Trumps seneste stunt udstiller medierne - også de danske

16x9
Donald Trump. Foto: Michael Reynolds / Ritzau Scanpix

D√¶kningen af pr√¶sidenten kr√¶ver fakta p√• bordet ‚Äď ellers ender medierne som ukritiske mikrofonholdere.

Efter mere end to uger med en delvis nedlukning af det f√łderale statsapparat i USA er der fortsat ikke noget, der tyder p√•, at der kommer en rigtig god l√łsning i morgen.

Demokraterne har ikke t√¶nkt sig at give pr√¶sidenten en sejr i budgetforhandlingerne ved at allokere penge til den fam√łse gr√¶nsemur, mens pr√¶sidenten n√¶gter at opgive prestigeprojektet, der var med til at vinde pr√¶sidentvalget for ham i 2016. Det er vist det, man kalder for en gordisk knude.

Kan Trump gå uden om Kongressen?

I lyset af de fastl√•ste forhandlinger er pr√¶sidenten begyndt at t√¶nke i alternative modeller for at f√• penge til den meget omtalte gr√¶nsemur til Mexico. Fredag fastslog Trump s√•ledes, at han ved at udr√•be en national n√łdstilstand (national emergency) ville kunne sikre finansiering uden om Kongressen, hvis denne ikke var villig til at bevillige midlerne.

Men kan pr√¶sident Trump overhovedet p√•begynde bygningen af gr√¶nsemuren, uden at Kongressen har bevilliget og √łrem√¶rket penge til projektet?

Det korte svar er formodentlig ja. Juridiske eksperter er delte i sp√łrgsm√•let, men flertallet vurderer, at Trump sandsynligvis kan allokere midler fra eksempelvis forsvarsministeriets budget til bygningen af dele af gr√¶nsemuren, s√•fremt pr√¶sidenten udr√•ber en national emergency ved hj√¶lp af et pr√¶sidentielt dekret.

Men der selvf√łlgelig ogs√• et stort aber dabei. If√łlge den amerikanske forfatning er det Kongressen, der sidder p√• pengepungen. Et pr√¶sidentielt fors√łg p√• at g√• uden om Kongressen, vil derfor med statsgaranti blive genstand for en lang r√¶kke retssager i de amerikanske domstole. Hvorvidt Trump-administrationen vil kunne f√• medhold her, er ikke til at sige p√• nuv√¶rende tidspunkt - men alene de juridiske slagsm√•l vil yderligere kunne forsinke byggeprocessen.

Medier ender som utilsigtede taler√łr for Trump

Pr√¶sident Trumps seneste fremst√łd er samtidig et godt eksempel p√• mediernes dilemma i d√¶kningen af den kontroversielle statsleder.

Også i Danmark.

Flere steder i de danske medier er Trumps seneste udmeldinger i gr√¶nsemurssp√łrgsm√•let blandt andet blevet formidlet i form af et telegram fra nyhedsbureauet Ritzau.

Telegrammet er meget deskriptiv og refererer prim√¶rt, hvad Trump har sagt om problematikken. L√¶seren f√•r eksempelvis ikke p√• noget tidspunkt et indblik i, hvorvidt pr√¶sidenten overhovedet har bef√łjelserne til at kunne g√• uden om Kongressen i fors√łget p√• at p√•begynde bygningen af gr√¶nsemuren.

Man burde ellers tro, at det var en problemstilling, der var ganske centralt for l√¶seren at blive orienteret om. I stedet ender medierne med helt ukritisk - og uden at give l√¶serne den n√łdvendige kontekst - at videreformidle pr√¶sidentens propaganda.

Det er desværre langt fra eneste gang, at det sker.

I f√łrn√¶vnte telegram gengives et citat fra Trump om, at hans handelspolitik skulle have genrejst mange industrier i USA, s√¶rligt st√•lindustrien.

Igen burde man tro, at det ville v√¶re n√¶rliggende at pr√¶sentere l√¶seren for fakta, der giver mulighed for at bed√łmme, hvorvidt pr√¶sident Trump faktisk har ‚ÄĚgenrejst‚ÄĚ den amerikanske st√•lindustri. Ellers udfylder man som medie i sidste ende jo groft sagt kun rollen som utilsigtet taler√łr for Trump.

Ser man p√• de faktiske forhold i st√•lindustrien, siden Trump blev pr√¶sident, er der if√łlge √łkonomen Jacob Kirkegaard blevet skabt cirka 4000 ekstra jobs i st√•lindustrien. Det er et ikke ubetydeligt antal i en industri, der if√łlge Kirkegaard besk√¶ftiger mellem 80.000-140.000 mennesker i USA, men de f√¶rreste vil nok kategorisere en s√•dan jobskabelse som en ‚ÄĚgenrejsning‚ÄĚ af st√•lindustrien.

Af telegrammet fremg√•r det ogs√•, at pr√¶sidenten mener, ‚ÄĚat muren skal bruges til at stoppe voldt√¶gtsforbrydere og mordere fra Mellemamerika.‚ÄĚ Igen burde det v√¶re n√¶rliggende at f√łlge op p√• denne udtalelse med fakta, der giver mulighed for at bed√łmme problemets omfang. For eksempel ved at belyse, hvor mange voldt√¶gtsforbrydere og mordere¬†der er blevet p√•grebet ved gr√¶nsen, og hvor stor en andel af illegale immigranter der beg√•r voldt√¶gt og drab i USA. Disse fakta¬†leder man desv√¶rre ogs√• forg√¶ves efter.

Trumps historik forpligter

Jeg medgiver gerne, at det ikke er nemt at d√¶kke Donald Trump. Ligeledes anerkender jeg, at pressen er konfronteret med en sv√¶r opgave og g√łr sit bedste.

Men det burde samtidig st√• soleklart for enhver, at pressen ikke bare ukritisk kan gengive politiske udmeldinger fra en mand, der if√łlge avisen Washington Post har udtalt mindst 7645 forkerte eller misvisende statements, siden han blev taget i ed som USA's 45. pr√¶sident for snart to √•r siden. Det er mere end 10 forkerte eller misledende udtalelser per dag.

Et forsinket nyt√•rs√łnske herfra er derfor, at medierne i lyset af pr√¶sidentens problemer med at holde sig til sandheden giver l√¶serne mere fakta og kontekst og agerer mere varsomt og kildekritisk i det nye √•r, s√• de ikke alt for ofte ender i den kedelige situation, at det er pr√¶sident Trumps alternative virkelighedsopfattelse, der f√•r lov til at s√¶tte rammerne for diskussionen.