Udland

4200 kroner hver måned fik ikke folk i job, men gjorde modtagerne glade

Finland har netop afsluttet verdens største eksperiment med borgerløn. Eksperimentet gjorde ikke finnerne rigere - i hvert fald ikke økonomisk.

I to år har 2000 finner fået udbetalt, hvad der svarer til 4200 danske kroner om måneden - uden nogen forpligtelser overhovedet. Formålet var at finde ud af, hvordan borgerløn påvirker folk.

Personerne på borgerløn havde mindre stress

Minna Ylikännö, Ph.d. i socialvidenskab

Og nu er resultatet kommet.

Den afsluttende rapport om forsøget konkluderer, at pengene hverken fik forsøgspersonerne til at arbejde mere eller motiverede dem til at tjene flere penge, skriver en lang række finske medier.

De personer, der deltog i forsøget, havde i gennemsnit 49,6 arbejdsdage i 2017, mens personerne i en tilsvarende gruppe, der ikke modtog borgerløn, havde 49,2 arbejdsdage, fremgår det af rapportens konklusioner, der blev offentliggjort i dag.

Gennemsnitsindkomsten fra lønnet arbejde for de personer, der deltog i forsøget, var 157 kroner lavere end for personerne i kontrolgruppen, selvom de arbejdede en lille smule mere.

- De klarede sig hverken værre eller bedre end personerne på det almindelige arbejdsmarked, siger forskningskoordinator Ohto Kanninen fra Lønmodtagernes Forskningsinstitut til den finske tv-station YLE.

Men forsøget viser imidlertid også, at de personer, som fik borgerløn, havde det bedre end dem i kontrolgruppen.

Ud af de personer, som modtog borgerløn, blev 55 procent bedømt som værende ved godt helbred, mens tallet for kontrolgruppen var nede på 46 procent, skriver YLE.

- Personerne på borgerløn havde mindre stress, koncentrations- og helbredsproblemer end dem i kontrolgruppen. De havde også en stærkere tro på fremtiden og på deres eget sociale potentiale, siger Minna Ylikännö, der har været med til at udføre forskningsprojektet.

Højere velbefindende

Modtagerne af borgerløn oplyste i det hele taget, at de havde et højere velbefindende end personerne i kontrolgruppen.

Og det har også en værdi for samfundet, mener en af forskerne bag undersøgelsen.

- Borgerløn kan have en positiv effekt på folks velbefindende, selvom det ikke giver øget beskæftigelse på kort sigt, siger Minna Ylikännö til YLE.

Forsøgspersonerne oplevede endda, at de kunne få mere for de samme penge, end personerne i kontrolgruppen gjorde.

- De personer, der har fået borgerløn, oplevede, at pengene rakte bedre til de daglige fornødenheder, selvom begge grupper havde adgang til lige store summer, siger Minna Ylikännö.

Forsøget med borgerløn granskes stadig af de finske forskere, og de aktuelle konklusioner er midlertidige.

De stammer fra det første år af eksperimentet, og når finnerne er færdige, er det planen, at der ligger to rapporter om emnet, men de forventes først klar i 2020.

Finlands social- og sundhedsminister, Pirkko Mattila, modtog de indledende konklusioner i dag.

Hun fortæller til avisen Helsinki Sanomat, at resultaterne kan bruges ved fremtidige socialreformer.

- Selvom modellen for borgerløn blev udviklet til eksperimentet, og de ikke kan bruges i vid udstrækning, mener jeg alligevel, at eksperimentet er en stor succes. I fremtiden kan vi gøre brug af den viden, der blev skabt under eksperimentet, til at reformere vores sociale sikkerhedsnet, siger Pirkko Mattila.

Forsøget med borgerløn begyndte i 2017 og sluttede ved udgangen af 2018, efter regeringen besluttede, at det ikke skulle forlænges.