Udland

EU ventes på vej med sanktioner mod Iran efter planer om attentat i Danmark

TV 2 erfarer, at sanktionerne rettes mod to konkrete personer med tilknytning til iransk efterretningstjeneste.

28. september sidste år blev store dele af Danmark lukket ned.

Politiet jagtede personer i en Volvo, der var mistænkt for at udgøre en trussel mod en gruppe eksiliranere bosiddende i Ringsted.

Køretøjet og personerne viste sig ikke at have noget at gøre med truslen, men efterfølgende kom det frem, at Iran havde planer om at gennemføre et attentat på dansk jord netop mod eksiliranerne.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har siden arbejdet på at samle enighed blandt EU-landene om at vedtage sanktioner mod Iran som følge af planerne. Tirsdag deltager ministeren i et møde mellem EU-landenes europa- og udenrigsministre i Bruxelles, hvor det forventes, at sanktionerne nu præsenteres og vedtages.

Den samtale, jeg havde med den iranske udenrigsminister – og det er uden at gå ned i detaljer – så er det min klare opfattelse, at det her gjorde indtryk

Anders Samuelsen

TV 2 erfarer, at sanktionerne mere konkret rettes mod to personer med tilknytning til en af de iranske efterretningstjenester - henholdsvis chefen for tjenesten og en såkaldt 'aktiv agent' - der placeres på en terrorliste.

Samtidig sættes den pågældende efterretningstjeneste også på EU's terrorliste.

- Det er et meget markant træk – der er ikke andre lande, hvis efterretningstjeneste eller grenene af den er på EU’s terrorliste på nuværende tidspunkt, så det er i sig selv et meget markant skridt. Nu skal vi lige have den helt i mål, men meget tyder på, at vi lykkes med det, og det er jeg meget glad for, siger Anders Samuelsen til TV 2.

Hvis sanktionerne som forventet gennemføres, vil det i praksis betyde, at de to personer ikke vil kunne rejse ind i EU, og at de vil få indefrosset eventuelle økonomiske aktiver i Europa.

I EU-regi kræver sanktioner enstemmighed.

Danmark har arbejdet for et fælles europæisk fodslag mod Iran efter planer om attentatforsøg i Danmark.

"Intens telefonsamtale" med Irans udenrigsminister

Anders Samuelsen kalder mulige sanktioner for en ”sejr for en samlet europæisk udenrigspolitik”. Og en klar fordel med et samlet EU i ryggen for et lille land som Danmark.

Han kalder desuden adfærden fra den iranske efterretningstjeneste i Europa for uhørt og fuldstændig uacceptabel.

- Vi sender et signal til omverdenen i forhold til Iran. Når de foretager sig noget på europæisk jord, så svarer vi igen, og vi gør det meget konkret, siger Anders Samuelsen og fortsætter:

- I første omgang kaldte vi den danske ambassadør i Iran hjem, og vi lagde alle ting helt åbent frem med efterretningstjenesten i spidsen – også et usædvanligt træk at lave, hvilket også førte til en meget intens telefonsamtale med den iranske udenrigsminister før jul. Og nu kommer kulminationen forhåbentlig senere i EU.

På spørgsmålet om, hvorvidt sanktionerne reelt vil afholde iranerne for at planlægge aktioner på europæisk jord i fremtiden, lyder svaret fra udenrigsminister Anders Samuelsen:

- Der er ingen tvivl om, at iranerne afprøver grænser på rigtig mange områder, og de spiller også en negativ rolle på alt, alt for mange områder. Men jeg vil sige det på den måde: Den samtale, jeg havde med den iranske udenrigsminister – og det er uden at gå ned i detaljer – så er det min klare opfattelse, at det her gjorde indtryk.

Skal ikke ramme befolkningen

Spørger man professor ved Institut for Statskundskab Martin Marcussen, der arbejder med diplomati og internationale forhold, er der klare bevæggrunde for at målrette sanktionerne: 

- Man vil være meget præcis, da man ikke er interesseret i at ramme Iran eller den iranske befolkning i al almindelighed. Det kan være indrejseforbud eller andre meget målrettede sanktioner, siger Martin Marcussen.

Frankrig besluttede sidste år at sanktionere to iranere, som skal have stået bag en bombeplan mod iranske oppositionsfolk ved Paris.Og i Belgien blev et par sidste sommer stoppet i en bil med sprængstof og en detonator. Desuden blev en iransk diplomat i samme sag anholdt i Tyskland.

Hele regeringen og Folketinget har haft et behov for at markere overfor den danske befolkning, at de sætter bremsen i

Martin Marcussen, professor i statskundskab KU.

Og netop fordi andre lande har oplevet noget lignende Danmark, kan man forvente samlede sanktioner, der ikke rammer de moderate kræfter, men rammer dem, der underminerer de moderate udviklingstenser, siger Martin Marcussen.

Og så er det en principsag for danske politikere:

- Hele regeringen og Folketinget har haft et behov for at markere overfor den danske befolkning, at de sætter bremsen i, når det kommer til, at udenlandske magter færdes på dansk territorium med våben og med henblik på at dræbe oppositionspolitikere.

- Og lige netop med denne sag er det nødvendigt. Den danske suverænitet er under angreb. Det er i den helt øverste ende af provokationer, siger Martin Marcussen. 

Iran har afvist anklager

Iranerne i Ringsted menes at være en del af gruppen ASMLA (Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz). De kæmper for, at et område i Iran bliver selvstændigt, og er også blevet kædet sammen med et terrorangreb i Iran, der blev begået 22. september. 

Ifølge PET er motivet bag de iranske attentatplaner netop, at ASMLA offentligt har billiget angrebet i Iran, der kostede 25 mennesker livet, hvorfor de nu figurerer på en liste af mulige terrorister udfærdiget af Iran. Foruden at være under politibeskyttelse efterforskes medlemmer også for deres støtte til angrebet.

En norsk statsborger med iranske rødder blev anholdt 21. oktober. Han blev anholdt i Göteborg, Sverige, bekræfter den svenske efterretningstjeneste, SÄPO, over for Sveriges Radio.

Han er sigtet for at have sat "iransk efterretningstjeneste i stand til at virke i Danmark". Desuden sigtes han for at have taget del i forberedelserne til et attentat.

en skriftlig erklæring har en talsmand fra det iranske udenrigsministerium afvist alle anklager om, at Iran skulle have planlagt et attentatforsøg i Danmark.