Udland

Kina lander på Månens bagside: - En milepæl i rumforskningen

Intet fartøj er før landet på den meget bjergrige bortvendte del af Månen.

I årtusinder har vi mennesker kun set én side af Månen.

Men det kan snart ændre sig.

Torsdag landede en kinesisk rumsonde på Månens mørke side.

Det rapporterer Kinas statslige medier, skriver nyhedsbureauet AP.

Månens bagside

Det er den kinesiske sonde Chang'e-4, som blev opsendt 8. december, der har skrevet rumhistorie.

Kort før klokken halv fire torsdag morgen dansk tid landede sonden i Månens største og ældste krater, Aitken-bassinet på den sydlige halvkugle.

En model af Chang'e-4, der har besøgt Månens bagside.

Missionen handler især om at undersøge geologien på denne del af månen og udføre biologiske forsøg, siger videnskabsjournalist fra DTU Space Morten Garly Andersen.

- Det skal ske gennem undersøgelser af Von Kármán-krateret, der er cirka 2500 km i diameter og 12-13 km dybt. Det er et af de største nedslagskratere, vi kender til i vores solsystem.

Kartofler og gåsemad på skyggesiden

Ligesom Jorden roterer Månen om sin egen akse. Men fordi Månen bruger lige så lang tid på at rotere om sig selv, som den gør om at komme en gang rundt om jorden, er det altid den samme side af Månen, vi ser. Det kaldes bunden rotation.

Ofte bliver Månens bagside omtalt som ’den mørke side af Månen’, men det er ifølge Space.com en upræcis beskrivelse.

Månens bagside bliver nemlig ramt af sollys, når Månen i sit kredsløb når ind mellem Jorden og Solen. Det betyder, at der kan være temperaturforskelle på helt op til 200 grader mellem nat og dag.

For de kinesiske videnskabsmænd, der har arbejdet med Chang'e-4, har det givet visse udfordringer. Ombord på sonden er frø fra kartofler og gåsemad samt en lille blomstrende plante i familie med kål og sennep. Derfor skal temperaturen i sonden helst holdes mellem én og 30 grader, ligesom fugtighed, lys og gødning skal styres, hvis frøene skal vokse.

Ifølge nyhedsbureauet Xinhua skal sonden også kortlægge terræn og landskabstyper. Den skal identificere sammensætning af mineraler og måle stråling fra neutroner og atomer.

Kommunikationen med sonden sker via en satellit, der er sendt i kredsløb om Månen.

En milepæl

Ifølge Morten Garly Andersen er Kinas projekt lidt af en bedrift, for på trods af både bemandede og ubemandede missioner til Månen er ingen tidligere landet på den mørke og meget bortvendte del af Månen.

- Det gør det til en milepæl i rumforskningen, som Nasa også har anerkendt som en first. Selv om det i princippet ikke er svært at nå månen, er bagsiden uudforsket land, så der kan være spændende opdagelser at gøre. 

I år er det 60 år siden, at den Luna 2-mission som det første menneskeskabte objekt nogensinde landede på Månen. Ti år senere steg amerikanske Neil Armstrong ud af Apollo 11-rumskibet og satte som den første fødderne på Månen.

Med i rumkapløbet

Med det seneste vellykkede forsøg in mente sender Kina et signal om, at de tager rumforskningen seriøst og er med i rumkapløbet, siger Morten Garly Andersen:

- Kina viser, at rummet ikke længere kun er for Vesten og Rusland, og vi oplever også stigende interesse fra Kina på DTU. Når det er sagt, så er USA på vej til Månen med bemandede missioner inden for de kommende år. Samtidig er russerne lige nu de eneste, der har teknologien til rutinemæssigt at sende mennesker i rummet til den Internationale Rumstation ISS, så de to lande er stadig foran.

Rumsonden Chang'e-4 er navngivet efter månegudinden i kinesisk mytologi.

Da den blev opsendt kaldte den kinesiske missionsleder He Rongwei missionen for "verdens mest meningsfulde".

I 2013 landede Kina fartøjet Chang'e-3 på månen. Tidligere havde fartøjet fløjet over den "mørke" side af månen, der ikke ses fra Jorden. 

Kina planlægger at udsende endnu en rumsonde med navnet Chang'e-5 næste år, som også skal vende tilbage til Jorden med prøver, og dagens vellykkede projekt kan være første skridt i en ny gylden kinesisk rumepoke. 

- Kinas rumorganisation er relativt ung, så de er bagefter USA, Rusland og Europa og har meget at lære endnu. Men ambitionerne er store: Kina er godt på vej og har jo også planer om en rumstation, en bemandet måne-mission og missioner til Mars på den lange bane. Og her kan de nye erfaringer fra Månen være nyttige, siger Morten Garly Andersen.