Verdenshavene bliver opvarmet meget hurtigere, end vi troede, fastslår forskere
Verdenshavene bliver i gennemsnit varmet op 40 procent hurtigere, end FN anslog for bare fem år siden.
Forestil dig, at en atombombe detonerer under havets overflade.
Forestil dig så, at det sker igen og igen – hvert eneste sekund. Og forestil dig så, at det har varet i næsten 150 år.
Så meget påvirker den globale opvarmning ifølge en ny udregning verdenshavene.
Hvordan udregningen er blevet til, får du svar på længere nede.
Der kommer nemlig en dårlig nyhed først.
For det viser sig, at den globale opvarmning påvirker havene i endnu højere grad, end man hidtil har troet.
En ny analyse, der blev publiceret i det velrenommerede videnskabelige tidsskrift Science torsdag, konkluderer, at verdenshavene i gennemsnit bliver opvarmet 40 procent hurtigere, end FN anslog for bare fem år siden.
- 2018 kommer til at blive det varmeste år, der nogensinde er blevet målt i verdenshavene – på samme måde, som både 2017 og 2016 var det hidtil varmeste år, siger Zeke Hausfather, der er energianalytiker og medforfatter til det nye studies analyser, til nyhedsbureauet Reuters.
Han fortæller også, at havtemperaturerne har slået varmerekord næsten hvert år siden år 2000.
Men hvad betyder det, og hvorfor er det et problem?
De højere havtemperaturer er med til at ødelægge økosystemerne under havoverfladen. En femtedel af verdens koraller er døde de seneste tre år på grund af de stigende temperaturer.
Derudover får temperaturstigningerne havniveauet til at stige og gør naturkatastrofer mere destruktive.
Stigningen i temperaturer er også et problem, fordi havene optager meget af den varme, kloden udleder i atmosfæren.
Faktisk anslår forskere, at mere end 90 procent af den ophobede varme fra menneskers udledning af drivhusgasser absorberes af havene.
Derfor er havene ”det bedste termometer vi har til at se forandringer på Jorden”, mener Zeke Hausfather.
I oktober 2018 offentliggjorde FN’s klimapanel, IPCC, en rapport, der tydeligt viser, at verdens lande er meget langt fra målet om at begrænse den globale opvarmning ved de 1,5 grader, som verdens politikere erklærede som mål under klimatopmødet i Paris i 2015.
Men alligevel var der ikke de store forpligtende målsætninger om at skærpe klimamålene, da 196 lande i december mødtes til klimatopmøde i Polen.
Gamle resultater revurderet
Siden starten af nullerne har forskere målt havtemperaturer ved hjælp af et observationssystem med navnet Argo.
Før den tid blev temperaturerne målt ved, at skibe sænkede temperaturcensorer ned i havet.
Metoden var behæftet med en del usikkerhed, og derfor har forskerne haft svært ved at drage endelige konklusioner.
Men nu har Zeke Hausfather og resten af forskerholdet bag analysen samlet op på studier, der bedre tager højde for usikkerhederne ved det gamle målesystem.
Det har de blandt andet gjort ved at sammenholde data fra den ældre teknologi med computerberegninger.
Og de har draget den konklusion, at FN’s fem år gamle tal for havets opvarmning ikke længere stemmer, og at havet bliver opvarmet hurtigere, end vi troede.
En atombombe hvert sekund
Og nu tilbage til atombomberne i havet.
Det er nye udregninger fra avisen The Guardian, der viser, at den globale opvarmning har opvarmet verdenshavene med, hvad der svarer til, udledningen fra en atombombe hvert sekund siden 1871.
Udregningen er baseret på et nyt studie, der er udgivet i det ansete amerikanske tidsskrift PNAS af forskere fra universiteterne Oxford og Reading i Storbritannien og Austin i USA.
Det nye studie har lavet målinger, der går næsten 150 år tilbage.
Ifølge studiet har havene optaget 436 Zettajoule energi de seneste 148 år.
En Zettajoule svarer til 1000 milliarder milliarder joule – hvilket igen ifølge beregninger, som dagbladet Politiken har lavet på baggrund af tal fra Energistyrelsen, svarer til hele Danmarks energiforbrug i 1300 år.
Tallet 436 Zettajoule er så enormt, at The Guardian altså besluttede sig for at omregne det til atombomber.
Avisen kom frem til, at det svarede til, at der var blevet detoneret en atombombe på 15 kiloton hvert sekund siden 1871.
Til sammenligning var atombomben, der blev kastet over Hiroshima i slutningen Anden Verdenskrig, på omtrent 10 kiloton.
Det skal selvfølgelig nævnes, at havets beboere ikke er blevet udsat for den radioaktive stråling, der ville være fulgt med atombomberne.
Men det stopper ikke der.
For målingerne fra det nye studie viser også, at den globale opvarmning de seneste 25 år er steget så voldsomt, at det ifølge The Guardian nu svarer til, at der sprænger tre atombomber under havets overflade.
Hvert sekund.
Forestil dig det.