Trump har tabt slaget om muren – men kan han stadig vinde krigen?

16x9
Præsident Donald Trump har indgået en aftale med demokraterne om at genåbne det delvist nedlukekde statsapparat i USA igen - i første omgang dog kun midlertidigt. Foto: Michael Reynolds / Ritzau Scanpix

Løsningen på historiens længste nedlukning blev at udskyde problemet frem for at løse det.

I går sluttede den længste (delvise) nedlukning af det føderale statsapparat i amerikansk historie. I 35 dage havde præsident Donald Trump holdt fast i sit ultimative krav om, at der skulle bevilliges milliarder af dollars til bygningen af en grænsebarriere. I går underskrev præsidenten en midlertidig budgetlov frem til 15. februar, der indeholdt lige præcis nul kroner til grænsebarrierer.

Det var dermed Demokraterne, der vandt det første slag i budgetkrigen. Partiet havde insisteret på først at ville forhandle om den fysiske grænsesikring, efter at en (midlertidig) budgetløsning var faldet på plads. Med andre ord lige præcis, hvad partierne og præsident Trump blev enige om i går.

Overraskende udvikling

Hvor overraskende denne udvikling var, illustreres på fin – og underholdende – vis af, at TV2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz så sent som i torsdags var igennem fra Washington D.C. og rapporterede, at nedlukningen kunne stå på ”i flere uger endnu”, da det hverken ”var i morgen eller i overmorgen”, at Republikanerne og Demokraterne ville sætte sig ned og finde et kompromis. Et døgn senere var Steinmetz så igennem igen for at rapportere om netop et kompromis, som Demokraterne og Republikanerne var blevet enige om.

På den korte bane var det dermed Donald Trump, der måtte give sig i et forhandlingsforløb, der bedst kan opsummeres med ét ord, der bliver brugt alt for sjældent nu om dage: gakkelak.

Præsidenten endte nemlig med at støtte et forslag om en midlertidig finansiering, der havde ligget på bordet i flere måneder. Selvsamme forslag var inden nedlukningen kort før jul blevet vedtaget enstemmigt i Senatet, men blev dengang afvist af Trump, der insisterede på pengene til en grænsemur. Knap fem uger senere blev det samme forslag så i går stemt igennem begge Kongressens kamre og underskrevet af præsidenten.

Pænt nøjeren, for at bruge et udtryk der til gengæld bliver brugt alt for ofte nu om dage.

Mange forklaringer men en hovedskyldig

Der er næppe én årsag til, at nedlukningen stoppede netop i går. Det var nok snarere kombinationen af en række udviklinger de seneste dage, der pressede præsidenten, og fik ham til at skifte kurs.

Blandt andet blev to budgetlovforslag nedstemt i Senatet, men Demokraternes forslag fik faktisk flere stemmer end Trumps foretrukne forslag - vel og mærke i et Senat med et solidt republikansk flertal. Ydermere valgte de amerikanske luftfartsmyndigheder i går at standse alle flyvninger til lufthavnen La Guardia i New York på grund af manglende flyveledere. Også mange andre steder kom det til forsinkelser grundet manglende personale. Samtidig mødte tusindvis af føderalt ansatte i skattevæsenet – som ikke bliver aflønnet under nedlukningen - ikke op på arbejde på et af årets mest travle tidspunkter. Også FBI var ved at komme i klemme, da forbundspolitiet ikke længere kunne betale informanter grundet nedlukningen. Og så var gårsdagen ligeledes lønningsdag i USA, hvilket betød at hundredtusindvis af føderalt ansatte stod til at misse endnu en check.

Den fortsatte nedlukning var med andre ord ved at få større og større økonomiske og menneskelige konsekvenser.

Donald Trump italesatte netop den sidste pointe i et tweet, hvor præsidenten forsøgte at iscenesætte sig som statsmanden, der var trådt i aktion, så millioner af mennesker ikke skulle lide længere.

At det netop var præsidenten, der med sin insisteren på milliarderne til grænsemuren var hovedskyldig i at forårsage nedlukningen i første omgang, nævnte Trump ikke med et ord.

Hvad nu?

Den midlertidige aftale løser ikke det overordnede problem, der har været udgangspunkt for den længste (delvise) nedlukning af det føderale statsapparat i amerikansk historie. Amerikanerne har et fantastisk ordsprog for denne slags ikke-løsninger, der blev vedtaget i går: ”to kick the can down the road”, hvilket bedst kan oversættes som, at man udskyder et problem frem for at løse det.

Uanset hvor meget Trump og Demokraterne hver især forsøger at italesætte gårsdagens aftale som en kæmpe sejr, mangler man fortsat at vedtage et budget for dele af det føderale statsapparat.

Det langsigtede spørgsmål er, om gårsdagens aftale kan blive en vigtig brik på vejen mod et fredeligt kompromis, eller om der var tale om det første slag i en længerevarende stillingskrig.

Umiddelbart er der mest, der taler for krigsmetaforen. Både Donald Trump og den demokratiske flertalsleder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har for meget at tabe ved at samarbejde med modparten om et kompromis, da deres prioriteringer er for forskellige.

Demokraterne kan gå med til at afsætte milliarder til bedre grænsesikring i form af vagter og overvågning, men ikke til en grænsemur. Præsidenten derimod har insisteret på penge til netop en form for fysisk grænsebarriere, men har ikke særligt meget han kan tilbyde i stedet for uden at få sin konservative base på nakken.

Forhandlingsgeniet Trump?

Det er netop Demokraternes ultimative tilgang til grænsemursspørgsmålet, som nogle af præsident Trumps støtter slår på som en fremtidig forhandlingstrumf. Her lyder ræsonnementet, at oppositionen nu bliver nødt til at bevillige penge til grænsebarrierer i eller andet omfang, hvis den ikke vil blive anklaget for løftebrud. For Demokraterne lovede jo, at man ville forhandle om grænsesikring, så snart det føderale statsapparat var åbnet igen.

I den udlægning - her italesat af præsidentens tidligere rådgiver Sebastian Gorka -, har Demokraterne nu tre uger til at komme Trump i møde, mens præsidenten samtidig får mulighed for at holde sin årlige tale til nationen (`State of the Union`) i næste uge. Ifølge Gorka er det intet mindre end genialt forhandlet af præsidenten.

Ender Trump tomhændet?

Hvis Trump ikke får Demokraterne med på en grænsemur i løbet af de næste tre uger, har præsidenten allerede gjort det klart, at han vil gøre brug af det "meget magtfulde alternativ" at deklarere en national undtagelsestilstand for at få adgang til midler til at starte udvidelsen af USA's grænsebarrierer mod Mexico.

Risikoen ved en sådan strategi, som hurtigt vil blive udfordret i domstolene og er kontroversielt dybt inde i konservative rækker, er åbenlys. Det er derfor, det var – og er - så magtpåliggende for præsidenten at få Demokraterne med på en budgetaftale, der indeholder penge til grænsebarrierer.

Lige nu er det dog mere sandsynligt, at præsidenten må forsøge at gå udenom Kongressen, hvis han vil bygge sin grænsemur. Som den konservative blogger Matt Walsh tørt kommenterede på Twitter, risikerer Donald Trump dermed i sidste ende at få præcis én ting ud af at have fremprovokeret historiens længste government shutdown: en årlig tale til nationen, som præsidenten alligevel skulle have holdt.