Forstå Brexit-knasten, der bliver ved med at give politikerne problemer
Grænsen mellem Nordirland og Irland er fortsat det store Brexit-problem. For alle er enige om, at den skal være der - uden at være der.
Storbritanniens premierminister bliver nu igen sendt på en vanskelig opgave med at genforhandle sin Brexit-aftale.
For Theresa May har en aftale med de andre 27 EU-lande om Storbritanniens udtrædelse af EU. Den har bare ikke opbakning hjemme i London, hvor den blev eftertrykkeligt nedstemt tidligere på måneden.
Det tilbagevendende problem i diskussionen om briternes exit fra EU er grænsen mellem Nordirland og Irland, og det britiske parlament vedtog i aftes et forslag, der kræver ændring af den såkaldte "backstop".
Men hvad er et "backstop", og hvorfor er det så centralt i diskussionen?
Det irske problem
Lige nu er grænsen åben mellem EU-landet Irland og Nordirland, der som en del af Storbritannien snart ikke længere er medlem.
Grænsen er 499 kilometer lang, og den bliver den eneste grænse over land mellem EU og Storbritannien efter Brexit.
Området var plaget af en voldelig konflikt i 830 år. En konflikt, der mellem 1968 og 1998 kostede flere end 3600 mennesker livet.
Siden fredsaftalen mellem de irsk-orienterede katolikker og britisk-orienterede protestanter i 1998 er volden aftaget drastisk.
Indtil da havde parterne kæmpet for henholdsvis ét samlet Irland på den ene side og retten til at høre til Det Forenende Kongerige Storbritannien på den anden side.
En afgørende årsag til, at freden kunne sikres, var, at grænsen mellem Nordirland og Irland blev "usynlig", og at vejspærringer og kontrolposter dermed forsvandt.
Da briterne ved Brexit-folkeafstemningen besluttede sig for at forlade EU i 2016, opstod problemet, for nu var der igen risiko for vejspærringer og kontrolposter på grænsen mellem Irland og Nordirland.
Og der var også frygt for, at volden vil blusse op igen, hvis grænsen bliver lukket.
Den frygt er siden blevet forstærket, for så sent som i sidste uge måtte politiet rykke ud til to bilbomber i de nordirske byer Londonderry og Belfast, som en udbrydergruppe fra den tidligere paramilitære gruppe IRA påstår at stå bag.
Den Brexit-aftale, som Theresa May ikke kan få godkendt i sit parlament, indeholder en "sikkerhedsforanstaltning", der skal forhindre, at der igen kommer en fysisk grænse mellem Irland og Nordirland. Det er dén, der bliver kaldt "backstop" eller bagstopperen.
Tre kort forklarer problemet
Men det er aftalen om bagstopperen, der truer med at få hele Theresa Mays forhandlingsresultat til at falde fra hinanden.
For hvis der ikke skal være en fysisk grænse på den irske ø, giver det en række problemer i forhold til at forlade det europæiske samarbejde og den europæiske toldunion.
Herunder er tre kort, der ridser problemerne op. Beskrivelsen står i billedteksterne.
EU og Storbritannien har endnu ikke fundet ud af, hvordan man skal undgå kontrolposter og vejspærringer på den nordirske grænse, når Storbritannien forlader EU.
Bagstopperen skal garantere, at grænsen forbliver åben, ved at opstille et sæt regler, som træder i kraft, hvis EU og briterne ikke har indgået en handelsaftale, der også omfatter Nordirland, inden 2020.
Et krav fra EU er, at Nordirland skal forblive i EU's toldunion og store dele af det indre marked, indtil en ny handelsaftale er på plads. Men det er et problem i Storbritannien.
Hvad bliver Nordirlands rolle i fremtiden?
Hvis Nordirland forbliver i EU's toldunion, skal Storbritanniens grænse for told og afgifter pludselig tegnes ude i Det Irske Hav, og varer, der sendes fra Storbritannien til Nordirland, skal kontrolleres og leve op til EU's standarder.
Derfor ser flere britiske parlamentsmedlemmer bagstopperen som skadelig for Storbritannien og det britiske herredømme over Nordirland.
Den britiske premierminister, Theresa May, sagde selv sidste år, at en bagstopper kunne true "Storbritanniens forfatningsmæssige integritet".
Men 14. november sidste år kunne premierministeren fortælle, at hendes regering var blevet enig med EU's ledere om en aftale, der involverede Nordirland, og at aftalen omfattede en bagstopper.
Og bagstopperen betyder, at Nordirland i praksis forbliver delvist i EU's indre marked, hvis der ikke kan findes en løsning på grænseproblemet inden december 2020.
Samtidig vil hele Storbritannien være underlagt fælles regler vedrørende konkurrenceregler, statsstøtte og miljøstandarder, så de britiske virksomheder ikke får mulighed for at underbyde deres konkurrenter fra EU.
Derudover står der i aftalen mellem EU og briterne, at bagstopperen kun kan ophæves, hvis både Storbritannien og EU ønsker det.
Aftalens kritikere påpeger, at hele Storbritannien dermed tvinges til at forblive i EU's toldunion.
Theresa May skal således nu forsøge at genforhandle aftalen med EU, så den bliver mere spiselig for de britiske parlamentarikere. Det har EU hidtil afvist.
Hvis EU og briterne ikke bliver enige om en aftale - og hvis briterne ikke fortryder - forlader Storbritannien unionen 29. marts 2019, og så er EU og briterne nødt til at opsætte kontrolposter og vejspærringer i Nordirland, selvom ingen af parterne ønsker det.