Udland

Storbritannien i aktion: Hundredevis af migranter krydser den engelske kanal

- Kun et spørgsmål om tid før det koster menneskeliv, advarer det britiske indenrigsministerium.

De britiske myndigheder sætter nu ind mod en massiv strøm af migranter fra blandt andet Syrien og Iran, som gennem de seneste måneder har forsøgt at komme ind i Storbritannien ved at krydse den Engelske Kanal i små, usikre både.

- Det er et spørgsmål om tid, før det koster menneskeliv, lyder det i en udtalelse fra det britiske indenrigsministerium, Home Office.

Det britiske politi har sammenlignet situationen, hvor migranter krydser et af de mest trafikerede farvande i Europa i små både, med at en fodgænger krydser en motorvej.

Siden starten af november er mindst 221 migranter blevet stoppet. Den seneste episode fandt sted fredag, hvor 12 migranter blev standset ved Dover.

Kan opmuntre

Indenrigsministeriet har nu erklæret situationen for en "alvorlig situation" (major incident, red.), og den britiske indenrigsminister Sajid Javid vil tage en drøftelse med den franske indenrigsminister om situationen.

Sajid Javid har også talt med de britiske grænsekontrol-myndigheder om at indsætte flere fartøjer i Den Engelske Kanal.

- Han har også spurgt dem, om dette kan opmuntre folk til at foretage sejladsen i stedet for at afskrække dem, hedder det ifølge BBC i en udtalelse fra Indenrigsministeriet.

Menneskesmuglere lokker

Det menes blandt andet at være menneskesmuglere, der lokker migranterne til at forsøge, ved at fortælle dem, at det skal ske nu, fordi det vil blive umuligt på grund af grænsekontrol efter Brexit, skriver BBC.

- Vi har sat et stort hegn op for at forhindre folk i at komme hertil via tog eller lastvogne, og folk bruger andre metoder for at komme. Det er vinter, men vejret har været ret godt. Og jeg tænker at menneskesmuglerne udnytter folk ved at sige: 'Forholdene bliver strammet efter Brexit, I er nødt til at tage afsted nu', siger Bridget Chapman fra Kent Refugee Action Network, en hjælpeorganisation for migranter.

Epiosder med migranter i november og december

  1. 2018

    1. 12 migranter

      Tolv migranter i to forskellige både tilbageholdt ved kysten ved Dover.

    2. 23 migranter

      Cirka 23 migranter, blandt dem tre børn, bliver tilbageholdt i Kent efter de har krydset kanalen i tre små både.

    3. Tre migranter

      Tre migranter bliver bragt til kysten af grænsebevogtnings-styrker.

    4. 11 migranter

      Fire børn blandt den gruppe på 11 bliver reddet ved kysten ved Dover. Otte siger, de er irakere, og tre andre siger, de er iranere.

    5. Seks migranter

      Seks mænd bliver fundet i en jolle ved kysten ved Dover.

    6. 14 migranter

      Seks mennesker, som menes at være fra Iran, bliver reddet fra en lille båd ved Kent. Endnu en båd med otte mænd, der alle hævder at være iranere, bliver senere samme dag samlet op ved Dover.

    7. To migranter

      To mænd bliver bragt til kysten ved Dover.

    8. Ni migranter

      En 18 måneder gammel baby er blandt ni mennesker, der bliver reddet fra en jolle ved Dover.

    9. Otte mænd bliver fundet i en jolle ved kysten ved Dover.

    10. 14 migranter

      Tretten mænd og en kvinde bliver stoppet i to joller ved kysten ved Dover.

    11. Ni migranter

      Ni formodede migranter bliver fundet mens de kravler på klipper i Folkstone, efter de menes at have krydset den Engelske Kanal i en lille båd.

    12. Syv migranter

      Syv formodede migranter bliver fundet ved Samphire Hoe i nærheden af Dover.

    13. 24 migranter

      Ni formodede migranter, syv mænd, en kvinde og et lille barn, bliver fundet ved kysten i Kent. Endnu 10 bliver fundet nær dokkerne i Dover, og fem mænd bliver fundet flere kilometer fra Ramsgate.

    14. 17 migranter

      14 mænd og tre børn sejler ind i havnen i Dover i en fransk fiskerbåd, der menes at være stjålet.

    15. Syv migranter

      Syv mænd bliver fundet i den Engelske Kanal ved Dover.

    16. 15 migranter

      Otte formodede migranter bliver stoppet ved kysten ved Kent, og syv andre bliver stoppede ved Dovers vestlige dokker.

       

       

      KILDE: BBC