elbil overhovedet. 15.900 euro eller små 120.000 kroner skal den koste på det tyske marked i den billigste version, og dermed ligger den i en helt anden prisklasse end for eksempel de billigste elbiler fra VW eller Renault. Professor Schuhs mission er at bygge en elbil, som fortjener navnet en ”folkevogn”, selvom han naturligt nok sørger for at undgå netop det udtryk for ikke at træde storebror VW over tæerne.

- Vi vil gerne lave en folkebil, så det ikke bare er dem, der har masser af penge, som har råd til en elbil. Det er vores mission, som vi mener vil være til gavn for vores samfund, lyder det fra den bilglade professor, som tidligere har været med til at udvikle en elvarevogn ved navn 'StreetScooter' sammen med en universitetskollega. Professor Schuh har senere solgt sin andel af projektet til Deutsche Post, der savnede en ægte elvarevogn til brug i storbyerne.

Ferrari-lygter og Trabbi-plast

Ønsket om at skabe en elbil til en pris, hvor flere kan være med, gennemsyrer hele projektet. E.GO life er tænkt som en pendlerbil eller en bybil til dem, der ikke har for langt at køre. Den kan køre mellem 100 og 150 kilometer på en opladning, og den procedure tager i øvrigt hele fem timer. Længere rækkevidde ville betyde dyrere batterier, det samme ville muligheden for en lynopladning, så begge dele er sparet væk.

E.GO life er desuden bygget op omkring et 'fast chassis', et bur af aluminiumsprofiler, på samme måde som Formel 1-racerbiler. I det hele taget har professor Schuh og hans medarbejdere bestræbt sig på at finde utraditionelle løsninger, som holder prisen nede. Det gælder for eksempel baglygterne, 'Ferrari-lygterne', som professor Schuh ynder at kalde dem, fordi de med deres runde form minder om noget, man kan se på de meget dyrere italienske sportsvognsmodeller:

- Andre bilfabrikanter bruger store summer på specialværktøj for at kunne fremstille deres egne lygter. Vi er i stedet gået til en af de førende lygtefabrikanter og har købt en af de lygter, de havde liggende på hylden. Designeren har så skabt bagenden rundt om lygterne, lyder forklaringen fra professoren.

Også på et andet punkt er folkene bag e.GO life-modellen gået deres egne veje for at skabe en bil, som de fleste har råd til. Nemlig med karosseripladerne, altså sidebeklædningerne, forenden og taget, som ikke er svejset, men limet fast til aluminiumsburet.

Pladerne er fremstillet af ABS-plast eller såkaldt 'Thermoplast', en videreudvikling af det kunstprodukt, som den østtyske folkebil Trabanten eller 'Trabbien' i sin tid blev konstrueret af. Fordi der er tale om gennemfarvede plastdele, ses ridser ikke så nemt, og små buler retter sig selv ud igen. I øvrigt fås e.GO life kun i fem farver, alle andre ønsker må klares med en farvet folie. Også det er en måde at holde prisen i bund på professor Schuhs elektriske folkebil.

En verden i opbrud

Elbilen fra Aachen er et godt eksempel på, at elbilerne har ført til et opbrud i bilbranchen. Pludselig er kommet helt nye konkurrenter på banen. Bilen blev ganske vist opfundet i Tyskland, men pludselig er det ikke længere de tyske bilkoncerner, som bestemmer farten, men kinesiske bilfabrikker og en virksomhed som amerikanske Tesla.

Tesla producerer i øvrigt tre gange så mange elbiler som Mercedes, BMW og Folkevogn tilsammen, men er biler i en helt anden prisklasse end den, hvor professor Schuh & Co. nu forsøger sig. Lige nu er det prototyper, der bliver produceret på fabriksanlægget i Aachen, men til marts går den egentlige produktion i gang, og til april skal de første biler på gaden.

Selvom han altså lægger sig ud med de helt store i klassen, så er e.GO life-opfinderen ikke nervøs, men nok ”meget spændt”, indrømmer han:

- Hver dag bliver vi konfronteret med nye problemer. Så viser det sig for eksempel, at der nu er utætheder, og at der trænger vand ind i kabinen, og så må vi prøve at finde en løsning på dét! Så jeg banker under bordet for, at vi bliver færdige til tiden.

At der stadig er tale om før-serie-modeller, hvor man forsøger at identificere og afhjælpe eventuelle problemer, viser sig i øvrigt også under vores prøvekørsel. Det lyder, som om vinden piber ind et sted i kabinen, når vi drøner af sted hen over parkeringspladsen, og da professer Schuh skal stige ud af bilen, falder indfatningen til dørhåndtaget pludselig af.

Den slags børnesygdomme er dog ikke noget, der kan tage humøret fra professoren, som lige nu ligger inde med 3200 forudbestillinger på sin e.GO life. Takket være de mange utraditionelle løsninger kan produktionen som nævnt løbe rundt med en årlig produktion på 10.000 eksemplarer af den sporty elbil, som kan få professoren til at le hele vejen hen ad langsiden.