Ny norsk undersøgelse tegner dystert klima-billede: - Altødelæggende for Arktis
Ifølge forskere kan temperaturen i Nordishavet stige med intet mindre end ti grader frem mod år 2100.
Temperaturerne på den norske øgruppe Svalbard, der ligger i Nordishavet, stiger med sådan en hast, at det kan få ødelæggende effekt på det unikke miljø i området.
Det viser en ny stor undersøgelse foretaget af forskere fra Norsk Klimaservicesenter (KSS), der er et samarbejde med Norges meteorologiske institut og landets energiministerium.
Ifølge undersøgelsens fremskrivninger baseret på den nuværende udledning af drivhusgasser kan temperaturen i Nordishavet stige med intet mindre end ti grader frem mod år 2100.
Altødelæggende temperaturstigning
- En ti graders stigning, med store implikationer for den arktiske natur og is-afhængige arter, vil være altødelæggende, siger Norges klima- og miljøminister, Ola Elvestuen, om undersøgelsens konklusioner til nyhedsbureauet Reuters.
Undersøgelsen fra KSS peger på en række konkrete forandringer i det lokale klima som følge af de markante stigninger i temperaturen.
Og det får ikke bare effekt på Svalbard, men på hele Arktis fra Alaska til Sibirien.
Gletsjere vil smelte med rekordfart, laviner vil blive hyppigere, og permafrosten på øerne vil langsomt, men sikkert forsvinde.
Isen smelter hurtigt
I nærheden af Svalbard har forskere de seneste år har kortlagt i alt 350 gletsjere omkring Grønland, og konklusionen er klar.
Afsmeltningen af de grønlandske gletsjere smelter i disse år hurtigere end før sammenholdt med tidligere målinger.
- Den periode, vi er i nu, smelter isen ekstremt hurtigt, og gletsjerne rykker sig hurtigt tilbage, siger postdoc Anders Anker Bjørk fra Statens Naturhistoriske Museum.
Dermed kan forskerne forudse, hvordan de smeltende gletsjere kommer til at påvirke vandstandene i verdenshavene.
Bekymret over udvikling
Usædvanlig varme fik sidste år Grønlands tykkeste is omkring nordkysten til at smelte.
Temperaturen lå helt usædvanligt på plusgrader i en periode på ti dage i februar sidste år. Til sammenligning er temperaturen normalt under minus 20 grader for årstiden i området.
Og udviklingen giver anledning til voldsom bekymring hos WWF Verdensnaturfonden.
- Vi taler altså om det sidste lille område, hvor forskerne troede, at der stadig ville være havis om sommeren helt frem til 2050. Det, der skulle have været Arktis’ dyrelivs sidste helle, er begyndt at forsvinde nu, siger generalsekretær Bo Øksnebjerg.
Udviklingen kan gå ud over en række dyr, som er afhængige af, at der er is hele sommeren, når de skal finde føde - ikke mindst isbjørne, der lever af at fange sæler ved iskanten.
Advarsel til polarområdet
Netop Svalbard er hjem for mange isbjørne, der kan se deres naturlige levesteder forsvinde.
- Ingen gør nok for at mindske udledningerne. Vi må gøre mere. Brugen af olie og gas må begrænses, siger Ola Elvestuen.
Han støttes af chefforsker Inger Hanssen-Bauer, der er leder af KSS. Hun kalder rapporten en advarsel til hele polarområdet.
- Hovedbudskabet er, at disse forandringer sker meget hurtigt, siger hun til Reuters.
Hun understreger, at det vil kræve øjeblikkelig og omsiggribende handling fra verdenssamfundet, hvis temperaturen skal holdes på det nuværende niveau.
Paris-aftalen forpligter
Fra 1970'erne til i dag er temperaturen på Svalbard steget mellem tre og fem grader.
Ifølge Paris-aftalen fra 2015 har 200 lande forpligtet sig til at holde globale temperaturstigninger under 2 grader celsius frem mod år 2100. På verdensplan er temperaturen i øjeblikket steget med 1 grad.
Verdens lande skal senest i 2020 indlevere nye klimamål. Det er samme år, hvor Paris-aftalen formelt træder i kraft.
På Svalbard bor der i alt 2300 mennesker på de arktiske øer.
Longyearbyen, hovedbyen på øerne og en af verdens nordligste bosættelser, ligger 1300 kilometer syd for Nordpolen og er hjemsted for et universitetscenter, der forsker i arktisk biologi og geologi.