Udland

Verdens lande byder 2019 velkommen - se festfyrværkeriet her

De første, der kunne fejre 2019, var øgrupperne Kiribati og Samoa i Stillehavet.

Der er fortsat et par timer til, at den lille og den store viser mødes på toppen, og vi kan skrive 2019 i stedet for 2018.

Men inden vi sammen kan skråle med på ’Vær velkommen, herrens år’ og tage en bid af kransekagen, kan vi i stedet nyder billederne af nytårsfejringen fra hele verden.

For mange steder har de allerede ladet champagnepropperne sprænge og fyret de første raketter mod nattehimlen.

De første, der kunne fejre 2019's komme, var øgrupperne Kiribati og Samoa i Stillehavet, hvor klokken slog nytår, da klokken var 11.00 dansk tid.

En time efter sprang fyrværket over New Zealands største by, Auckland, hvor et spektakulært fyrværkeri lyste himlen op over det 328 meter høje vartegn, Sky Tower, i centrum af byen.

Nedenfor kan du i listen se billeder fra udvalgte lande, der allerede har skudt sig ind i det nye år, og tidspunkter for andre udvalgte lande, der stadig har lidt af 2018 tilbage.

Verden skyder sig ind i det nye år

  1. New Zealand

    I Auckland, New Zealand, bød befolkningen det nye år velkommen allerede klokken 12 dansk tid.

  2. Australien

    Folket fra 'Down Under' fejrede årsskiftet klokken 14 dansk tid. 

  3. Japan

    I den japanske hovedstad, Tokyo, blev det nye år budt velkommen klokken 16 med klokkeklang, raketter og opvisninger.

  4. Nordkorea (og Sydkorea)

    I det Kim Jong-un-ledede land sprang de ind i det nye år klokken 16, og på samme tid festede befolkningen også i Sydkorea. 

  5. Kina

    .I Hongkong markederede et kæmpe samsurrum af raketter årsskiftet klokken 17.

  6. Taiwan

    På samme tid kunne befolkningen i Taiwan hilse det nye år velkommen.

  7. Forenede Arabiske Emirater

    I Dubai var intet overladt til tilfældighederne, da de bød 2019 goddag klokken 21 dansk tid.

  8. Rusland

    På den Røde Plads i Moskva var tusinder samlet for at overvære festfyrværkeriet klokken 22 dansk tid.

  9. Grækenland

    Klokken 23 dansk tid er det grækernes tur til at skyde sig ind i det nye år. Her ved et tempel i Athen.

  10. Danmark

    Tradionen tro var adskillige danskere samlet på Rådhuspladsen for sammen at springe ind i det nye år. Det skete naturligvis klokken 00 dansk tid.

  11. Tyskland

    I Berlin er folk ligeledes samlet klokken 00 dansk tid. Her ved Brandenburger Tor.

  12. Frankrig

    I det franske fik fejringen ligeledes sit klimaks klokken 00. Her ved Triumfbuen i Paris.

  13. England

    Klokken 1 dansk tid skød store mængder fyrværkeri op over London.

  14. Brasilien

    I Rio de Janeiro hoppede de ind i det nye år klokken 3 dansk tid. 

Andre lande, der har budt det nye år velkommen: 

  • 11.00: Kiribati og Samoa.
  • 13.00: Marshall-øerne.
  • 15.00: Port Moresby (Papa New Guinea).
  • 17.00: Filippinerne og Singapore.
  • 18.00: Bangkok (Thailand), Jakarta (Indonesien) og Hanoi (Vietnam).
  • 19.00: Dhaka (Bangladesh).
  • 19.15: Kathmandu (Nepal).
  • 19.30: New Delhi (Indien).
  • 23.00: Kairo (Egypten), Italien og Johannesburg (Sydafrika).
  • 00.00: Madrid (Spanien).
  • 01.00: Dublin (Irland).
  • 02.00: Ittoqqortoormiit (Grønland).
  • 04.00: Buenos Aires (Argentina).

 

Disse venter fortsat lidt endnu:

  • 05.00: Caracas (Venezuela).
  • 06.00: New York og Washington (USA).
  • 07.00: Mexico City (Mexico).
  • 08.00: Calgary (Canada).
  • 09.00: Los Angeles og San Francisco (USA).
  • 11.00: Honolulu (Hawaii).

 

Video: Kasper Søgaard Alstrup.