Udland

Søgemaskinen Bing blokeret i Kina

Ekspert er i tvivl om, hvorvidt blokaden af søgemaskinen er udtryk for magt eller mangel på kontrol.

Microsofts søgemaskine Bing har kortvarigt været blokeret i Kina. Det bekræfter en talsmand for Microsoft torsdag ifølge CNN. Fredag er søgemaskinen dog oppe at køre igen.

Bing er den sidste store udenlandske søgemaskine, der opererede i Kina, efter Google trak sig ud af landet i 2010.

Problemet med Bing blev opdaget i løbet af onsdag, da beskeden ”Can’t access Bing” (Kan ikke få adgang til Bing, red.) begyndte at cirkulere på de sociale medier.

Det er endnu uvist, hvorfor Bing blev blokeret. Trods flere henvendelser, blandt andet fra CNN, er Kina ikke kommet med nogen officiel forklaring.

Blokeringer af udenlandske hjemmesider er ikke unormalt i Kina, fortæller journalist og Kina-analytiker Christine Boutrup.

- Det har vi set med mange andre internetsider og apps. Medmindre serveren står i Kina, og virksomheden dermed bøjer sig for censuren, så er det oftest der, det ender, siger hun til TV 2 og påpeger:

- Google må eksempelvis gerne komme tilbage, hvis de går med til, at serveren står i Kina, så myndighederne kan bruge robotfiltre på søgningerne.

Censurerer søgeresultater

Det er nemlig langt fra første gang, at Microsoft og andre store tech-virksomheder er stødt på problemer i Kina.

Tidligere er sociale medieplatforme som Facebook og Twitter blevet blokeret af den censurstrenge kinesiske regering. Senest blev Skype i november 2017 udelukket fra appstores i Kina.

Grunden til, at Microsoft i modsætning til andre hidtil har kunnet operere i Kina, er, ifølge CNN, at Bing har censureret søgeresultaterne.

Det har gentagende gange fået menneskerettighedsgrupper til at kritisere internationale virksomheder for at give efter for den kinesiske regerings strenge censurkrav.

Men med udsigt til adgangen til millioner af købestærke kinesiske forbrugere har fristen været for stor for flere internationale virksomheder, der således i større eller mindre grad har valgt at imødekomme censuren.

Ude i kulden

Sidste år var det Google, der stod for skud. Her kom det frem, at den amerikanske virksomhed udviklede en censureret version af deres søgeapp for at komme Kina i møde efter syv år ude i kulden.

Bing har ligeledes kæmpet om markedsandele i Kina. Men indtil nu er det kun lykkedes dem at opnå to procent. Derimod sidder den kinesiske techvirksomhed Baidu på 70 procent af markedet, mens den anden kinesiske operatør Shenma ifølge analysefirmaet StatCounter har 16 procent.

Opstramningen af restriktionerne er gradvis sket, siden Xi Jinping kom til magten i 2012, fortæller Christina Boutrup.

Og censuren er overalt.

- Det gælder medier, forskningsinstitutioner, kunstnere og NGO’er. Det mærkes endda på skoler og i klasseværelser, hvor undervisningen bliver mere kontrolleret. Alle steder mærker man, at kontrollen bliver større, og ytringsfriheden bliver mindre, siger hun.

Udtryk for magt eller mangel på samme?

Den kinesiske regeringsledede censur er efterhånden så berygtet, at den har fået øgenavnet 'The Great Firewall' (Den kinesiske sikkerhedsmur, red.). Et ordspil, der går på, at Kina i forvejen er kendt for Den Kinesiske Mur.

- Det handler om, at den kinesiske regering ønsker kontrol med, hvad der kan søges på, og hvilket indhold der kommer ud på de kinesiske platforme. Det er den kurs, Xi Jinping har lagt, forklarer Christina Boutrup.

Oftest har restriktionerne haft til formål at stoppe kontroversielle eller følsomme politiske emner - som Tibet, porno eller kritik af det kommunistiske parti. 

Motivet for den voksende kinesiske censur er dog sværere at gennemskue end som så.

- Blandt verdens førende politologer er der en stor diskussion om, hvorvidt Xi Jinping har lagt den kurs, fordi han er så magtfuld, at han kan gøre det, eller om det netop er et udtryk for, at han ikke er så magtfuld, og derfor har behov for mere kontrol. Det tør jeg ikke vurdere, siger Christina Boutrup.

Peter Plys er væk

Men censuren har også udmøntet sig i mere bizarre boykot. Således var det i 2017 børneeventyrsfiguren den honningglade bjørn Peter Plys, der blev lagt på is.

Kina har siden 2017 blokeret brugen af ordene ”Winnie the Pooh" - Peter Plys' engelske navn - på platformene Weibo og WeChat - Kinas pendanter til Facebook og Messenger. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at lave et indlæg eller sende en besked med bamsens navn.

Censuren af Peter Plys skyldes, at den kinesiske leder Xi Jinping flere gange er blevet sammenlignet med bamsen på de sociale medier.

Frygter spionage

Men mistroen går begge veje.

Tidligere i januar blev amerikanske studerende advaret mod at benytte populære apps som WhatsApp og WeChat i Kina af frygt for overvågning og mulige spionageanklager.

Universiteternes ledelser frygter, at kommunikation via appsene kan blive brugt imod dem af den kinesiske regering. Det fremgår af en mail, som CNN er i besiddelse af.

Kontrakt med TDC

Og netop nu fokuserer den hjemlige debat på, at den kinesiske telegigant Huawei har kontrakt med TDC om at opbygge det danske 5G-mobilnet. 

Det har vakt så megen bekymring blandt de danske folketingspolitikere, at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) tirsdag blev kaldt i samråd om emnet.

- Der er da bekymrende elementer. For det 5G-net, vi skal installere, er jo meget, meget omfattende og skal blandt andet styre selvkørende biler, vores forskellige ting i hjemmet, rumme store offentlige registre og så videre, lød det fra Claus Hjort Frederiksen, der dog afviste at skære Huawei ud af projektet.

Det vil både være dyrt og besværligt, forklarede han.

Netop frygten for, at kineserne kan få adgang til kernen af den nationale infrastruktur, har fået lande som Australien, New Zealand og USA til at droppe Huawei, hvis troværdighed ikke er blevet bedre, efter to medarbejdere er blevet anholdt i henholdsvis Canada og Polen