Flertal vil have May tilbage til EU og genforhandle bagstopper - EU afviser blankt

Efter Brexit-afstemninger skal Theresa May nu tilbage til EU for at genforhandle en aftale om bagstopper. Noget, EU på forhånd har afvist.

Den britiske premierminister Theresa May skal tilbage til Bruxelles for at forhandle en ny såkaldt bagstopper-aftale, der skal løse striden om grænsen mellem Nordirland og Irland. Noget, som EU på forhånd har afvist.

Det står klart efter Brexit-afstemninger tirsdag aften i Underhuset, hvor et flertal stemte for, at der skal forhandles ny bagstopperaftale.   

Det var ét ud af syv ændringsforslag til Theresa Mays forkastede Brexit-aftale, der skulle stemmes om tirsdag aften. Et centralt forslag, der gik ud på at droppe det såkaldte bagstopper-afsnit i aftalen og i stedet finde en alternativ løsning for at undgå en hård grænse mellem Irland og Nordirland.

Forslaget blev vedtaget med 317 for, mens 301 stemte imod.

- I aften har et flertal stemt for, at de vil støtte en ændring i aftalen om bagstopper. Det er hermed klart, at der en måde at forlade EU. Vi vil nu tage dette mandat videre og sørge for at forhandle en bindende aftale med EU, sagde Theresa May efter afstemningen.

- Som jeg har sagt tidligere, så er der begrænset appetit i EU for at forhandle, og det bliver ikke let. Men i kontrast til for nogle dage siden, har huset her gjort det klart, hvad det har behov for for at godkende en Brexit-aftale. 

Bagstopperen er en del af udtrædelsesaftalen, og udtrædelsesaftalen kan ikke genforhandles.

Donald Tusk

EUs præsident, Donald Tusk, var tirsdag aften hurtig til endnu engang at afvise en genforhandling i forhold til Brexit generelt og bagstopper-aftalen i særdeleshed. 

- Udtrædelsesaftalen er og bliver den bedste - og eneste - måde at sikre, at Storbritannien forlader Den Europæiske Union på en ordentlig måde, lyder det fra en talsmand for EU-præsidenten.

- Bagstopperen er en del af udtrædelsesaftalen, og udtrædelsesaftalen kan ikke genforhandles.

Noget nyt i Mays håndtaske

Ifølge TV 2s korrespondent  i London, Divya Das, er det overraskende, at forslaget om at genforhandle bagstopperen blev vedtaget. 

- I London er der en smule overraskelse over, at regeringen faktisk fik opbakning til at forhandle det her ændringsforslag. Og det giver Theresa May noget nyt i håndtasken at forhandle med, når hun inden for de næste dage og uger skal tilbage til Bruxelles, siger Divya Das.

Fakta om Bagstopperaftalen

  • I de kommende år skal Storbritannien og EU forhandle en endelig handelsaftale på plads. Kan man ikke blive enige, kommer bagstopperen i spil. 
  • Nordirland er som en del af Storbritannien også en del af Brexit. Det er Irland ikke. 
  • I dag er der en "usynlig" grænse mellem Nordirland og Irland. Den grænse vil både EU og Storbritannien gerne bevare.
  • Bagstopperen er i overført betydning et sikkerhedsnet i Brexit-aftalen, der skal sikre, at man ikke skaber en hård grænse mellem Irland og Nordirland.

Kilde: Ritzau.

Chefstrateg i Carnegie Investment Bank Henrik Drusebjerg mener, at briterne med vedtagelsen af forslaget igen træder vande. 

- Det er et helt centralt punkt, som det britiske parlament mener, det har givet sig lov til at genforhandle. Det er modparten (EU .red) bare ikke enig i. Derfor har jeg meget svært ved at se, at der efter i aften er noget som helst, der har forandret sig, siger Drusebjerg.

Fem forslag blev afvist

Der var syv ændringsforslag til Theresa Mays forkastede Brexit-aftale på programmet, da de britiske parlamentsmedlemmer tirsdag aften skulle forsøge at komme videre i skilsmisseprocessen med EU.  

Syv ændringsforslag, der skulle gøre den oprindelige Brexit-aftale mellem EU og Storbritannien mere spiselig, og som blev debatteret det meste af tirsdagen i Underhuset, der efter den lange debat skulle stemme om forslagene.

Fem ændringsforslag blev afvist, mens to blev vedtaget. 

Et andet afgørende ændringsforslag handlede om at forlænge forhandlingsperioden til slutningen af 2019, hvis en Brexit-aftale ikke var på plads inden 26. februar, altså en udskydelse af Brexit.

En vedtagelse af dette forslag ville betyde endnu et smertefuld nederlag til May, men den hårdt prøvede premierminister overlevede dét forslag, da 321 stemte imod, mens 298 var for. 

Parlamentet afviste desuden et forslag fra Jeremy Corbyns Labour om, at Storbritannien ikke skal kunne forlade EU uden en aftale, og at man skal forhandle en permanent toldunion mellem EU og Storbritannien på plads. 296 var for, mens 327 stemte imod. 

Afvist blev også et forslag, der skulle fjerne forhandlingsmagten fra Theresa May ved at give parlamentet mere magt over Brexit-forhandlingerne, eksempelvis ved at holde vejledende afstemninger og rette sig efter dem. 

Et vejledende forslag om, at landet ikke skal forlade EU uden en aftale, blev vedtaget med otte stemmers forskel, 318 mod 310, det eneste forslag, der var vejledende og ikke lovgivende. 

- Enestående og usædvanligt

Scenariet med de syv afstemninger i Underhuset tirsdag aften var endnu et usædvanlig kapitel i britisk politiks historie, mener Peter James Stark, der er af britisk oprindelse og kommunikationsrådgiver.

-  Det her er fuldstændig usædvanligt. Det er historiske tider i britisk politik. Det er aldrig sket før i britisk politik, at en regering har lidt nederlag på denne her måde, siger han.

-  Og det er aldrig sket før, at et lands fremtid afgøres på denne her måde i parlamentet. Så det er helt enestående, hvad vi er vidne til. Det er også derfor, at ingen rigtigt ved, hvad der kommer til at ske, siger Peter James Stark.

Aftalen skulle gøres spiselig

De britiske parlamentarikere forkastede den første Brexit-aftale, premierminister Theresa May havde forhandlet på plads med EU, da den for to uger siden blev nedstemt med 432 for og 202 imod.

En historisk afstemning, der var det største nederlag for en siddende regering i Underhuset.

Siden stillede parlamentsmedlemmerne en række ændringsforslag til aftalen, og Underhusets formand, John Bercow, udvalgte syv fra listen af 15 forslag, som skulle debatteres og stemmes om tirsdag aften.

Her er de syv forslag:

  • Foranstaltningerne ved den irske grænse og den såkaldte bagstopper. Bagstopperen er tidligere blevet omtalt som et sikkerhedsnet, der skal sikre, at der ikke kommer en hård grænse mellem Irland og Nordirland. Forslaget går ud på, at den bør erstattes af ”alternative foranstaltninger for at undgå en hård grænse”.
  • Der skal afses tid til en debat om en ny lov, der kan udskyde Brexit i ni måneder, hvis der ikke er en aftale. Ligger der ikke en færdig aftale 26. februar, skal parlamentet kunne anmode regeringen om at bede EU om en forlængelse af skilsmisseforhandlingerne.
  • Jeremy Corbyns forslag om, at Storbritannien ikke skal kunne forlade EU uden en aftale, og at man skal forhandle en toldunion mellem EU og Storbritannien på plads. 
  • Parlamentsmedlemmerne sikres seks dage til at debattere alternative løsninger til Brexit.
  • Der skal være en toårig forlængelse af den såkaldte artikel 50-proces, udmeldelsen af EU, hvis der ikke er fundet en aftale inden 26. februar.
  • Storbritannien skal ikke kunne forlade EU uden en aftale.
  • Aftalefristen skal udvides, og ”no deal” skal fjernes som en mulighed.

Briterne skal efter planen forlade EU 29. marts 2019.