Her er Irans hemmelige missilfabrik - nu er de blevet vrede på Europa
Iran fejrer 40-året for den islamiske revolution med at vise billeder af våben og affyre missiler. Iranerne er vrede over nye sanktioner fra EU.
På et grønt epoxygulv et ukendt sted i Iran, er en gruppe teknikere i gang med et foruroligende stykke arbejde.
Mændene i de hvide kitler arbejder med at bygge landets nye missiler i lange underjordiske gange skjult for fjendtlige blikke.
Missilerne er blå, kan flyve 1000 kilometer og har fået navnet "Dezful" oplyser det halvofficielle iranske nyhedsbureau Fars, der også viser billeder af missilerne.
De blanke blå missiler er det seneste eksempel på, at Iran ignorerer advarsler fra USA og EU, der mener, at iranerne overtræder den såkaldte atomaftale fra 2015.
Ifølge aftalen skulle iranerne i otte år afstå fra at bygge ballistiske missiler, designet til at medføre atomvåben.
Iransk stolthed
Iranerne siger, at ingen af landets missiler er designet til at flyve atomvåben og siger at ingen af landets missiler kan flyve længere end 2000 kilometer.
Det kan det nye Dezful-missil formentlig heller ikke, men det er bare et i en lang række, som iranerne har vist frem de seneste uger.
Landet er nemlig i gang med at fejre 40-års jubilæet for den islamiske revolution, og styret gør ikke nogen hemmelighed ud af deres våben.
Billederne herunder er fra hovedstaden Teheran, hvor der i øjeblikket er en stor udstilling af iranernes militære isenkram.
Og det er ikke tilfældigt, at iranerne udstiller deres missiler og viser billeder fra deres tophemmelige missilfabrik.
- Afsløringen af den underjordiske by til missilproduktion er et svar på den indholdsløse snak fra vesterlændingene, der antager, at de kan modstå os og tale os fra at forfølge vores langsigtede mål gennem trusler og sanktioner, sagde chefen for Irans revolutionsgarde, generalmajor Mohammad Ali Jafari, da billederne blev offentliggjort i tirsdags.
Du kan se videoen fra missilfabrikken herunder.
Chefen for revolutionsgarden havde også en hilsen til EU, der kort tid inden udtrykte "dyb bekymring" over iranernes aktiviteter.
Snowboardernes overraskelse
Bekymringen skyldtes, at iranerne den 2. februar testede et nyt krydsermissil, der kan ramme mål 1200 kilometer væk med stor præcision.
- I dag taler europæerne om at indføre restriktioner og sanktioner mod vores defensive formåen, mens deres egen offensive formåen på det groveste bliver brugt til at angribe undertrykte og uskyldige mennesker over hele verden, sagde generalmajoren.
- Men vi vil stolt forbedre vores defensive formåen og er ikke bange for noget, fortsatte han.
De iranske missiler bliver dog ikke kun brugt defensivt, selv om styret påstår, at våbnene er defensive.
Det opdagede en gruppe snowboardere på den israelske del af Hermonbjerget for nylig.
Bjerget lægger ryg til et israelsk skisportssted, nær de omstridte Golan-højder, og 20. januar kunne skiløberne se, hvordan et ni meter langt iransk missil af typen Fateh-110 kom flyvende mod dem med tre gange lydens hastighed.
Det var formentlig affyret af iranske soldater i Syrien og på vej mod Golan-højderne, men inden det nåede frem, blev det tilintetgjort af Israels missilforsvar.
Hele episoden blev optaget på video og efterfølgende offentliggjort af den israelske hær.
Ifølge iranerne selv bygger de hemmelige underjordiske fabrikker ikke missiler, der kan flyve længere end 2000 kilometer.
Mistænkelige rumraketter
Men USA mistænker Iran for at ville bygge missiler, der kan nå Europa, så Israel og amerikanske soldater i Mellemøsten ikke længere er eneste mulige mål.
Årsagen til USA's mistanke kan du se på videoen herunder.
Den blev udsendt af Irans rumprogram den 15. januar.
Billederne viser en iransk rumraket ved navn Simorgh stige op med forskningsudstyr fra et lokalt universitet.
Ifølge iranerne selv var opsendelsen dog ikke en succes, og satellitten gik tabt.
USA's præsident Donald Trump benyttede alligevel lejligheden til at advare om, at Irans rumprogram kan tjene et militært formål, og at det kan hjælpe landet med at "forfølge et ønske om at blive bedre til at opsende interkontinentale ballistiske missiler" - ifølge den amerikanske radiostation NPR.
Samme beskyldning blev i sin tid rettet imod Nordkorea, da Kim Jong-un var i færd med at udvikle missiler, der kan nå USA.
Donald Trumps ord har dog ikke bremset iranerne.
I begyndelsen af februar forsøgte de igen.
Satellitbilleder viser tydeligt, hvordan en ny raket er sat op på affyringsrampen ved Imam Khomeini Rumcenter.
Onsdag var raketten væk, og fotos fra det amerikanske firma Planet, der formidler billeder fra rummet med få timers forsinkelse viste, at jorden under affyringsrampen var brændt sort.
Iran har ikke offentliggjort nogen informationer om opsendelsen.
Irans rumprogram har de seneste år opsendt flere rumraketter - det sker oftest i februar for at fejre årsdagen for den islamiske revolution.
USA har allerede indført sanktioner mod Iran, da Donald Trump ikke mener, landet overholder internationale aftaler.
I januar fulgte EU trop - ikke på grund af missilerne, men fordi Iran ifølge myndighederne i flere europæiske lande står bag mord og mordforsøg på iranske afhoppere i EU.
Det var blandt andet efterretninger om et iransk mordforsøg, der lukkede Storebæltsforbindelsen og Øresundsbroen i mange timer 28. september 2018.